Svar: Urolig ved flaske
Kære Annette og baby Ada
Tak for dit brev og alle dine spørgsmål - jeg skal forsøge at komme omkring dem alle så godt som muligt :) Og ja, jeg er sikker på, at andre også vil få glæde af at læse både dine og mine tanker.
Det anbefales ikke, at du starter på skemad, før Ada er 4 måneder gammel eller 17 uger. Det er vigtigt ikke at starte for tidligt, - for det første fordi hendes mave skal kunne følge med, men også fordi man faktisk nogle kan opleve, at barnet har følt sig lidt for presset og derfor afviser skemaden efter 1-2 måneder. Dette er naturligvis problematisk, fordi hun jo på det tidspunkt helst skal have lidt skemad.
Vælling anbefales tidligst fra 6 måneders alderen - eller sagt på en anden måde, hun behøver i princippet ikke vælling. Hun har ikke brug for de ekstra næringsstoffer som næringen kan indeholde, og hun kan ligeså godt få en rigtig grød. Man kan dog godt vælge at lave grøden så tynd i starten, at der er mere tale om en vælling end en grød, og det lyder lidt som om, at det er det du har gjort. Når jeg taler om vælling, så er det vælling givet i sutteflaske, som alternativ til modermælkserstatning - vælling er en tilskudsblanding (ligesom type 2 erstatningerne).
Hvis du vil give vælling i sutteflaske, når hun er mellem 4-6 måneder gammel, så vil jeg anbefale at du ikke giver mere end 2 flasker dagligt, svarende til max 400 ml. Derudover bør hun tilbydes modermælkserstatning, fordi hun ikke er ældre end hun er. Vælling er som sagt fra 6 måneders alderen...
Modermælkserstatninger er fuldgyldige. Det betyder at barnet kan leve udelukkende at disse. Der står modermælkserstatning på pakken og nogle gange kan der også stå type 1.
Tilskudsblandinger er ikke fuldgyldige. Det betyder, at hun ikke kan leve udelukkende af disse, men at de skal gives ved siden af skemad, for at sikre hendes næringsbehov. Tilskudsblandinger har type 2 eller type 3 (til ældre børn). Type 2 kan gives fra 6 måneders alderen.
Du er kommet til at give din datter tilskudsblanding allerede nu - og også vælling - og det er altså lidt for tidligt. Jeg tænker dog ikke, at det på nogen måde har skadet hende, og du skal ikke være urolig, det lyder også som om, at du har blandt type 1 og 2, så det er begrænset, hvor meget hun har fået af type 2, men det vil være rigtig fint, hvis du kan gå tilbage til type 1 erstatningerne, til hun bliver lidt ældre...
Type 2 erstatninger mætter ikke mere end type 1 erstatninger. I dag er der ikke nogen forskel her. Type 2 erstatninger indeholder dog ofte mere jern og kravene til sammensætning af ...
... type 2 erstatninger/tilskudsblandinger er ikke helt så strenge som de er til modermælkserstatning. I følge Sundhedsstyrelsen behøver man slet ikke gå over til type 2 erstatning, børn kan trives fint på type 1 så længe de får flaske...
Sååå: Du bør ikke starte over på type 2 endnu, men vente til hun bliver lidt ældre. Det vil være bedst, hvis du giver hende almindelig modermælkserstatning type 1, og hvis du ønsker at supplere, så kan hun, når hun er mindst 4 måneder, tilbydes lidt grød, evt. lavet tyndt, så det minder om vælling. Hvis du ønsker at give hende vælling i flaske, selvom hun ikke er blevet 6 måneder (vællling mætter mere end modermælkserstatning) så bør hun ikke tilbydes mere end 2 flasker vælling i døgnet, resten bør være modermælkserstatning, og jeg vil ikke anbefale, at du også tilbyder grød, når hun ikke er ældre.
Hvis du skifter over til type 2, når hun bliver 6 måneder, så skal hun have samme mængde i hver flaske - for det mætter ikke mere - med mindre du giver hende vælling:) Det vil dog være sådan, at i takt med at hendes indtag af skemad øges, så vil hun naturligt kunne drikke lidt mindre af sine flasker. Ofte skrues der dog ikke så meget ned i mængden af hver flaske, det vil på sigt være sådan, at det er antallet af flasker, som skæres ned. Det vil sige, at hvis hun lige nu får f.eks. 7 flasker i døgnet, så vil hun, når hun er 6 måneder sandsynligvis trives med 6 flasker i døgnet. Hendes indtag af skemad øges langsomt og når hun er 7 måneder vil hun trives med 4 flasker i døgnet ved siden af skemad flere gange dagligt....
Det er usædvanligt, hvis hun trives bedre på f.eks. grøn allomin 2 end på grøn Allomin 1. Der burde ikke på den måde være forskel... Hvis det er det du oplever, og du gerne vil fortsætte med at give hende grøn Allomin 2, så synes jeg du skal ringe til Sempers ernæringsekspert og høre, hvad de anbefaler. De ved præcist hvori forskellen består. Du kan ringe til Semper på telefon 80 60 74 00, alle hverdage i tidsrummet 9:30-12:00 samt kl.13:00-14:00.
Nan Sensilac findes så vidt jeg ved "kun" som modermælkserstatning og altså dermed type 1. Det er altså netop den type erstatning, som din datter skal have med den alder hun har, så hvis hun trives med den, så vil det være godt at bibeholde den. Du kan ikke købe en Nan Sensilac 2 - du kan i stedet købe f.eks. NAN pro 2, som du først bør give fra 6 måneder. Lige nu bør du vælge type 1, som er en modermælkserstatning...
Jeg håber, at jeg er kommet godt omkring det hele, og at du kan bruge ovenstående lidt videre :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre







