Annonce

Annonce

Svar: Ammestop og putning - 10 mdr.


21. august 2015

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære A´s mor

Tak for dit brev, dejligt at høre fra dig igen :)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig. Du fortæller, at du skal begynde på arbejde om en uge og her arbejde to aftener ugentlig, hvor far skal kunne putte. Det kan naturligvis godt lade sig gøre - men jeg er nødt til at sige, at I ikke har meget tid til at lave nye rutiner, og at det naturligt godt kan komme til at give lidt tårer og utilfredshed - sådan må det så være. Det vigtigste er, at far tager det roligt og holder fast i, at han sagtens kan berolige, betrygge osv. Han kan det hele, blot ikke amme.

Det lyder som om, at du stadig ammer en del. Du fortæller, at du ammer jeres dreng ved putning og igen 2-3 gange om natten, og det vil være rigtig godt, hvis han nu kunne nøjes med kun 2 amninger i døgnet. Det er rigtig fint, at du ikke længere ammer om dagen, men antallet om amninger bør skrues ned. De to amninger kan f.eks. ligge aften og sen aften. Når du så ikke er hjemme, så må far tilbyde mælk af kop eller en flaske. Hvad jeres dreng nu vil acceptere, og så kan du amme når du atter er hjemme og før du går i seng.

Det kan være svært at vænne ham til ikke at have brystet i munden om natten, når han samtidig skal vænne sig til, at du og han er adskilt, fordi du starter arbejde. Når han oplever, at han ikke har dig om dagen og nogle gange om aftenen, vil han naturligt søge dig ekstra meget, når I endelig er sammen. Han vil have behov for at være mere tæt fysisk sammen med dig og vil i den forbindelse, naturligt kunne søge dit bryst ekstra meget. Det er her vigtigt, at du er opmærksom på at give ham masser af nærhed, så han mærker, at du stadig er der og ikke forsvinder fra ham, men samtidig forsøge at holde fast i, at hans behov for brystet og hans indtag af mælk ikke øges.

Det vil være rigtig godt, at I i løbet af denne uge lader far gøre alt det han kan i løbet af aftenen. Det vil sige, at far hjælper jeres dreng med at spise, han giver ham bad, frotterer ham godt med håndklædet, smører ham med creme og hvad han nu ellers har behov for. Far tilbyder ham godnatgrød i køkkenet, sammen med en kop mælk eller vand, far hjælper ham med at få børstet tænder og derefter putter mor ham så med amning. Jo mere far kan gøre alt det, der leder op til putning, jo lettere vil det være for far at tage over, når mor så ikke er hjemme.

Jeg synes ikke, at du skal lade være med at amme ham om aftenen. Han vil blive rigtigt ked af det og vil naturligt ikke kunne forstå, hvorfor han pludselig ikke skal ammes. Du er der jo, så hvorfor vil du ikke give ham det, som han søger... Derfor skal du amme ham og putte ham i seng efter amning, holde hænderne på ham, berolige ham med din nærhed osv. og lulle ham i søvn, så han falder trygt i søvn - og som sagt også amme ham sen aften eller først på natten.

Og når du så ikke er hjemme, så må far forsøge sig lidt frem. Måske vil jeres dreng have det fint med en kop mme, far kan også prøve med en flaske. Far kan putte ham i seng, som mor plejer at gøre. Far kan også lægge sig sammen med ham i dobbeltsengen, hvis det giver mere ro. Det betyder ikke så meget, det vigtigste er, at far er rolig og signalerer, at alt er okay, selvom mor og brystet ikke er der:)

Du fortæller at far lige nu har orlov - betyder det, at jeres dreng og far stadig vil gå hjemme sammen, når du begynder arbejde? I givet fald, så vil jeres dreng jo her også være vant til at far putter ham om dagen og være vant til at han der ikke behøver brystet - og nogle af de samme ritualer kan naturligt overføres til om aftenen.

Hvis du ammer ham sen aften eller først på natten, når du igen er hjemme og når han søger dig, så vil det være rigtig fint. Men derefter bør han ikke ammes flere gange. Søger han ...


Annonce

... brystet rigtig meget og bliver ked af det, så må du naturligvis tilbyde ham brystet, men prøv om du her kan trække brystet til dig og afkorte amningen mere og mere. Du skal forsøge igen og igen at lirke brystvorten ud af munden på ham. I starten vil han søge brystet igen og igen, så får han det, og når der så er ro på ham, så lirker du brystet ud af munden. Du skal sandsynligvis gøre det flere gange før han acceptere at sove uden at have brystet i munden.

Samtidig med at du lirker brystet ud af munden på ham, vil det være godt, at du har ham ved siden af dig. Du kan ligge ned og amme, så han på den måde får masser af nærhed, du kan kærtegne ham, holde ham i hånden, lægge hånden på hans hofte og vugge ham lidt, imens han ligger ved siden af dig, så han hele tiden mærker, at du er der, men så det er brystet, der fjernes mere og mere igen og igen. Som sagt kan han have ekstra meget behov for nærheden fordi I nu er mere adskilt dag og aften.

Stille og roligt skal du så kunne berolige ham netop med dine hænder og kærtegn, og uden at han behøver brystet, og hvor han så kan ligge i sin seng ved siden af dig - det kan nemlig også være en god idé at koble hans seng til din seng, ved at fjerne tremmerne fra den ene side og sætte sengene sammen. Du skal naturligvis sikre dig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt… han må ikke kunne trille ned mellem de to senge eller kunne komme til skade:) Alternativt kan han naturligvis også blive puttet i egen seng på eget værelse, når du har ammet ham sen aften. Nogle børn (og forældre) sover bedre når de ikke kan forstyrre hinanden om natten...

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, suppleres med rester fra aftensmaden, kogte grøntsager, pastaskruer, stykker af frikadelle, ½ hårdkogt æg eller lignende. Suppleres også med grøntsagsmos. Vand af kop.

Tilbydes mme af kop sammen med en banan og puttes til middagslur


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtgrød eller lignende, vand af kop.

Aften 18: Familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Almindelige børnevenlige retter. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt i håndklædet, gøres klar til natten.

Tilbydes havregrød, øllebrød, flerkornsgrød, mysligrød, vand eller mme af kop. Får børstet tænder.

Ammes, når mor er hjemme og ellers tilbyder far mme - puttes til natten ca kl 20

Sen aften eller først på natten 24: Ammes, når mor er hjemme igen og når han viser behov. Sover uden mælk eller vand til næste morgen tidlig.

Det vil være rigtig godt, hvis far nu fast begynder at tilbyde jeres dreng en godnatgrød. Både fordi den er med til at sikre, at han ikke vågner og søger brystet fordi han reelt er sulten, men også fordi den er med til at gøre det lettere for far at overtage putningen, når mor ikke er hjemme.

Al den grød og mos, som du laver til jeres dreng, bør tilsættes udmalket modermælk eller modermælkserstatning/tilskudsblanding. Derudover bør der tilsættes 1 tsk. fedtstof til hver portion hjemmelavet mad. Mælk og fedtstof er med til at energi berige hans mad ekstra. Jeres dreng udvikler sig rigtig meget og vokser rigtig meget - og han kan simpelthen ikke spise nok mad, til at få sit energibehov dækket. Derfor skal hjemmelavet mad tilsættes fedtstof og laves med mælk. Laves grøden uden vand og fuldt på modermælkserstatning (eller modermælk) kan den ekstra teskefuld fedt dog undværes.

Håber I kan bruge dette lidt videre:)

Rigtig meget held og lykke med arbejdsstart og god barsel til far:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.

Flaske med modermælk

Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning - 4

Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning og lur

Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex

Mellemmåltider børn

Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.

Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.

Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce