Svar: Morsyge og far på banen

---

Kære Skattepigens mor

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at graviditeten skrider stille og roligt frem - dejligt:)

Det lyder også som om, at I nu har forsøgt at få far lidt mere på banen, og nogle gange lykkes det - især når far og datter kan tage på legepladsen, og mor kan få slappet lidt af hjemme, men de fleste gange søger hun stadig sin mor. Og et eller andet sted er dette jo helt naturligt. Det er mor, som har været mest omkring hende og hjulpet hende, og hun forstår naturligt ikke, hvorfor det pludselig ikke længere er sådan.

Det er rigtig vigtigt, at I ikke gør det til en kamp om, hvem der skal have ret og hvem der bestemmer. Det er vigtigt, at det er så naturligt som muligt, at far hjælper hende - og at mor også nogle gange hjælper hende, at I hjælper hinanden. Hun må ikke føle sig presset eller skubbet over til far samtidig med, at far naturligvis skal kunne hjælpe hende med mange forskellige ting.

Du skal passe meget på ikke at skubbe hende fra dig, afvise hende, fordi det kan forstærke hendes behov for at have dig nær. Hvis du er hjemme, så vil det naturligvis virke mærkeligt, hvis du ikke vil komme, når hun kalder, eller hvis du ignorerer hende, fordi far skal have mulighed for at tage over. Det vil virke mærkeligt på hende, at du pludselig opfører dig så meget anderledes, end du plejer. Derfor skal det, at far tager over, være så naturligt som muligt.

Det betyder, at I f.eks. i hverdagen nogle gange skal være sammen alle tre og skiftes til at gøre ting. Når I triller tur med hende i barnevognen/klapvognen, så kan det ligeså godt være far som triller vognen, som mor. Når I sidder ved middagsbordet og spiser, så kan det ligeså godt være far, som giver hende mad på tallerkenen og hælder vand i koppen, som at det er mor. Når hun skal i bad, så er det far, som bader hende, men mor holder sig måske i nærheden, finder badedyrene frem osv. og du går måske lidt frem og tilbage, så far er der hele tiden, men du er der kun delvist. Når hun skal have skiftet ble, så er det far der gør det, men du finder måske det rene tøj frem imens...

Det er rigtig vigtigt, at du verbalt bakker far op, så når hun f.eks. protesterer over, at far vil hjælpe, så siger du direkte "far hjælper dig med maden" og kan samtidig berolige hende "jeg er lige her, vi sidder sammen og spiser". Så du viser hende, at du forstår, at hun gerne vil dig, at du naturligt er der, I er sammen - men at det er okay at far er den som hjælper med maden. Det samme, når hun f.eks. skal skiftes, så må du også her gerne sige "far giver dig bleen på" og henvende dig til far "se der er en ren ble her", så hun hører, ser og mærker, at du har fuld tillid til at far sagtens kan - og du er der, bakker op, og det går fint:)

Nogle gange kan det også være nødvendigt med et kompromis, så hvis hun f.eks. vil have, at det er ...

---

---

... mor som vasker hendes hår, når hun er i bad, så kan du godt komme ind og vaske hår, men resten af badet hjælper far hende med. Så det bliver helt naturligt, at det at hjælpe hende er noget I deles om og begge sagtens kan gøre.

På samme måde skal far også anerkende, når hun vil sin mor. Far kan f.eks. sige "jeg læser for dig og bagefter så kommer mor igen". På den måde holder far fast i at det er ham, der læser historien, men forklarer samtidig at han forstår, at hun også gerne vil have sin mor og bekræfter, at du kommer igen. Eller far kan f.eks. sige "jeg skynder mig, vil du hjælpe mig, så kan vi gå ind til mor bagefter", ligesom han kan sige "mor kan ikke komme nu, men vi går ind til mor, når vi har fået tøjet på" eller lignende. Så hun igen hører, at mor er der, mor vil hende gerne, far ved, at hun naturligt gerne vil sin mor, men holder naturligt fast i, at lige nu er det ham som hjælper.

Prøv om I på en eller anden måde kan få skabt nogle rutiner i hverdagen, hvor I hjælper hinanden, hvor I er fælles om at lave mad, dække bord, bade hende, putte hende osv. og hvor det så bliver helt naturligt, at far nogle gange tager mere og mere over, så det bliver nogle glidende overgange og ikke så brat et skift fra den ene dag til den anden.

Og så skal I forældre også være fysisk sammen og vise hende jeres glæde for hinanden. Det er vigtigt, at I holder i hånd, når I går tur, at I sidder sammen i sofaen, kysser, krammer hinanden osv. Så hun kan se, at I to har noget sammen, at I som voksne er "en enhed", som hun ikke kan "spille ud mod hinanden. Uden at hun skal føle sig udenfor - der er også masser af kys, knus og kram til hende:)

---

---

Med hensyn til baby i maven, så er det rigtig fint, at I en gang imellem taler om dette, selvom hun naturligt har svært ved at forstå, hvad det egentlig drejer sig om, og hvad det kommer til at betyde for hende:)

Det kan være en rigtig god idé at læse bøger om at blive storesøster og om, når mor har en baby i maven. Det at læse om andre, kan gøre det lidt lettere for hende at forstå, hvad det er, og det kan nogle gange være lidt lettere at tale om andres situation og få sat lidt ord på det hele, end at forstå det hos jer. Der findes rigtig mange gode børne- og billedebøger om det emne, som også kan bruges af 2-3 årige børn, så en tur på biblioteket vil være rigtig godt:)

Det kan også være en god idé at kikke på billeder sammen med hende. Billeder fra hun selv var en lille baby og vise hende, hvordan hun så ud og tale med hende om, hvad hun kunne og hvad hun ikke kunne. Så hun får lidt fornemmelse af at en baby sover, spiser, græder og at der ikke kommer en legekammerat ud... Det er dog begrænset, hvor meget hun vil forstå at det hele, når hun trods alt ikke er ældre end hun er:)

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

Viden om børn:

---