Svar: Afviser mere og mere ske mad
Kære Sussi
Tak for dit brev :)
Det er meget fint med de 4 flasker i døgnet - en ekstra lille flaske kan evt. gives eftermiddag, hvis de kan hjælpe jer til at få lidt mere rytme og gøre at lillepigen så sover en 3. lur om eftermiddagen, men som udgangspunkt er de fire flasker rigtig fint og sådan som de ligger, så lyder det ikke som om, at det er mælken som påvirker hendes indtag af mad.
En anden mulighed kan være mos og grød - at hun måske er ved at køre lidt træt i smagen og har brug for mere variation. Det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at spise sammen og tilbyde hende jeres mad. Så hun både ser og smager, dufter, at hun får det samme som I får. Da hun er glad for toastbrød og rugbrødsstænger, så lyder det som om, at du skal prøve med lidt små brødhapsere med lidt smørbart pålæg som supplement til skemaden. Det må hun gerne få, hvis hun kan tygge det og kapere det inde i munden.
Det er også super godt med mad i hånden og rigtig fint, hvis du kan starte alle måltider med dette. Det at sidde og gumle på noget selv, giver hende fornemmelsen af, at det er spisetid og hvad der nu skal ske - så når du giver hende skemaden, så vil hun være mere parat til at spise den.
Giv hende vand undervejs i måltidet, så hun på den måde hjælpes til at "skylle maden ned", men forsøg samtidig ikke at afbryde hendes ...
... måltid/spisestrøm ved at give for mange pauser. Mange børn kan godt lide at få maden i en nogenlunde fast strøm - mad på skeen, åbne munden, ind med maden, synke, mad på skeen, åbne munden, ind med maden, synke osv. Hvis der er for mange pauser, så bliver de afledt, mister fokus og afviser maden/skeen.
Faste spisetider er også vigtigt. Det er med til at skabe "sult" og parathed til at spise, når hun sættes til bordet. De fastespisetider påvirker hendes indre ur - lidt ligesom, at du også nogle gange kan føle dig sulten, kikker på dit ur og tænker "det er jo også allerede frokost"... Du kan mærke, at det er frokosttid. Den fornemmelse hjælper du hende til at få, når du har faste spisetider.
Og så synes jeg faktisk også, at du skal prøve at tale med jeres læge om, at du oplever at hendes refluks tiltager og at hun gylper mere nu, hvor hun er kommet op at sidde. Selvom hun tager fint på og på den måde trives, så lyder hun til at være meget generet af sin gylpen, du kan ligefrem se på hende, at det gør ondt og er ubehageligt. Jeg synes, det vil være relevant lige at vende med lægen. Det skulle jo gerne blive bedre og mere aftagende med alderen ofte netop i takt med at der tilbydes mere og mere fast føde, og det lyder ikke rigtigt til at være tilfældet hos jer...
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







