Brev:

Vil ikke sove hos mormor

Kære Helen.

Vores søn på snart fem år vil ikke længere sove hos min mor. Det begyndte for et lille års tid siden – før i tiden, siden han var 9 måneder, har han godt villet sove der. Han vil gerne sove hos mine svigerforældre – han klynker lidt, men er slet ikke lige så ked af det, som når det er hos min mor. Dog sover han ikke så ofte hos dem, to-tre gange om året, så sammenligningsgrundlaget er lidt spinkelt.

Vi har forsøgt at tænke over forskellen: Min mor er alene, mens svigerforældrene er to. Min mor holder ikke altid faste rammer, f. eks. sengetider. Det har hun dog gjort, da han var mindre, men på det seneste er det skredet en hel del, dog taler vi højst to-tre gange. Jeg finder det meget svært at stille krav om, hvordan tingene SKAL være, når han er hos min mor, vi har nemlig før været lidt i konflikt om, at vi havde mange dessiner, når han skulle på besøg.

Herhjemme holder vi hans sengetider og bruger den tid, det tager, også i weekenden – med ganske få undtagelser. Han falder f. eks. aldrig i søvn på sofaen – også af den simple grund, at det så ville blive meget sent. Mine svigerforældre holder bare de faste rammer. Tidligere sov vi ofte alle tre hos min mor, når vi var på besøg, men vi er nu flyttet tættere på (for godt et halvt år siden), så det er vi holdt op med. Måske kan det betyde noget? Dog synes jeg, han begyndte at undslå sig ...

... overnatning før flytningen – men er ikke helt sikker.

Det er de eneste grunde, vi kan forestille os, til, at han stritter voldsomt imod overnatning hos sin mormor. De har ellers et meget godt og kærligt forhold, og jeg kan se, at hun gør meget for at gøre ham tryg og glad. Som mor var hun ikke altid så tålmodig, og hun kunne ikke altid rumme os, men vi er også mange søskende. Jeg kan se, at hun virkelig elsker ham og rummer ham og er meget glad for ham. Og at han omvendt er meget glad for hende. Men han stritter altså kraftigt imod at sove hos hende, græder meget og længe og kan slet ikke falde til ro – og han græder ellers meget sjældent.

Vi er enige om, at han i en periode så ikke skal sove hos hende. Gerne være på besøg, men så komme hjem igen. Det er hun også med på, hun vil jo gerne have, han har det godt, og hun håber, at hvis vi lytter til ham, så bliver han tryggere med tiden. Men hun er selvfølgelig et eller andet sted ked af det, og det er jeg også. Det gør jo ondt, at han reagerer forskelligt på at være de forskellige steder, det ville være rart, hvis det bare kørte, og det piner mig på min mors vegne, også fordi vi jo ikke ved hundrede procent hvorfor.

Kan du hjælpe os lidt videre i forhold til, hvad vi skal gøre? Der kan jo være situationer, hvor vi virkelig skal noget, og hun måske er den eneste, der kan passe. Hvor meget må man presse?

Hilsen

Læs Helens svar »

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her

Viden om børn: