Annonce

Annonce

Brev:

Min datter vil slet ikke spise skemad eller andet, kun amning og mme


2. september 2015

Alder:
8 mdr.

Min datter vil slet ikke spise skemad eller andet, kun amning og mme

Hej Helen

Min dejlige datter på præcis 8 mdr i dag er over de sidste 10 dage blevet mere og mere afvisende overfor skemad og nu også andet mad jeg giver hende. Hun har de sidste to dage kun villet have mme på drikkeflaske eller kop eller når jeg ammer hende. Hun har ellers været meget glad for skemad og har spist rimelig store portioner af havregrød, hirsegrød, kartoffelmos, pasta med kødsovs osv tiltagende siden hun var 5 mdr. Uden at det behøvede at være helt moset.

Hendes historie indenfor den sidste måned har været at hun har trives godt indtil vi tog på camping i uge 30. Her begyndte hun at have nedsat appetit efter nogle dage. Vi forbandt det med at hun nok var i fremmede omgivelser og det ville hjælpe når hun kom hjem. Hun spiste stadig rimeligt. Da vi kom hjem gik der 3-4 dage. Så begyndte hun at få feber. Gennem to dage steg feberen og jeg tog til lægen med hende. Efter undersøgelse, urinprøve og en blodpr.viste det sig at hun havde en urinvejsinfektion. Vi tog afsted til børneafdelingen og efter en kort indlæggelse kom vi hjem igen med penicillin til ti dage. Gennem de ti dage faldt hendes appetit ydeligere. Hun ville stadig godt spise lidt grød og mos og jeg fandt ud af at hun gerne ville have rugbrødshapser med leverpostej el smøreost. Så det gik egentlig fint.

For ca 14 dage siden, brød så den første tand så småt igennem i undermunden og siden er det gået helt galt med maden. Fire dage senere kom nummer to tand og hun havde lidt feber, løs mave, og var bare så pylret. ( hun har ikke haft feber de sidste tre dage). Hun har siden nægtet at spise alt hvad jeg gav hende. Alt hvad hun tidligere har gabt lystigt efter, bliver nu totalt afvist.

Stemningen plejer at være god ved spisebordet og plejer gerne at ville sidde i sin højstol og spise. Nu pylrer hun så snart jeg sætter hende i stolen og munden er totalt lukket sammen. Hun presser ...


Annonce

... læberne sammen vender hovedet væk når jeg tilbyder noget. Hun vil kun til nøds sutte og gnaske lidt i noget hun selv kan sidde med. Så hun har fået skorper med smøreost, agurk, kogte grønsager osv og selv sidde med, men det er ikke meget der ryger ned. Og så har jeg ammet hende og givet mme for resten. Og det er faktisk det eneste hun får.

I går og i dag har hun udelukkende kun villet tage mme i kop eller flaske og amning. Og så vil hun gerne gnave i en skorpe. Nætterne er gået totalt i kluder. Og hun spiser mere om natten end om dagen. Hun har altid villet ammes om natten men vi har kunnet "nøjes" med omkring tre gange. De sidste to nætter har hun været vågen 7-8 gange og enten suttet løs på mig eller en drikkeflaske med mme. Hun får omkring 300ml mme på flaske elle kop, mest om natten. Jeg er helt mast.

Morgenmaden afviste hun totalt i dag og hun fik ingenting. Om dagen ammer jeg nu igen omkring 6 gange, det var ellers nede på ca 3 gange. Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op. Nu sover hun, hun er jo også træt. Hun er i forvejen er lidt spinkel pige på 7800g gram og 70 cm. Hun vejede 3700 ved fødslen. Jeg er bange for at hun skal begynde at tabe sig. Hun er ellers rimelig tilpas i løbet af dagen. Hun vil gerne sidde og lege og i går begyndte hun at forsøge at rejse sig i kravlegården og holde ved kanten. Hun pludrer og er nem at få til at smile. Hun er uden tvivl øm og irriteret i munden for alt bliver gnavet i og smuttet på og hun savler rigtig meget.

Men hvad skal jeg stille op med hensyn til maden? Hun skal jo have næring. Skal jeg fortsætte med at amme hende så meget eller skal jeg nægte hende det og håbe på at hun bliver sulten. Skal jeg finde på noget andet mad at give hende. Skal jeg prøve med vælling i en flaske? Synes ellers jeg har prøvet alt.

Har virkelig brug for nogle gode råd.

Håber du kan hjælpe os?

Med venlig hilsen
Helle

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

3. august 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mad og søvn - 10 mdr. dreng

Hej Helen Jeg har lidt spørgsmål ift mad inden sengetid. Min søn på...

Læs hele brevet og Helens svar


14. juli 2025 | Udvikling | 9 mdr.

Fravær og tilknytning

Kære Helen Jeg er lidt bange for at jeg har skadet min søns og min relation...

Læs hele brevet og Helens svar


7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Søvn - terroristen

Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.

Varme i barnevogn

Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kræsenhed

Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.

Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.

Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.

I må respektere at der er noget mad,...

Læs mere i Babylex

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce