Svar: Amning ift. søvn
Kære nu væsentligt mindre bekymrede mor :)
Tak for dit brev og dejligt at høre, at mit svar har hjulpet jer lidt videre og givet lidt ro på derhjemme:)
Det lyder simpelthen så fint, det du fortæller. Det er super, hvis du kan forsøge at strække ham med aktivitet, gå lidt rundt og lade ham kikke sig omkring osv. så der går ca. 2-2.5 time imellem at han får mælk og puttes til næste lur. Det lyder på samme måde rigtig fint og helt naturligt i forhold til hans alder, at han nogle gange falder i søvn ved brystet og puttes derefter, og andre gange slipper og så falder helt til ro ved at du lægger en hånd på ham, triller en tur eller på anden måde luller ham i søvn.
Der er ikke noget i vejen for, at du lige nu ammer ham hyppigt om dagen, og at han nogle gange spiser sit hovedmåltid, når han vågner og får en tørstslukker før han puttes og andre gange gør modsat, - det er helt okay. Den fleksibilitet skal han have lov til at lave - og det er netop dette, som er med til at gøre, at han stortrives på din mælk:)
Det er rigtig flot, hvis han nogle nætter begynder at kunne sove 5 timer uden at få mælk. Det er netop tegn på, at han nu begynder at fylde sig mere op om dagen og derfor skal du ikke amme strække hans amninger, men lade ham spise sig godt mæt hele dagen igennem, så han netop kan sove et lidt længere søvnstræk om natten.
Det er rigtig fint, at du forsøger dig lidt frem med hensyn til amningerne - hvilket bryst du skal tilbyde hvornår, og hvad der fungere bedst. Og der findes faktisk ikke nogen helt faste regler ud over, at du skal sørge for, at han får "tømt" et bryst af gangen. Det vil sige, at hvis han kun tager toppen af et bryst, når han f.eks. vågner, så kan det være en god idé, at tilbyde ham dette bryst igen før han skal sove. Tømmer han et bryst når han vågner, så vil det være fint at tilbyde ham toppen af modsatte bryst, før du så putter ham, og når han så vågner af denne lur, så skal du give ham det bryst, som han to toppen fra, så han netop får dette tømt. Derudover må du prøve at mærke efter, hvor tunge og spændte dine bryster føles, og hvilket bryst du så fornemmer, han først skal die ved. Og ja - nogle gange vil han naturligt have behov for at spise godt fra begge bryster, og så får han naturligvis lov til det:) Som sagt - det du fortæller lyder rigtig fint og på ingen måde problematisk, det lyder som en amning der fungerer, og det tyder hans vægt også på:)
Jeres dreng kan ikke på nuværende tidspunkt overspise ved brystet - hvis han fik flaske var situationen en anden, men man kan ikke blive for tyk af modermælk:) Han skal derfor have lov til at spise, som han viser behov for, og som du fornemmer fungerer godt.
Og ja - stille og roligt lyder det som om, at I godt kan begynde med lidt skemad og her vil det være rigtig fint, at du arbejder på en rytme, hvor han får skemad, når han vågner af en lur, sammen med vand af kop og så tilbydes brystet, før han skal sove igen. På den måde giver du plads i maven til begge dele.
Mange børn har dog brug for lidt mælk i maven før skemaden i begyndelsen, så mange vil amme lidt, tilbyde skemad og så amme igen før putning - og se hvordan han så reagerer på skemaden. I begyndelsen skal du også kun give smagsprøver og ikke ret store mængder grød eller mos, netop for at hans mave kan vænne sig til det.
Jeg anbefaler ofte at starte ...
... med lidt grød f.eks, ris-, majs-, hirse- eller boghvedegrød, og jeg anbefaler at starte om dagen først f.eks. til frokost. Når dette måltid fungerer, og han kan spise f.eks. ½ dl. drikker vand af kop og er glad for det, når maven fungerer fint med dette, så kan du begynde med lidt grøntsagsmos om aftenen. Det kan være kartoffel-, gulerod-, blomkål-, squash-, broccolimos. Igen gives små mængder, så maven vænner sig til det. I begyndelsen vil amningerne fylde ligeså meget som de plejer, - skemaden kommer ud over hans vanlige indtag af mælk, men stille og roligt vil skemaden begynde at fylde mere og antallet af amninger trappes ned.
En plan kunne se således ud:
Tidlig morgen: Ammes og sover videre, ammes ofte igen, når dagen begynder.
Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost: Tilbydes smagsprøver af en ske, får her lidt grød, og vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag: Ammes og sover dagens 3 lur
Aften: Tilbydes smagsprøver af en ske, får her lidt grøntsagsmos, og vand af kop.
Ammes ofte hyppigt i løbet af aftenen og fylder sig på den måde godt op til natten og ammes som fast del af sit putteritual før putning
Sen aften: Ammes
Midt nat: Ammes efter behov. De fleste børn er 6 måneder, før de kan undvære mælk midt nat. Hvis jeres dreng f.eks. kan sove fra kl 23.30 til 05, så er det super flot! Også selvom han ikke gør det hver nat:)
Mange børn vil i denne alder sove så sent i løbet af dagen, at deres 3. lur ligger som en tidlig aftenlur. Nogle børn vil også sove en 4. lille powernap i løbet af aftenen og de går derfor ikke i seng før klokken måske er 22. Hvis det er tilfældet, så vil han naturligt kunne have en rytme, hvor han måske sover sit længste søvnstræk først på natten, så du f.eks. ammer ham kl 22 og så får han bryst igen kl 03 og kl 06 og det er naturligvis også helt okay:)
Med hensyn til om hans vægt kan påvirke hans motoriske udvikling… tja.... Faktisk ved man ikke helt, hvad der er årsag/forklaring. Nogle tykke babyer sidder stille, fordi de er tykke, andre bliver tykke, fordi de sidder stille... Og så er der også tykke babyer, som er rigtig gode til at bruge sig selv motorisk, fordi de er stærke og har mange kræfter, ligesom der også er slanke babyer, der rejser sig hurtigt, fordi de ikke har meget vægt at bære på… altså ingen faste regler, og børn er vidt forskellige. Det du skal holde fast i er, at der intet er i vejen for at en dreng som ammes er en michelinbaby:)
Og får du mange kommentarer "skal den store dreng virkelig ammes igen?", så luk ørerne for det - ja, det skal han. Han er 4 måneder gammel og skal naturligvis have bryst og glæd dig over, at din amning fungerer. Stille og roligt kommer skemaden ind og antallet af amninger bliver naturligt mindre:)
Jeg vil anbefale dig at købe min bog "Helens bog om børn og mad". Vær opmærksom på, at den er kommet i en ny udgave, som følger de nyeste retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Du kender den nye udgave på det røde bånd "ny revideret udgave", der sidder i bogens øverste højre hjørne. I den kan du læse alt om de første smagsprøver til familiemaden, der er opskrifter, dagsplaner og bagerst et fødevareleksikon, så du kan slå fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad din dreng må få og hvornår:)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...
24. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Som du ved, har vi haft svært ved amning og jeg ved ikke, om mit...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning 2 - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for at give ro! Sidste spørgsmål i denne omgang: Med...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for dine svar. Her lidt opfølgende spørgsmål: 1) Det gør...
20. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Afhængig af brystet til søvn, 3 måneder
Kære Helen Dette er mit første brev til dig, hvorfor du også får lidt...
Viden om børn:
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre









