Annonce

Annonce

Svar: Dagpleje start - 13 mdr.


16. juni 2015

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Sandra

Tak for dit brev :)

Hvor er det dejligt at høre, at dagplejen fungerer så godt for jeres datter - det lyder som om, at I fik taget den helt rigtige beslutning:) Og som om at I har fundet en rigtig sød dagplejer, dejligt!

Du har fuldstændig ret i, at der sker rigtig meget for jeres lille pige nu. Der sker meget i hendes hverdag - alt er nyt - nye børn, nye voksne, nye rutiner, nyt hjem at være i osv. Det er et bombardement af sanser og indtryk, og det er helt naturligt at hun reagerer. Faktisk ville det næsten være mere bekymrende, hvis hun slet ikke reagerede på alt det nye…

For år tilbage læste jeg om en undersøgelse, hvor man målte børns stresshormon i kroppen i forbindelse med indkøring i institution. Undersøgelsen viste at mængden af stresshormon var meget forhøjet og dette i op til et par måneder efter start. Jeg tænker, at det jo siger lidt om, hvor svært det naturligt er for små børn at skulle starte et nyt sted, vænne sig til en helt ny verden - især når de stadig er så små, at de har begrænset sprog…

Jeg tænker derfor også, at dette spiller ind på hendes søvn og hendes appetit. Men det går naturligvis ikke, at hun ikke spiser noget hele dagen… Jeg tror det kunne hjælpe hende, hvis du eller far kunne spise sammen med hende i dagplejen en dag. Det at hun ser, at I spiser, hygger jer sammen med dagplejer og de andre børn kan gøre hende tryg ved selv at spise der. Hun bruger jer som et spejl og hun vil naturligt spejle sig i jer og i det I gør. Det vil derfor være rigtig godt at forsøge dette - hvis ikke I kan gøre det lige nu, så prøv om I kan få lov at komme forbi en gang imellem, når I holder sommerferie…

Nogle børn har også glæde af at få en madpakke med hjemmefra, fordi de er trygge ved den, den tør de spise - andre børn har det lige modsat, de vil ikke spise maden hjemmefra, fordi den er "bindeleddet mellem dagpleje og hjem", og her kan det i stedet være en god idé, hvis dagplejer kan smøre hende lidt mad på stedet… Også en overvejelse værd.

Et lille fotoalbum af jer derhjemme, ting hun kender godt, bedsteforældre osv. kan være en god idé. Så kan dagplejer vise hende billederne og tale om, hvem og hvad det er og på den måde betrygge hende i, at I kommer igen. Hun kan få en fornemmelse af, at I ikke er helt forsvundet, at I stadig er der et eller andet sted, selvom hun ikke kan se jer. De fleste børn er omkring 16 måneder før de sådan rigtigt begynder at forstå, at vi ikke er helt forsvundet, selvom vi er ude af syne, så et lille fotoalbum kan hjælpe hende.

Det er helt okay at hendes rytme ændrer sig lidt. Det er her fint, at I forsøger at holde fast i samme rytme som i dagplejen, så hverdagen er ens uanset om det er hverdag, weekend eller ferie. ...


Annonce

... Det vil hjælpe hende på sigt.

Det er også naturligt, at hun lige nu måske sover lidt mindre, end I synes hun bør. Det er fint at dagplejer forsøger at putte hende til en formiddagslur, men hvis hun ikke kan sove der, så skal hun ikke kæmpe med hende, så er det bedre at arbejde på en længere middagslur. Hvis hun sover fra ca. 19 til 06 og sover 2 timer til middag, så får hun fint sit søvnbehov dækket.

Mange små måltider dagen igennem er stadig vigtigt - det har betydning for hendes blodsukker og dermed hendes humør og overskud. Derfor er det vigtigt, at hun får mad i løbet af dagen og også tilbydes mad, når I henter hende. Hun skal have noget at spise derhjemme og igen om aftenen. Pas på med alt for sukkerholdig mad, da det kan hæve blodsukkeret hurtigt, men det klinger hurtigt af og så bliver humøret dårligt. Giv i stedet mad, som mætter over længere tid - havregrød, havregrynsboller eller lignende om eftermiddagen, kød, fisk, kartofler, ris, pasta osv. til aften - resten fra aftenen i forvejen kan også gives om eftermiddagen… En frikadelle hun kan gnave kan f.eks. være fin…

Sørg for at holde mængden af mælk/flasker nede, så hun ikke vænnes til at drikke så meget mælk, at det fjerner appetitten til anden mad. Hvis hun får 350 ml mælk dagligt, så bliver hendes behov for kalk osv. dækket. Her tæller alt med - også hvis I tilbyder hende en portion tykmælk, yoghurt eller lignende…

Lad hende sidde i den høje stol, når I laver mad, så hun kan følge med og se hvad I laver - og så I selv kan få lavet maden klar osv. uden at være bange for, om hun kommer til skade. Hun har brug for at føle, at I ser hende og er der for hende.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Giv hende gerne lidt mad at sidde og gumle på imens. Syng også gerne lidt sange, hvor hun selv kan være med "klappe klappe kage.." osv. hvor hun selv kan sidde og klappe med sine hænder og på den måde gør I noget sammen, imens I kan lave lidt andet og praktiske ting.

Lav gerne mad til to aftener i træk, så I spiser rester/varmemad dagen efter. Det kan spare tid og give lidt mere overskud til at være der for lillepigen.

Skift til at tage jer af hende, så den ene laver maden og den anden går en lille tur med hende eller lignende, så I på den måde forsøger at fordele opgaverne lidt og det hele kan gå op i en højere enhed…

Massage af hendes lille krop kan være rigtig godt, og hun kan godt have nogle spændinger, som det vil være dejligt for hende at få løsnet op for:) I kan prøve at massere hende selv - babymassage med lidt olie eller creme på hænderne, evt i forbindelse med et bad. I kan naturligvis også prøve en fysioterapeut, hvis I skønner, at hun vil kunne have glæde af dette:)

Jeg håber, I kan bruge lidt af disse tanker videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.

Påvirkning af trist mor på baby

Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Åhh, det er altså skønt at starte ugen med et svar fra dig ;) Tusind tak!

Og ha en rigtig god uge

Fra en førstegangs mor


Annonce