Annonce

Annonce

Svar: Søvn og mad - skal det være sådan?


20. juli 2015

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Nina

Tak for dit brev :)

Du har fuldstændig ret i, at det ville være rigtig godt, hvis I kunne få skabt en rytme, hvor jeres lille pige blev tilbudt mælk, som en fast del af sit putteritual. Hvis hun kunne få sin flaske og falde i søvn, vil det højst sandsynligt give mere ro og mindre gråd.

Nogle børn sender tydelige signaler, de er lette at aflæse, det er let at se, om de er sultne, skal have skiftet deres ble, har brug for at komme op og blive holdt om, skal puttes fordi de er trætte osv. Andre børn er meget svære at aflæse, og når du synes det er svært at finde ud af, hvornår hun egentlig er træt osv. så er du nødt til at kikke lidt på klokken. Det betyder, at når jeres datter har været vågen i 1.5-2 timer, så skal I forsøge at putte hende til en lur.

Jeg vil anbefale jer, at I nu forsøger at arbejde på en rytme, hvor hun sover 3 lure dagligt. En formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen. Alt efter hvor sent hun står op og hvor sent hun sover hele dagen igennem, vil hendes puttetidspunkt variere, og det vil faktisk være meget normalt, at børn i denne alder går senere til ro for natten. Det er altså normalt, hvis hun har en vågenperiode om aftenen og ikke kan sove allerede kl 19.30, hvis I forsøger at putte hende der. Dette blot for at sige, at I ikke skal kæmpe med hende - det giver naturligt en del mere gråd, hvis I tror hun skal sove kl 19.30 og hun først sover kl 21…

Normalt sætter jeg ikke tidspunkter på dagsplaner til børn på kun 3 måneder, men for at hjælpe jer, så kan en plan for dagen se således ud:

Tidlig morgen 5-6: Flaske og sover videre.

Formiddag 9-10: Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 13: Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 17: Flaske og puttes til dagens 3. lur

Aften 20-21: Flaske og puttes til natten

Sen aften 24-01: Flaske og sover videre

Du fortæller, at hun spiser flaske ca hver 4 time, det vil sige at hun får 6 flasker i døgnet. Derfor har jeg forsøgt at lave en dagsplan, som netop tager hensyn til dette, og jeg håber at det kan give lidt idé om, hvordan dagen kan skrues sammen.

Det vil naturligt ofte være sådan, at hvis hun har sovet en god lang lur, så er hun sulten/tørstig, når hun vågner, og så vil hun ofte have brug for en flaske her. Herefter må I aktivere hende, lege med hende, pludre med hende osv. og efter ca. 2 timer, kan I så forsøge at tilbyde hende en lille flaske, så hun lige får lidt mælk at sove på. Hvis hun ikke vil acceptere dette, så må I give hende sutten og putte hende med den. Jo længere lur hun har sovet, jo længere vil hun måske kunne være vågen, før hun skal sove igen. Modsat, tager hun en kort lur på måske kun 45 minutter, så vil hun måske kun være vågen i 1-1.5 time, før hun så atter skal sove.

Det kan også være, at hun vågner og ikke virker særlig sulten lige efter luren. Her må I så vente til hun virker parat til flasken. Nogle gange vil det så passe med at hun får flaske efter ca 1 times vågenhed og dermed også en time før, hun måske er parat til at sove - og igen får hun så sutten at falde i søvn på. Andre gange vil hun måske netop kunne få flaske lige før hun puttes, hvilket I så skal udnytte og på den måde se om I kan få ændret lidt på rytmen.

Jeg vil anbefale jer, at I nogle dage forsøger at give hende et bad mellem formiddagslur og middagslur. På den måde kan I aktivere hende lidt ekstra og hun bliver ekstra træt både motorisk og mentalt - og efter badet vil hun måske acceptere flasken og vil så falde i søvn derefter. På den måde vil I stille og roligt også kunne få skabt en rutine, hvor hun hen af vejen begynder at få flaske, som en del af sit putteritual.

Når hun bliver gammel nok til lidt skemad, så vil dette hen af vejen hjælpe jer til mere rytme. Det vil være rigtig godt, at hun på sigt får skemad og vand af kop, når hun vågner af en lur og så ...


Annonce

... tilbydes flasken, før hun skal puttes til næste lur. På den måde arbejder tiden altså lidt for jer her.

Derudover skal I naturligvis også overveje, hvorfor hun er så ked af det. Det er vigtigt, at I får jeres læge til at undersøge hende, så I sikrer jer, at der ikke er en fysiologisk forklaring på hendes gråd. Hun kan have smerter - det kan være smerter fra nakke, skuldre, ørerne, maven, urinvejene… Det skal naturligvis tjekkes.

Derudover så hæfter jeg mig lidt ved, at du skriver, at hun er meget anderledes alle andre børn du kender og hører om. Du fortæller at du er frustreret, det er rigtigt svært at finde ud af, hvad der virker og hvad der hjælper hende og du skriver, at du bliver oprigtigt ked af det - det kan jeg godt forstå. Jeg tænker, om du har hørt om det man kalder for high need babies?

High need babies er børn som på mange punkter virker ekstra krævende. Hvor de fleste børn måske har brug for ekstra meget hjælp til at spise og koncentrere sig om det eller har brug for hjælp til at lukke af for verden og overgive sig til søvnen - så har de såkaldte High Need Babies ofte behov for hjælp til det hele. Og derfor er det så utroligt svært for forældrene.

Det kan tit være rigtig svært at opfylde disse børns behov og man kan som forældre meget hurtigt få en følelse af ikke at slå til. Det kan hjælpe at høre om andre, som oplever det samme. Det hjælper at vide, at der ikke er noget i vejen med ens barn eller at det ikke er fordi, man ikke gør det godt nok eller gør noget forkert - det er 'bare' sådan ens barn er, det er barnets personlighed…

High need babies er meget aktive og lader sig meget let forstyrre. Nogen kalder dem "kortluntede". Når de græder, så græder de ofte mere end andre børn og det samme, når de er glade - så er deres glæde også overvældende. De er i det hele taget meget intense, og man kan godt få følelsen af at det ikke rigtig er noget imellem at være helt ulykkelig og være jublende lykkelig.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Deres søvnbehov er ofte mindre end hos andre børn i samme alder og de kan have rigtig svært ved at overgive sig til søvnen. Og når de sover, så er deres søvn ofte kortere end du som mor måske ønsker :) De accepterer ofte ikke en substitut for mor - det er mor som er bedst, de sover bedst i mors favn og kan blive dybt ulykkelige, hvis andre prøver at tage over.

High need babies er reagerer meget på forandringer, men samtidig trives de ikke med at dagen i dag ligner dagen igår - hvilket også er en af årsagerne til, at de er så svære at hjælpe. Bedst, som du tænker, at nu har du fundet ud af hvordan - nu virker de rutiner du har skabt - ja så dur det ikke mere. Det der virkede så godt torsdag, virker pludselig ikke lørdag, og så føler du naturligvis, at du skal starte forfra igen. Derfor er du nødt til at acceptere, at der ikke findes en fast løsning - du er nødt til at gøre det, som du umiddelbart fornemmer vil virke bedst i den pågældende situation.

Det betyder, at når jeres datter f.eks. skal sove, så vil det nogle dage virke bedst, du du vugger hende i dine arme. Andre dage virker det bedre, at du putter hende i barnevognen og triller med hende, og atter andre dage, virker det bedst at du lægger dig med hende i din seng og sover sammen med hende der.

Disse børn har ofte også svært ved det med flasken. De kan afvise den igen og igen, men hvis du så nøder hende, så sluger hun pludselig 150 ml - det kan derfor virke uforståeligt, hvorfor hun så skal protestere mod mælken… Det handler ofte om, at hun har svært ved helt at fornemme mæthed og sult.

Jeg vil anbefale dig rigtig meget at læse min bog "Helens bog om gråd og trøst". I den kan du læse meget mere om, hvorfor børn græder, hvordan du skal tyde hendes gråd, hvad du kan gøre - og også læse om f.eks. high need babies:)

Jeg håber, du kan bruge lidt af dette videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex

Vælling

Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.

Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for svar om valg af skole. Som altid er du utrolig dygtig til at "stille skarpt & zoome ind". Det er en gave!

kh Lene


Annonce