Svar: Hænder nede i underbukserne
Kære Mor
Tak for dit brev :)
Det er rigtig dejligt, at I accepterer at jeres dreng har en seksualitet og nyder at røre ved sig selv. Det er ikke en seksualitet, som hos voksne, men det er en fornemmelse af sin krop, og at det kan være dejligt at røre ved sig selv. Derfor er det som udgangspunkt rigtig fint, at I indtil nu har forsøgt at reagere med et "tag lige hænderne ud af underbukserne" og i øvrigt forsøgt ikke at gøre et større nummer ud af det.
Som du så fint beskriver, så er han ikke særlig bevidst omkring det, og gør det blot, fordi han kan, og fordi det føles rart. Det han nu skal lære er, at det er noget han kan gøre i enrum. Hvis han gerne vil røre ved sig selv, så kan han gøre det på sit værelse og ikke ved middagsbordet, eller hvor der er andre mennesker. I princippet er det lidt som med andre regler, at han f.eks. heller ikke må sidde og pille sig i næsen eller må sidde og prutte, når I sidder ved bordet, så må han heller ikke pille sig forneden. Det er okay, at han kan have lyst til det, men så skal han gøre det på værelset ...
... eller ude på toilettet…
Med den alder han har, kan du evt. også læse historier for ham om kroppen og hvordan kroppen fungerer. Der findes gode børnebøger, som viser hvordan vi ser ud både udenpå og indeni og som kan være udgangspunkt for en god snak. Prøv at høre på biblioteket. I den forbindelse kan du tale med ham om, at det er helt okay, at man synes det er rart, at røre ved sig selv, men at man ikke gør det sammen med andre. Du kan også forklare ham, at du vil huske ham på det, når det sker at han kommer til det og I kan lave en aftale om, at du på den måde vil hjælpe ham med at huske det.
Ikke gøre et stort nummer ud af det, tage det stille og roligt som du allerede gør. Når og hvis det så sker, så blot gøre ham opmærksom på, at hænderne skal op af underbukserne, nogle gange vil det måske være nok at du blot kikker på ham, andre gange skal du måske sige "det ser ud som om at du har brug for at være lidt alene lige nu" eller lignende. Det afhænger helt af situationen.
Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











