Svar: Dagpleje start - 13 mdr.

---

Kære Sandra

Tak for dit brev :)

Hvor er det dejligt at høre, at dagplejen fungerer så godt for jeres datter - det lyder som om, at I fik taget den helt rigtige beslutning:) Og som om at I har fundet en rigtig sød dagplejer, dejligt!

Du har fuldstændig ret i, at der sker rigtig meget for jeres lille pige nu. Der sker meget i hendes hverdag - alt er nyt - nye børn, nye voksne, nye rutiner, nyt hjem at være i osv. Det er et bombardement af sanser og indtryk, og det er helt naturligt at hun reagerer. Faktisk ville det næsten være mere bekymrende, hvis hun slet ikke reagerede på alt det nye…

For år tilbage læste jeg om en undersøgelse, hvor man målte børns stresshormon i kroppen i forbindelse med indkøring i institution. Undersøgelsen viste at mængden af stresshormon var meget forhøjet og dette i op til et par måneder efter start. Jeg tænker, at det jo siger lidt om, hvor svært det naturligt er for små børn at skulle starte et nyt sted, vænne sig til en helt ny verden - især når de stadig er så små, at de har begrænset sprog…

Jeg tænker derfor også, at dette spiller ind på hendes søvn og hendes appetit. Men det går naturligvis ikke, at hun ikke spiser noget hele dagen… Jeg tror det kunne hjælpe hende, hvis du eller far kunne spise sammen med hende i dagplejen en dag. Det at hun ser, at I spiser, hygger jer sammen med dagplejer og de andre børn kan gøre hende tryg ved selv at spise der. Hun bruger jer som et spejl og hun vil naturligt spejle sig i jer og i det I gør. Det vil derfor være rigtig godt at forsøge dette - hvis ikke I kan gøre det lige nu, så prøv om I kan få lov at komme forbi en gang imellem, når I holder sommerferie…

Nogle børn har også glæde af at få en madpakke med hjemmefra, fordi de er trygge ved den, den tør de spise - andre børn har det lige modsat, de vil ikke spise maden hjemmefra, fordi den er "bindeleddet mellem dagpleje og hjem", og her kan det i stedet være en god idé, hvis dagplejer kan smøre hende lidt mad på stedet… Også en overvejelse værd.

Et lille fotoalbum af jer derhjemme, ting hun kender godt, bedsteforældre osv. kan være en god idé. Så kan dagplejer vise hende billederne og tale om, hvem og hvad det er og på den måde betrygge hende i, at I kommer igen. Hun kan få en fornemmelse af, at I ikke er helt forsvundet, at I stadig er der et eller andet sted, selvom hun ikke kan se jer. De fleste børn er omkring 16 måneder før de sådan rigtigt begynder at forstå, at vi ikke er helt forsvundet, selvom vi er ude af syne, så et lille fotoalbum kan hjælpe hende.

Det er helt okay at hendes rytme ændrer sig lidt. Det er her fint, at I forsøger at holde fast i samme rytme som i dagplejen, så hverdagen er ens uanset om det er hverdag, weekend eller ferie. ...

---

---

... Det vil hjælpe hende på sigt.

Det er også naturligt, at hun lige nu måske sover lidt mindre, end I synes hun bør. Det er fint at dagplejer forsøger at putte hende til en formiddagslur, men hvis hun ikke kan sove der, så skal hun ikke kæmpe med hende, så er det bedre at arbejde på en længere middagslur. Hvis hun sover fra ca. 19 til 06 og sover 2 timer til middag, så får hun fint sit søvnbehov dækket.

Mange små måltider dagen igennem er stadig vigtigt - det har betydning for hendes blodsukker og dermed hendes humør og overskud. Derfor er det vigtigt, at hun får mad i løbet af dagen og også tilbydes mad, når I henter hende. Hun skal have noget at spise derhjemme og igen om aftenen. Pas på med alt for sukkerholdig mad, da det kan hæve blodsukkeret hurtigt, men det klinger hurtigt af og så bliver humøret dårligt. Giv i stedet mad, som mætter over længere tid - havregrød, havregrynsboller eller lignende om eftermiddagen, kød, fisk, kartofler, ris, pasta osv. til aften - resten fra aftenen i forvejen kan også gives om eftermiddagen… En frikadelle hun kan gnave kan f.eks. være fin…

Sørg for at holde mængden af mælk/flasker nede, så hun ikke vænnes til at drikke så meget mælk, at det fjerner appetitten til anden mad. Hvis hun får 350 ml mælk dagligt, så bliver hendes behov for kalk osv. dækket. Her tæller alt med - også hvis I tilbyder hende en portion tykmælk, yoghurt eller lignende…

Lad hende sidde i den høje stol, når I laver mad, så hun kan følge med og se hvad I laver - og så I selv kan få lavet maden klar osv. uden at være bange for, om hun kommer til skade. Hun har brug for at føle, at I ser hende og er der for hende.

---

---

Giv hende gerne lidt mad at sidde og gumle på imens. Syng også gerne lidt sange, hvor hun selv kan være med "klappe klappe kage.." osv. hvor hun selv kan sidde og klappe med sine hænder og på den måde gør I noget sammen, imens I kan lave lidt andet og praktiske ting.

Lav gerne mad til to aftener i træk, så I spiser rester/varmemad dagen efter. Det kan spare tid og give lidt mere overskud til at være der for lillepigen.

Skift til at tage jer af hende, så den ene laver maden og den anden går en lille tur med hende eller lignende, så I på den måde forsøger at fordele opgaverne lidt og det hele kan gå op i en højere enhed…

Massage af hendes lille krop kan være rigtig godt, og hun kan godt have nogle spændinger, som det vil være dejligt for hende at få løsnet op for:) I kan prøve at massere hende selv - babymassage med lidt olie eller creme på hænderne, evt i forbindelse med et bad. I kan naturligvis også prøve en fysioterapeut, hvis I skønner, at hun vil kunne have glæde af dette:)

Jeg håber, I kan bruge lidt af disse tanker videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

Viden om børn:

---