Svar: Vægtøgning og madindtag
Kære mor
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå, at du bliver forvirret, og synes det er frustrerende, når sygeplejersken i jeres lægehus siger et, og jeg siger noget andet...
Ud fra det jeg ved, om jeres dreng, så er der for mig at se ikke noget i vejen med, at jeres dreng er en fysisk stor dreng! Han ammes og er ammet fuldt, indtil I begyndte med skemad. Og det er sådan, at nogle børn tager rigtig meget på, når de ammes. Du har ganske givet en rigtig god, nærende og fed mælk - og det er super dejligt! Han er en rigtig Michelin-baby, og det skal han have lov til at være.
Det lyder super fint, at han nu begynder at spise fra et bryst af gangen. Det er super godt. Du har stadig masser af mælk og det er netop måden, han nu skruer indtaget lidt ned i takt med, at han begynder at få lidt skemad. Han har altså en helt naturlig evne til at regulere sit behov stille og roligt :) Men hans hovedindtag er stadig mælken, og det vil være rigtig godt, hvis du ammer ham 6-7 gange i døgnet. Derudover skal hans behov for væske dækkes af vand fra en kop, som han skal tilbydes sammen med sin skemad - og det er helt fint, at du giver ham ½ dl. skemad tre gange dagligt. Det betyder, at han skal ammes hver 3-4 time.
Han vil ikke blive ved med at tage sådan på. I takt med at han nu bliver ældre, begynder at bruge sig selv mere motorisk, spiser mere skemad i løbet af dagen, drikker vand af kop osv. så vil hans vægtøgning være mindre og i nogle perioder vil det højst sandsynligt virke som om, at hans vægt stagnerer. Det er ikke unormalt, at børn der ammes, og som vejer 10 kg, når de er 5 måneder, vejer 12-13 kg når de er 12 måneder. Så vægtøgningen fortsætter ikke med samme hast.
Når det går godt med introduktionen af skemad, så anbefaler jeg normalt at give 2 måltider i 5 måneders alderen og så øge til 3 måltider i 6 måneders alderen. Men hos jer, har jeg anbefalet, at I gav 3 mindre måltider. Dette fordi han fysisk er en stor dreng, som gav indtryk af at have brug for lidt ekstra, men også fordi I havde brug for hjælp til at få skabt lidt rytme - og her hjælper skemaden. Efter at I er begyndt med skemad, så sover han bedre, og I har mere rytme - det fungerer langt bedre nu, og som udgangspunkt skal man ikke ændre noget, der fungerer.
Det er samtidig vigtigt, at skemaden ikke udgør for store portioner, netop fordi han ikke er ældre end han er - og det ...
... ikke må fjerne pladsen fra mælken. Det er derfor bedre, at han spiser ½ dl, drikker vand af kop og får bryst, før han skal sove. End at han spiser 1.5 dl skemad, drikker vand, men afviser brystet eller ikke spiser nok ved brystet. Det er altså ikke nogen god idé, at du øger mængden af skemad i stedet for at amme ham... Det er fint med små mængder af gangen - ud over, at det giver plads til mælken, så giver det ham også en variation af forskellige fødevarer, så han får forskellige typer grød, grøntsagsmos og også lidt frugt.
Så dagsplanen ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre.
Morgen 7.30-8: Tilbydes lidt grød, evt med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur ca kl 9-9.30. Tidspunktet afhænger af, hvor tidligt han er stået op.
Frokost 11-11.30: Tilbydes lidt grød (anden type en morgengrøden) eller lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13 - tidspunktet afhænger af, hvor lang en formiddagslur han tager.
Eftermiddag 15-16: Tilbydes evt. lidt frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til dagens 3. lur, måske kl ca 17...
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til natten - mellem 20-21 - tidspunktet afhænger af, hvor meget han har sovet om dagen og hvor sent hans tredje lur ligger.
Sen aften 23-24: Ammes
Midt nat: Ammes evt. også midt nat... Det afhænger af hans behov. De fleste børn er 6 måneder, før de begynder at kunne trappe ud af denne amning - am ham, hvis han søger brystet, sover han, så sover du naturligvis også:)
Som du kan se, er der i denne dagsplan plads til 7 amninger og 3 små måltider skemad, samt lidt frugtmos, hvis han virker til at være glad for dette:) Der går ofte 3-4 timer imellem hver amning. Hvis du kikker på tidspunkterne for amning, så ligger amningerne kl. 05/06, 09/09.30, 13, 16/17, 20/21, 24 og evt. 03... naturligvis fleksible tider, men det er helt normalt for alderen at have dette behov:)
Jeg tænker, at du skal prøve at tage det stille og roligt - selvom det er svært - og så gøre det, som du fornemmer virker bedst! Prøv også at tale med bedsteforældrene om, hvor meget I forældre vejede, da I var babyer - måske var I også godt i stand:) Det er meget sjældent at børn der ammes overspiser.
Håber dette giver lidt ro med på vejen:)
Fortsat held og lykke og fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
Viden om børn:
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









