Annonce

Annonce

Svar: MME i grøden og årstidens bær


10. august 2015

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Kristine

Tak for dit brev :)

Du må gerne lave en grød på modermælkserstatning og gemme halvdelen til næste dag, det kan holde sig et døgn i køleskabet.

Det er korrekt, at der vil ske et lille tab af vitaminer fra erstatningen, når den opvarmes igen eller når mme bliver kogt op, men det er så lidt, at det ikke har nogen betydning. Sundhedsstyrelsen skriver: "Selv om der sker et tab af vitaminer, når grøden koges med modermælk eller modermælkserstatning, er dette uden betydning i forhold til indholdet af vitaminer i barnets mad i øvrigt" (Mad til spæd og småbørn 2015).

Du kan dog også vælge at koge grøden op med vand og så tilsætte mme lige før servering og således gemme grød (eller mos) uden mælk i køleskabet:)

Man må ikke gemme rester i en flaske, altså mælk som ikke er spist op. Men du må gerne lave mme klar til et halvt eller et døgn af gangen. Hvis du gør dette, så skal du være særligt opmærksom på håndhygiejnen og rengøringen og mme skal laves med kogt afkølet vand. Derudover skal mme hældes op i portioner, altså i flere flasker - du bør ikke have en liter stående i en kande, som du så tager fra, fordi mælken så kan blive forurenet, hver gang du åbner for kanden.

Hvis du laver en portion grød og deler den i to, skal du på samme måde tage halvdelen fra og sætte den i køleskabet, før dit barn har spist af den. Du bør altså ikke gemme en slat grød, som den lille ikke har spist op…

Du må meget gerne lave mos ...


Annonce

... af årstidens frugt og bær, netop for at få lidt variation ind :) Du kan bruge f.eks. æble, pære, banan, fersken, melon, blomme, jordbær, hindbær, kirsebær, stikkelsbær, solbær, brombær, kiwi, abrikos, ananas, klementin, mandarin og appelsin.

Det vil være rigtig godt, at du så længe den lille er under 6 måneder, giver frugt- og bærmos, som er kogt. Det er mildere for maven. Når jeres barn bliver ældre, behøver du ikke koge alt, men kan give frisk frugt og bær. Det kan være rigtig dejligt at sidde og gumle på et stykke frugt, ligesom lidt revne æbler eller pære på en grød kan smage rigtig godt og give lidt "bid".

Du kan lave mos af både friske og frosne bær. Institutioner anbefales at koge alle slags frosne bær, mens forældre anbefales at koge frosne hindbær (boblekoge ca 1 minut). Når det anbefales at koge netop disse, så skyldes det at bærrene kan indeholde en virus - og anbefalingen gælder kun frosne bær.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det anbefales, at du skyller alle friske bær og frugter med vand, før du bruger dem. Hvis der er bakterier eller virus på, vil det blive vasket af.

Håber du kan bruge dette videre :)

Derudover vil jeg anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du opskriver, dagsplaner, og kan læse om de forskellige fødevarer, hvornår og hvordan du kan tilbyde det hele. Vær opmærksom på at få fat i den nyeste udgave fra 2015. Der står "ny revideret udgave" i øverste højre hjørne på forsiden.

Fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Allerførst vil jeg gerne sige dig tusind tak for dine hurtige og uddybende svar, og fordi du tog mine bekymringer alvorligt. Det var lige, hvad jeg havde brug for.

Mor til Agnethe 5 måneder


Annonce