Annonce

Annonce

Svar: Søvnrytme og udfordringer - 5 mdr.


18. august 2015

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære forældre - til den dejlige dreng :)

Tak for jeres brev :)

Der er højst sandsynligt flere ting, som spiller ind hos jer. Og det ene er, at jeres dreng måske har brug for mere mad. Du fortæller, at din mælkeproduktion har været sat lidt ned, og at du kan fornemme hans øgede behov. Fra at han har spist fra et bryst af gangen, er han nu begyndt at spise fra begge bryster ved hver amning - og det er rigtig fint. Det er rigtig godt, at du på den måde lader ham selv regulere sit behov, men det kunne godt lyde som om, at det øgede mælkeindtag ikke er helt tilstrækkeligt, og at du måske skal øge hans indtag af skemad.

Jeg vil derfor anbefale, at I nu begynder med 3 skemåltider dagligt. Så han nu begynder med lidt morgengrød. Han skal ikke have større mængder, men altså et måltid ekstra i løbet af dagen. Stadig vand af kop og stadig også bryst før hver lur.

Det kan også sagtens spille ind, hvordan hans rytme om dagen er. Det er sandsynligvis for tidligt at nøjes med kun to lure dagligt, og det vil være helt naturligt, at hvis hans 3 lur ligger et sted mellem kl 16-18, så vil hans puttetidspunkt om aftenen være senere. Når jeg skønner at han har brug for 3 lure, så er det fordi du fortæller, at han ofte står tidligt op. Jo tidligere dagen starter, jo tidligere vil han naturligt også sove sine lure, og det betyder at middagsluren ofte vil komme til at ligge så tidligt, at hans eftermiddag bliver for lang, hvis ikke han får en lille ekstra lur der. Hvis I springer denne lur over, så risikerer I derimod, at han måske netop vil falde i søvn om aftenen tidligt, men så vil sove sin 3 lur om aftenen og dermed være vågen til sent, hvor han så er parat til at skulle sove. De tre lure om dagen kan derfor være at foretrække i forhold til, at I gerne vil skabe en rytme, hvor han begynder at kunne gå lidt tidligere i seng.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og forsøg her om du kan få ham til at sove lidt længere, så dagen ikke starter alt for tidligt. Tilbydes gerne lidt ekstra bryst, når dagen begynder.

Morgen 7.30-8: Tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11: Tilbydes lidt grød (anden type en morgengrøden) eller lidt grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 15-16: Tilbydes en lille smule frugtmos, vand af kop.

Ammes og puttes til dagens 3. lur

Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes og puttes til natten - mellem 20-21 - tidspunktet afhænger af, hvor meget han har sovet om dagen og hvor sent hans tredje lur ligger.

Sen aften 23-24: Ammes

Midt nat: Ammes også ofte stadig midt nat...

Det kan nogle gange også hjælpe at du om aftenen, giver ham mælk af to omgange. Det vil sige, at du skal amme ham, som du gør lige nu. Herefter lægge ham på puslebordet og skifte ham. Så ammer du ham igen og først derefter putter du ham så til natten. At amme ham af to omgang og lægge en skiftning ind imellem, hvor han vågner lidt op til dåd, vil altså nogle gange kunne gøre, at han så er mere parat til at sove, når han puttes og at du undgår, at han vågner op, når du forsøger at lægge ham fra ...


Annonce

... dig.

Nogle gange kan det også hjælpe, hvis du lægger dig med ham og ammer ham i dobbeltsengen - og så lader ham falde i søvn ved siden af dig. Så han ikke oplever at skulle flyttes fra din favn og ned i sengen. Du skal naturligvis sikre dig, at han ikke kan falde ud af sengen, han må ikke kunne komme til skade. Men du må gerne lade ham ligge og så kan du sen aften, hvor du selv går i seng, amme ham igen og derefter putte ham over i tremmesengen.

Og så er der naturligvis også den mulighed, at I forsøger, om det vil hjælpe både ham og jer at supplere ham med en flaske. Det lyder ikke umiddelbart som om, at der er nødvendigt, for amningen fungerer fint og din mælkeproduktion er atter oppe, men nogle forældre synes, at flasken er rigtig god. Far kan give flaske og derved komme mere på banen, man ved præcist, hvor meget barnet har drukket og samtidig så kan modermælkserstatning nogle gange mætte lidt mere end modermælk, hvorved barnet sover lidt længere tid, før det melder sig igen.

Og så er der naturligvis også den mulighed, at han simpelthen ikke er klar til at komme i seng og sove, når klokken er 20-21. Det afhænger som nævnt af, hvor meget han har sovet i løbet af dagen. I skal regne med, at han har behov for at sove ca. 15 timer i døgnet. Det er lidt forskelligt, hvordan dette er fordelt i denne alder. Nogle børn sover meget om dagen og sover kortere nattesøvn og andre gør modsat... Men det betyder, at hvis jeres dreng f.eks. sover 2 timer + 2 timer + 1 time, så han samlet sover 5 timer om dagen, så vil hans nattesøvn skulle vare ca 10 timer. Hvis han vågner kl 06.30, så vil hans puttetidspunkt således skulle være kl 20.30... Sover han kun 4 timer samlet i løbet af dagen, vil hans nattesøvn naturligt skulle være lidt længere... og omvendt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Jeg tænker et eller andet sted, at tiden naturligt vil arbejde lidt for jer. Men at det vil være rigtig godt, hvis I lige nu holder fast i de tre lure dagligt, så hans puttetidspunkt ikke bliver alt for tidligt om aftenen... Da han lyder til at vågne kl 06, så vil hans nattesøvn blive meget lang, hvis han f.eks. skulle puttes allerede kl 19.30 - I kan risikere at hans stå op tidspunkt så bliver endnu tidligere. Med den alder han har, så er dagssøvnen stadig vigtig og det er begrænset, hvor kort den kan være, for at han trives bedst...

Hvis I selv er morgenmennesker, så kan det naturligvis være rigtig dejligt, hvis han har en tidlig rytme og starter dagen tidligt. Derfor skal I naturligvis overveje, hvad I vil prioritere. Desværre er det sjældent at børn både sover om morgenen og om aftenen.. Jeg er helt med på, at I lige nu sandsynligvis føler, at han hverken sover om aftenen eller om morgenen, men det er faktisk meget normalt for hans alder, når man samlet ser på hans behov. Dog vil jeg anbefale, at I forsøger om dagen kan starte lidt senere, prøv om I kan forlænge hans søvn om morgenen og i takt med at dagen starter senere, vil hans dagslure kunne ligge senere, hans 3. lur kan måske springes over og han kan gå over til at sove 2 lure dagligt - og dermed sove en lidt længere nattesøvn end han gør lige nu...

Det er lidt komplekst, men jeg håber at I kan bruge mine tanker lidt videre:)

Fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce