Svar: Morsyge - 2 år, 1 mdr.

---

Kære skattepigens mor

Tak for dit brev og stort tillykke med, at I venter en lille ny bror eller søster:)

Der er nok ingen tvivl om, at jeres datter mærker at mor lige nu ikke er helt så mobil, har kvalme, ligger lidt mere på sofaen osv. Hun mærker, at der er forandring på vej, en forstår naturligt ikke, hvad det handler om.

Hun mærker også, at I begynder at stille lidt flere krav til hende. Krav om at hun skal være lidt mere selvhjulpen - hun skal gå selv, for mor bærer hende ikke automatisk, hun skal lade sig hjælpe mere af far, fordi I gerne vil have far mere på banen osv. Alt sammen helt naturligt, men også naturligt, at hun reagerer. Og I skal netop prøve at finde balancen mellem at mor naturligt stadig er der, samtidig med, at hun også vises, at far naturligt kan mange af de samme ting, som hun er vant til at mor gør.

Og det lyder faktisk som om, at I gør dette rigtig godt. Der er som I skriver, helt naturligt forskel på, hvorvidt hun bestemmer, hvem der må sidde ved bordet eller om hun græder, når hun skal puttes...

Der er visse ting hun gerne vil bestemme, - ikke fordi hun mærker at mor er gravid, men fordi hun nu er 2 år og rigtig godt igang med at finde ud af, hvem hun selv er og hvad det hun gør, gør ved andre. Hun afprøver naturligt grænser, forsøger at gøre det modsatte af jer eller af det I vil, for det er den eneste måde hvorpå hun kan finde ud af, hvem hun selv er, hvad hun selv står for.

Det er naturligvis helt okay at I forklarer, at alle skal kunne sidde med ved middagsbordet og at hun ikke her kan bestemme, at far skal gå. Ligesom det er rigtig fint, at far også nogle gange bader hende, hjælper hende med at blive skiftet, få mad, noget at drikke, få jakken på osv. Far kan naturligt hjælpe hende med disse ting. Og det er her rigtig vigtigt, at I både viser hende, at I hører hvad hun siger, men også holder fast i de regler I nu engang har. Det er vigtigt, at hun hører mor sige "far hjælper dig, jeg er lige her skattepige", så hun direkte hører, at mor bakker op om at det her kan far sagtens.

Det er vigtigt, at I begge siger godnat til hende, og putningen skal ikke gøres til en kamp. Det er vigtigt, at hun falder i søvn på en tryg og dejlig måde og ikke forbinder det at skulle sove med noget som er ubehageligt. Der er dog intet i vejen for at far f.eks. læser godnathistorie og mor så kommer ind efterfølgende, kysser godnat, putter dynen omkring hende osv. Hvis mor er der og ikke kommer ind og siger godnat, vil det naturligt virke mærkeligt på jeres datter.

Når jeres datter beder om at få sin mor, så kan far svare "mor kommer, jeg læser for dig og så kommer mor" eller lignende. Så hun igen direkte hører, at far forstår, hvad hun vil og betrygges i at ...

---

---

... mor nok skal komme. Men samtidig holder far fast i, at lige nu læser han.

Det vil være rigtig godt, hvis far kan gøre noget af alt det, som leder op til putning. Det vil sige, at det f.eks. er far som giver hende aftenbad, smører hende ind i creme, masserer hendes fødder, giver godnatmad, børster hendes tænder osv. Jo mere far gør alt det som leder op til selve putningen, jo lettere vil far have ved at tage over, hvis mor en dag ikke er hjemme.

Det vil også være rigtig godt, at I udvider ture på legepladsen til andre ting, som kun far og datter gør sammen. Det kunne være at de to skulle gå til svømning sammen eller lignende. Det at de to gør ting uden mor er vigtigt, for at jeres datter begynder at bruge far - når hun f.eks. falder og skal trøstes, eller pludselig bliver bange for noget nyt eller lignende. Og det vil være rigtig dejligt for far at mærke, at han faktisk kan bruges, og at jeres datter lader sig trøste af ham, netop fordi mor ikke er der. Hun kan naturligt bruge jer begge, hun er bare mere vant til at det er mor og naturligt derfor mest tryg ved at "mor skal gøre det".

Det er også vigtigt, at I forældre tydeligt viser, hvor glade I er for hinanden. At I kysser, krammer, holder om hinanden, går hånd i hånd, når I går tur osv. Så hun ser at I har noget særligt sammen. Hvis hun forsøger at skille jer ad, så skal I naturligvis alle tre give hende kram og også kysse hende, så hun ikke føler sig udenfor, det er vigtigt, at hun også føler, at hun har en plads, men I må stadig gerne vise hende, at I to voksne har noget sammen - og at hun ikke kan skille jer ad.

---

---

At hun er en pige og at mor er en pige, vil naturligt på sigt også kunne spille ind. Hun vil i løbet af det næste års tid blive mere og mere bevidst om, at hun er en pige, mor er en pige - men far er en dreng... Og lige nu så er "pigerne in", men når hun bliver måske 4 år, så vil far godt kunne være særlig interessant, netop fordi han er en dreng. Hendes behov for at være særligt knyttet til jer hver især kan altså sagtens ændre sig på sigt, så I nogle perioder vil far være den foretrukne og i andre perioder vil mor være det.

I perioder som nu, hvor du som mor er gravid og derfor mere eller mindre bevidst "skubber hende fra dig", vil hun naturligt godt kunne reagere med at blive mere klyngende. Hun bryder sig ikke om, at du beder hende forsøge selv, eller at du siger, at far er lige så god. Derfor er det vigtigt, at du nogle gange også tager hende op, krammer hende og igen og igen fortæller hende, at hun har dig, at du er der for hende, så hun ikke føler sig afvist:) Man må meget gerne være glad for sin mor:)

Jeg håber, I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke.

Glæder mig til at følge jer fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---