Svar: Multivitamin
Kære Tina
Tak for dit brev :) Og tillykke med 1.5 års dagen om 2 dage :)
Det lyder som om, at jeres dreng er rigtig godt igang og udvikler sig i rigtig god retning, med mere vilje og selvstændighed. Det er ligesom det skal være og du har fuldstændig ret, når du skriver at han rigtig gerne "vil selv", men ikke altid kan selv og derfor må du hjælpe ham - selvom du ikke altid kan få lov:)
Han får anfald af fortvivlelse, verden bryder meget let sammen for ham, når noget ikke er eller gør, som han gerne vil have. Det kan være små bagateller i dine øjne, men for ham betyder det rigtig meget. Det kan f.eks. være at du giver ham den blå kop i stedet for den røde, eller at du skærer bollen ud i stedet for at lade ham bide af en halv, eller at du tilbyder ham æble i stedet for banan…
Når han får fortvivlelsesanfald, er frustreret, ked af det, så er han ikke uartig eller hysterisk, men har brug for jeres forståelse og ro. Når han føler, at verden går imod ham, så pumper adrenalinen rundt i kroppen - adrenalin virker lidt ligesom ild - hvis man puster til det så kommer der mere af det, det flammer op, hvis man forholder sig roligt, så går det stille og roligt ud. Derfor skal I vise ham forståelse og give ham nærhed og fysisk kontakt "sååå lille ven, driller skoene, sååå", når han har anfald af fortvivlelse:)
Med hensyn til D-vitamin og multivitaminer, så er der kommet ændrede retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Det betyder følgende:
Fra børn er 2 uger, til de er 2 år, gives 10 mikrogram D-vitamin ...
... dagligt.
Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/ kjoler, eller tørklæder) skal fortsætte med 10 mikrogram (400 IE) D-vitamin dagligt gennem hele barndommen – og formentlig hele livet, afhængigt af soleksponering.
D-vitamin gives som dråber frem mod 2 års alderen.
Det anbefales som udgangspunkt ikke, at børn tilbydes multivitaminpiller i stedet.
Hvis I som forældre ønsker at give jeres barn en multivitamintablet, kan denne tidligst gives fra 1.5 år. Og hvis barnet tilbydes dette, skal man ikke give D-vitamin-dråber.
Efter 2 års alderen gives ikke multivitaminpille.
Så i følge disse retningslinjer, så vil det altså være rigtig fint, at I forsætter med dråberne det næste halve år og derefter behøver jeres dreng hverken d-dråber eller multivitaminpiller:) Altså med mindre han er født med mørk hud, går tildækket mv.
Der er ikke sket noget ved, at I har glemt D-dråberne den sidste 1.5 måned. Selvom solen ikke har skinnet fra en skyfri himmel særligt ofte i sommer, så har jeres dreng naturligt være udenfor og fået en vis soleksponering. Derudover får han også D-vitamin gennem kosten, og her skal du især være opmærksom på at tilbyde ham fisk. Det kan være fisk til frokost som makrel, torskerogn, fiskefrikadeller - og det kan være varm fisk, som I spiser om aftenen - fisk lavet i ovnen, lakselasagne osv. Hvad du nu kan finde på:) Især de fede fisk er rige på D-vitamin.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











