Brev:
Sover dårligt 24/7
Hej Helen
Jeg har en dreng på 12 uger. Han er en stor dreng 4300g ved fødsel og nu på 6,5kg og er som regel glad og tilpas. Jeg ammer fuldt ud og han spiser hver 3 time om dagen. Men han sover rigtig dårligt både nat og dag.
Han har et godt temperament og skal gerne underholdes. Han græder hvis han bare skal ligge selv mere end 2 min. Og han starter med at græde lidt og efter 1 min bliver det til skrig og skrål. Han virker også meget nysgerrig og jeg tror nogle gange at det er derfor han ikke vil overgi sig til søvnen. Men jeg er også i tvivl om hvor meget han skal stimuleres. Jeg snakker og synger med ham, ligger på maven og kigger i bøger. Men hvis der er noget der ikke passer ham eller han er træt så skriger han. Så jeg har ikke "turde" at have ham med fx på indkøb. Autostolen vil han heller ikke være i. Så har ham kun med hjemme ved familie. Jeg kan heller ikke køre en tur med ham i barnevognen uden at han sover. Så græder han, han græder også hvis han vågner mens vi er ude at gå og han ikke kan sove videre. Han kan ikke stilles ved bare at ligge og kigge i barnevognen.
Om dagen putter jeg ham i hans barnevogn hvor han ofte græder i starten så jeg må tit tage han op 1-2 gange og trøste ham. Men han sover kun 30-45 min og jeg kan ikke få ham vugget i søvn igen, selvom han er pylleret og gaber når jeg tager ham op. Plus at han her de sidste 14 dage kun vil sove hvis jeg går rundt med barnevognen. Han sover ca. 4-5 gange i barnevognen om dagen. Jeg kan ind i mellem ligge mig med ham på sofaen og få ham til at sove længere fordi han hele tiden har min bryst i munden. Han gaber som regel og virker træt allerede efter at have været vågen i 45 min til 1 time.
Om aften er han rigtig pylleret og kan have skrigture fra kl. 18-21 af, den sidste lur er ofte ...
... slut kl. 16-16:30. Jeg kan nogengange få ham til at have et par lure på 20-30 efter kl. 17 ved at gå rundt og vugge ham i mine arme, hvor han også kun sover i mine arme ham vågner hvis jeg ligger ham fra mig. Så går vi i seng ca. kl. 21 hvor jeg ammer ham i søvn. Hans tremmeseng står ved siden af min seng hvor den ene side er taget af. Så jeg kan ligge og amme ham i søvn i hans tremmeseng, hvor han som regel falder i søvn kl. 22. I det første stræk kan han ofte sove i 3 timer til kl. 01 men herefter vågner han hver time. Jeg har prøvet at ligge en hånd på ham, sige sch og se om der er en bøvs på tværs. Men han bliver kun rolig igen ved at få brystet. Jeg tager ham over i min seng ved 4-5 tiden da han ikke vil sove videre selv der. Han bruger desværre ikke sut. Han vil slet ikke tage imod den.
Skal jeg lade ham være vågen mere end de 45 min til 1 time hvor han begynder at gabe? Er i tvivl om han bliver puttet for tidligt, selvom jeg godt kan få ham til at falde i søvn på 5 mins tid ca.
Er der andet jeg kan prøve for at få ham til at sove bedre både nat og dag? Jeg har prøvet at gå i seng med ham alt mellem 19-22, men han falder altid først i søvn mellem 21:30-22:30.
Jeg vil gerne vænne ham af med at blive ammet i søvn da jeg er bange for det bliver en dårlig vane. Og det er trist at skulle gå i seng så tidligt hver dag, da min kæreste og jeg aldrig har lidt alene tid. Men jeg er i tvivl om hvordan aften amningen og putningen skal foregå så. Om jeg skal amme i soveværelset og så putte ham over i sin seng? Ved han vil protestere mod ikke at blive ammet i søvn. Hvis han bliver hysterisk skal jeg så tage ham op og ligge ham igen når han er faldet til ro?
Det blev lidt langt men er ved at gå i spåner over den manglende søvn og energi.
Venlig hilsen
En træt mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
16. juni 2025 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen, Tak for dine svar på vores seneste beskeder. Vores pige har...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...
Viden om børn:
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.