Brev:
Hidsig - 2 år
Hej Helen.
Vores datter bliver 2 idag og det er helt fantastisk. De sidste tre uger har vi dog døjet med at hun får nogle hidsighedsanfald, og vi ved faktisk ikke helt hvordan vi reagerer bedst.
En situation: hun vil se tv efter aftensmad og det er ok. Hun vil have os med men vi er ikke færdige endnu. Vi siger at hun gerne må se det men at vi sidder og spiser færdig. Så tramper hun ind på sit værelse mens hun råber nej nej nej. Hun kaster sig ned på sin legemadras og vrider sig mens hun skriger. Vi lader hende ligge lidt og går ind til hende og spørger om hun skal trøstes. Hun siger ja og vi tager hende op, og går ind til bordet, hvor hun sidder ved en af os. Når vi er færdige med at spise går vi med hende ned og ser fjernsyn.
Sådan gjorde vi det i starten. Det gjorde dog ikke at hendes hidsigheds anfald blev mindre, så vi snakkede om at prøve ikke at gå ind til hende, for det kunne være at hun lærte det hjalp at blive hidsig, og det vil vi jo gerne undgå. Istedet prøvede vi følgende: samme situation men denne gang gik vi ikke ind til hende. Istedet stillede vi os i døren og spurgte om hun ikke ville ind til os igen. Hun skriger nej nej nej og siger "op". Min mand siger at det må hun gerne men så skal hun komme over til ham. Hun kaster sig ned i madrassen og vrider sig mens hub skriger "op" min mand siger igen at det må hun meget gerne men hun skal komme over til ham. Han kan se hun er er at rejse sig for derefter at ombestemme sig og kaste sig ned igen. Sådan bliver det ved. Til sidst siger han at nu går han og sætter sig ind til mig i køkkenet.
Efter et stykke tid ...
... går jeg derind og sætter mig i døren og snakker til hende. Hun er koksrød i hovedet og skriger og skriger. På dette tidspunkt råber hun bare nej nej og ikke mere "op" jeg prøver et par gange at snakke stille pg roligt til hende, men der virker ikke. Jeg går ind til min mand igen og der er gået en halv time hvor hun bare skriger og slår ned i madrassen. Vi bliver enige om at tage hende op. Min mand kan se hun er blank i øjnene og han kan ikke få ro på hende. Jeg spørger om jeg skal tage hende - hun er meget mor pige for tiden - og det hjælper hvor hun læner sig ind mod mig og hikser. Så sætter vi os ned og jeg putter med hende og hun får lidt at drikke.
Vi aner simpelthen ikke hvilken vej vi skal gå. Vi vil jo gerne derhen hvor hun kommer hen til os så hun kan blive trøstet, men er hun gammel nok til at kunne magte det? Skal vi stadig køre linjen eller skal vi gå hen til hende med det samme?
Jeg håber virkelig du kan give os et råd. Situationerne forekommer ikke kun efter aftensmad eller i forbindelse med fjernsyn. Skal hun have lov at rase ud? Og hvad hvis det tager en time? Det virker som om hun går fuldstændig i selvsving og slet ikke kan få hold på det på egen hånd. Vi skælder hende ikke ud eller taler hårdt til hende, for så skriger hun bare endu højere. Det er ret frustrerende og synd for hende, for jeg ved ikke hvordan vi hjælper hende bedst til at komme igennem disse situationer så hun når hun bliver ældre ikke bare skriger når der er noget hun ikke må.
Samtidig virker det rigtig voldsomt, at hun ikke kan få holdt på det.
Venlig hilsen
En frustreret og bekymret mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr
Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....
Viden om børn:
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder