Svar: Vil pludselig ikke sove i egen seng.
Kære du
Tak for dit brev - og det er bestemt ikke nogen skade til at lade moderhjertet sætte dagsordnen. Du har lyttet til din dreng, giver ham den nærhed og tætte fysiske kontakt, som han lige nu viser behov for - og når han får dette, så sover han i løbet af få minutter. Det er langt at foretrække fremfor at bruge en time på gråd, ulykkelighed og frustration hos alle. Det vigtigste er, at han forbinder det at sove med noget trygt og dejligt.
Når børn bliver omkring 1.5 år, så begynder de at få lidt farefornemmelse, altså lidt fornemmelse for at verden ikke bare er sjov, men også fyldt med modstand og farer. Derfor vil mange børn i denne alder, pludselig protestere mod at skulle sove, ligesom de også kan vågne op med skrig om natten, fordi de drømmer rigtig meget. Det I lige nu oplever er altså meget normalt for alderen og den store udvikling, som jeres dreng lige nu går igennem.
Farefornmmelsen handler blandt andet om, at han motorisk er stærkere og hurtigere nu. Han klatrer op og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Det handler også om, at han i hverdagen møder mere modstand end tidligere. Han oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske og de slår - og han møder også modstand fra jer, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro - som altså ofte viser sig når han skal overgive sig til søvnen og ofte også om natten.
Jeg synes ikke at du lige nu skal kæmpe med ham, men i stedet give ham den nærhed, som gør, at han kan falde trygt til ro. Jeg synes det er fint, at du lader ham falde i søvn i din seng - og så vil det være godt, at du sætter dig og læser en godnathistorie, ligesom han også meget gerne må få en puttebamse eller lignende, som han fast skal sove med.
Det vil være godt, hvis du kan starte med at sidde ved ...
... siden af ham, tale lidt om dagen, læser op fra bogen, viser ham billeder, synger godnatsang osv. og han så falder i søvn. og stille og roligt kan dette ritual så overføres til at han ligger i sin egen seng, men lige nu er han nødt til først at blive tryg ved at skulle sove.
Det kan være en god idé, hvis du kan koble hans seng til din seng. Fjerne tremmerne fra den ene side og sætte jeres senge sammen og naturligvis sikre, at det er sikkerhedsmæssige forsvarligt. På den måde kan du lære ham at sove i egen seng, men hvor du stadig er ved siden af ham. Det kan godt være, at han lige nu har så meget brug for din nærhed, at du må starte med at sidde med ham på skødet, det er okay, så sidder han der, du læser lidt osv. og stille og roligt putter du ham så i hans seng, bliver siddende ved siden af ham, læser videre af historien, putter med bamsen, synger samme godnatsang osv. Så det ritual du har, hele tiden er det samme - det er genkendeligt og trygt. Eneste forskel er, at han på sigt ligger i egen seng med dig ved siden af og ikke i din seng med dig ved siden af. Det lyder for mig som om, at I er nødt til at tage det lidt i etaper:)
Jeg synes også, at det vil være rigtig godt, at du ikke lader ham sove i din seng hele natten. Selvom han lige nu falder i søvn der og dermed falder roligt i søvn, så må du gerne flytte ham over i hans egen seng, når du selv går i seng senere på aftenen. Igen kan det være en fordel at koble hans seng til jeres seng, så skiftet ikke føles så stort, men så han stadig lærer at sove lidt på afstand af dig. Du kan om natten stadig lægge en hånd over på ham, han kan mærke, at du er der, du kan berolige ham med lidt ord osv. men hvor han ligger i egen seng ved siden af dig, og du ligger i din seng. Det at han begynder at vågne i egen seng om morgenen kan godt have betydning for hans evne til også at kunne falde i søvn i sin egen seng igen om aftenen.
Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre :)
Fortsat held og lykke - og fortsat god ferie!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











