Svar: Svært at finde søvnen
Kære Skattepigens mor
Tak for dit brev :)
Det lyder som en rigtig god idé, at lade jeres datter falde i søvn i egen seng. Hvis I begynder at vænne hende til at sove i jeres seng, så bliver det naturligt svært at få hende tilbage - og da I skal flytte, hun skal starte i ny vuggestue, skal tilmed være storesøster osv. så vil det være en rigtig god idé, at I lige nu forsøger at holde fast i de gode rutiner, som I allerede har fået skabt - med mindre altså, at I vælger, at I fremover vil sove 4 i samme værelse:)
De fleste børn vil, når de er 2.5-3 år gamle, begynde at protestere over tremmesengen. Enten vil de ikke ned i sengen eller også forsøger de at kravle over sengen, rejser sig og forsøger at få benet op over kanten. Når det sker, er det en god idé at give barnet en ny seng - lykkes det for hende at kravle over kanten, kan hun komme slemt til skade. Derfor kan det godt være en god idé med en åben seng hos jer - også med den alder jeres datter har - men det afhænger lidt af situationen, for I risikerer naturligt også, at hun vil stige ud af en åben seng og søge jer igen og igen, og tremmesengen kan godt være ekstra tryg for hende.
Da I skal flytte om få uger, vil det være en god idé at overveje om tremmesengen vil give ekstra tryghed det nye sted, så den kan være værd at bibeholde et par måneder endnu - eller om I skal slå to fluer med et smæk og give hende en ny seng, samtidig med at I flytter, for med det samme at få skabt nye søvnvaner og rutiner.
Den åbne seng giver netop mulighed for, at I sætter jer på sengekanten og læser en bog, imens hun så falder i søvn. Det vil være et dejligt og trygt ritual for hende fremover.
I må altså gerne bibeholde rutinen med at læse ...
... godnathistorie, så I sidder og læser lidt højt for hende, imens hun er i jeres favn, flytter hende over i tremmesengen og læser lidt videre, imens hun så ligger stille og lytter. I kan vise hende billeder osv. holde lidt i hånden og hvad hun nu har behov for. Hun skal naturligvis også have sin puttebamse eller lignende hos sig. Så det ritual, I har, naturligt kan flyttes over til den åbne seng hen af vejen.
Når det er sagt, så skal I naturligvis også sikre jer, at hendes puttetidspunkt er rigtigt. Det er vigtigt, at hun ikke puttes hverken for tidligt eller for sent. Det gennemsnitlige søvnbehov for en 2 årig er 13 timer i døgnet. Det kan f.eks. være fordelt sådan, at hun sover to timer til middag og elleve timers nattesøvn. Sover hun længere middagslur, vil nattesøvnen naturligt være kortere.
Det vil være rigtig godt, at hun kommer op til fast tid hver morgen - uanset om det er hverdag eller weekend. Hendes stå op tidspunkt vil naturligt spille ind på hendes middagslur, både tidspunktet for luren og varigheden af luren, og det vil igen påvirke, hvornår hun er parat til at sove om aftenen.
En godnatgrød kan stadig være en rigtig god idé. Det vil sige en aftenrytme, hvor I f.eks. spiser aftensmad kl 18, herefter kommer hun i bad, gøres klar til natten. Tilbydes godnatgrød i køkkenet, evt. sammen med en kop lun mælk. Får børstet tænder og bliver så puttet kl ca 20 og sover til kl 07...
Der er mange andre ting som kan spille ind - og også andre ting, som man kan forsøge, men lige nu tænker jeg, at I skal prøve ikke at ændre alt for meget, fordi I skal flytte om få uger... og så må vi tage tingene, som de kommer til den tid:)
Håber I kan bruge disse tanker lidt videre lige nu :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











