Annonce

Annonce

Brev:

Kan ikke sove om natten


8. februar 2005

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Kan ikke sove om natten

Kære Helen Lyng Hansen

Vi er nået til et punkt herhjemme, hvor vi har desperat brug for hjælp til en forandring! Vores pige på 8 måneder + en uge sover meget, meget dårligt om natten, og da hun kun vil have sin mor om aftenen/natten er jeg ved at være kørt helt ned.

Vores egen sundhedsplejerske er løbet tør for råd og siger, at der bare er nogle børn, der ikke kan sove, og hun kommer til det på et eller andet tidspunkt...

Jeg vil prøve at beskrive situationen så grundigt som muligt, så du kan have et ordentligt grundlag at svare på:

I løbet af dagen sover hun omkring fire timer - en to-timers lur om formiddagen og enten én to-timers lur eller to lure på en time om eftermiddagen. Ingen problemer her - hun kan lægges i barnevognen og selv falde i søvn.

Om aftenen putter vi hende mellem syv og otte, når hun viser træthedstegn. Jeg ammer hende og hun lægger sig som regel hurtigt til at sove og falder i søvn ind til mig (hun sover på en madras på gulvet ved siden af vores madras, som også er på gulvet). Og så starter festen ellers!! Hun vågner efter en halv time (på klokkeslet) og skal derefter hjælpes i søvn igen og igen og igen resten af aftenen og natten. Hun falder som regel hurtigt i søvn igen, men vågner det sekund, jeg forlader værelset. På en god nat vågner hun hver time, på en dårlig hvert kvarter. Hun skal så have sutten og helst putte helt ind til mig for at sove igen. Jeg ammer hende ved sengetid, ved 22-23 tiden, når vi selv går i seng og tidlig morgen ved 5.30-6 tiden.

Vi kan overhovedet ikke finde ud af, havd det handler om og har efterhånden prøvet alt. Vi har ladet hende ligge i hendes tremmeseng, hvor vi enten sad der eller gik frem og tilbage ind til hende. Hun skreg og skreg i fire timer de aftener, og brækkede sig af at skrige. Så det vil vi ikke igen - for os føltes det simpelthen som et overgreb. Vi har prøvet at tage hende op igen om aftenen, hvis nu det var fordi hun bare havde et lille søvnbehov. Men hun virker altså træt, og er i løbet af dagen også tit træt. Vi har så de sidste to måneder fulgt principperne i "no cry sleep solution", men uden nogen forandring i hendes søvnmønster overhovedet.

Hun er generelt en glad pige i løbet af dagen og udvikler sig fint. Hun kan kravle og stå ved møblerne og er en udforskende og utålmodig (læs:hidsig :-)) sjæl. Vi har dog en fornemmelse af, at hun kunne have ...


Annonce

... det endnu bedre, hvis hun fik sovet ordentligt om natten. Det er som om hun er i kronisk søvnunderskud og derfor tit lidt pivet og klæbende.

Hun har hele sit liv haft et stort tryghedsbehov og har meget brug for at se folk an. De første tre måneder kunne hun ikke være sammen med sin far uden at skrige. Han kan uden problemer være sammen med hende en hel dag nu, men dur altså stadig ikke om aftenen og natten. Hun vil under ingen omstændigheder holdes af andre før hun har været sammen med dem længe (flere dage faktisk).

Jeg spekulerer på, om hun mon er sulten, når hun ikke kan finde ro om aftenen og natten - synes ikke hun spiser så meget. En typisk dag ser sådan ud:

5.30-6: ammes i sengen
op kl. 8
8.30-9: grød, fx hirsegrød lavet på 1/2 dl hirseflager og 1 1/2 dl væske. Heraf spiser hun mellem det halve og det hele. Vand af kop.

Lidt bryst inden hun kommer ud og sove ca. 9.30.

11.30-12: mos af grøntsager, fx to små kartofler og en gulerod + lidt kød eller fisk. Vand af kop. Her er hun som regel sulten og spiser det hele.

Lidt bryst inden lur ca. kl. 13.30.

Prøver at indføre eftermiddagsmåltid efter luren, men som regel er hun ikke interesseret.

Bryst igen sidst på eftermiddagen.

5.30-6: Igen grøntsagsmos. Vand af kop. Her er hun som regel også sulten. Lidt moset banan eller et stykke æble at gnave på som dessert.

Aften: amning.

Er det nok fast føde for en pige på hendes alder. Hun vejer ca. 9 kilo og måler vel ca. 76 cm (4220 og 53 cm ved fødsel).

Jeg spekulerer på, om jeg helt skulle holde op med at amme hende for at bryde hendes stærke binding til mig, men hun har aldrig ville tage en flaske...Spiser hun nok, og hvis ikke hvordan får vi så mere i hende? Hun kan endnu ikke spise rugbrødshapsere eller stykker af grøntasger eller kød. Hun er heller ikke så skrap til at drikke af kop endnu.

Nå, det er efterhånden en lang smøre - håber du kan finde hoved og hale i det.

Hvorfor kan hun ikke sove om natten??!! Er det tryghedsbehov (som skal opfyldes og så af sig selv vil aftage), er hun sulten eller hvad f.... handler det om?

Mangelen på søvn og frihed om aftenen er ved at begrænse mit liv så meget, at jeg er desperat for at tingene skal forandre sig, og jeg har meget brug for et nyt blik på tingene. Håber du kan komme med et konstruktivt indspark i vores fastlåste situation :-)

Mange hilsner fra Dorte

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.

Ene tvilling kryber ikke

Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


25. august 2026 | Amning | 10 mdr.

Ammenedtrapning - 10 måneder

Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce