Svar: Manglende søvn - skrig og skrål 2.0

---

Kære efterhånden opgivende mor

Tak for dit brev, det er rigtig godt, at du skriver tilbage :)

Der er hos jer flere ting at overveje, og jeg vil gerne dele lidt tanker med dig:

1) Du fortalte i dit tidligere brev, at din dreng havde været syg med mellemørebetændelse. Det betyder, at han har en erfaring med sig om, at det at skulle sove er forbundet med smerter, hvorfor han naturligt kan protestere mod at skulle lægges ned.

2) Du fortalte, at du havde forsøgt flere forskellige ting, for at få ham til at sove

- Tage ham ind til jer, lade ham sove mellem jer, hvilket ikke hjælper, fordi han vågner for meget op, griner og hygger sig.

- Sidde på en stol ved hans seng, kikke ind i væggen, altså væk fra ham. Dette virker ikke, så skriger han blot mere.

- Gå ind til ham hvert. 3. minut, ikke tale med ham, blot lægge ham ned og det virker ikke, det fortsætter i flere timer.

- Du fortæller, at du altid lader døren stå åben og prøver at liste ud, for hvis han ser dig gå ud eller høre at du går, så kammer hans skrig helt over…

Når jeg hører din beskrivelse, så får jeg på fornemmelsen, at han faktisk har grædt rigtig meget, når han har skulle sove. Grædt fordi han havde ondt i ørerne. Grædt fordi du er gået fra ham. Grædt fordi du ikke har reageret på ham. Grædt fordi han er blevet bange for at du går, og når du så lister ud, og han opdager, at du er væk, så bliver han naturligt ulykkelig.

Han er stadig så lille, at han ikke forstår, hvor du er, når han ikke kan se dig. Når du går fra ham og er ude af syne, så føler han sig naturligt forladt og alene. Han forstår ikke, at du er lige ude på den anden side af væggen, at du er i stuen og ikke på værelset, når han ikke kan se dig, så føler han sig forladt og alene.

Det er meget vigtigt, at du ikke ignorerer ham. Det er vigtigt at du viser ham, at du forstår ham, hører og reagerer på ham. Hvis du sidder og kikker ind i væggen, så reagerer du unormalt, og det gør ham utryg. Det hjælper ham således ikke til at sove.

Det er også vigtigt, at du ikke lister væk og pludselig er forsvundet. Han skal vide, at du går - hvis du altså overhovedet skal gå. For lige nu, så lyder det som om, at han er rigtig ked af at være i sin seng og måske allerede bliver ked af det, når I begynder at gøre klar til putning - fordi gråden og protesten har fyldt meget…

Jeg kan godt høre, at du har forsøgt alt og dette i den bedste mening. Du skriver, at du virkelig prøver at finde ud af, hvorvidt han mangler tryghed, eller om det er hysteri. I har et rigtig fint putteritual, hvor du putter på samme tid hver aften. Tilbyder frugt og brød før sengetid, bruger tid på at læse en bog, går ind på hans værelse, giver ham lidt vand og putter ham med godnatsang…. Og så rejser han sig, bliver nærmest panisk og putningen trækker ud i timer…

Der er her flere ting, som er vigtige:

A) Det er vigtigt, at du holder fast i samme rytme hver dag, uanset om det er hverdag eller weekend. Det betyder at I skal stå op til samme tid, han skal sove sine lure til fast tid hver dag og sove lige lang tid hver dag, spise til faste spisetider osv. Og alt efter, hvordan dagsrytmen er, så skal puttetidspunktet passes ind her. Det er ikke sikkert at puttetidspunktet ...

---

---

... er kl 20, måske skal han puttes senere.

B) Det er en god idé, hvis I kan forsøge at holde putteritualet i samme rum. Det at skulle sove er altid forbundet med adskillelse fra forældrene og lige nu har han en alder, hvor han har ekstra meget brug for at føle sig knyttet til. Når I vælger at lave en del af ritualet i soveværelset og derefter går til hans værelse, så fjerner I jer fra det hyggelige, det trygge og rare og i stedet starter den forfærdelige separation. Derfor kan det være en god idé, at I nu forsøger at lave hele ritualet i det værelse, hvor I ønsker han skal sove.

C) Om han skal sove i egen seng eller i soveværelset i en periode, afhænger helt af, hvordan det kan fungere bedst. Det kan sagtens tænkes, at han kan lære at sove i egen seng, med mindre han græder allerede når han kommer i den. Det lyder dog som om, at han egentlig er tryg ved sengen og godt kan hygge sig i den og så er det naturligvis fint at arbejde på at lære ham, at det er der han sover.

D) Så skal du lige nu putte ham så sent, at du med sikkerhed ved, at han vil kunne falde i søvn inden for ca. 15 minutter. Det betyder, at hvis han normalt ikke sover før kl er 21.30, så skal du ikke putte ham før. Simpelthen for at få skabt en vane/rutine, hvor han begynder at forbinde det at skulle sove med at blive lagt ned, du sidder der, læser, synger sang, holder ham i hånden - og han falder trygt i søvn. Der er altså ikke længere noget ritual med, at han rejser sig, hopper rundt, du går ud, han græder, du kommer tilbage, går igen, han græder, du kommer ind. Et nyt ritual skabes ved at du putter ham så sent, at han med sikkerhed kan falde i søvn.

---

---

Og samtidig med at du gør dette, så skal du holde fast i stå op tidspunktet om morgenen, ikke lade ham forlænge dagssøvnen men holde fast i at han f.eks. sover 45 minutter om formiddagen og 1.5-2 timer til middag. Det er ikke søvnen om morgenen eller om dagen, som skal forlænges, det er hans søvn om aftenen. Og stille og roligt putter du ham så tidligere og tidligere. Det vil sige, at han ikke længere puttes kl 21.30, men 21.15, så 21.00, 20.45 osv. Indtil du rammer det tidspunkt, hvor han rent faktisk er parat til at sove. Hele tiden køre samme ritual og flytte tidspunktet hvor han puttes - du vil ikke kunne flytte aften efter aften, nogle aftener skal du bibeholde samme puttetidspunkt i flere dage, før du så kan flytte på tiden igen. Og det er her samtidig vigtigt, at han ikke påny får mellemørebetændelse eller andet. Du skal indstille dig på, at det godt kan tage 5-6 uger, før du har fået ændret på hans rytme.

Jeg kan høre, at du er meget omsorgsfuld, du har valgt at gå hjemme, du fortæller også i dit første brev, at du er så bange for at du svigter ham. Det tror jeg bestemt ikke at du gør, men lige nu har det rigtig vigtigt, at du forsøger at finde det overskud der skal til og putter ham sent - for han vil naturligt få en periode, hvor han sover for lidt og derfor kommer i søvnunderskud - men det er netop dette, som så skal give ham følelsen af at have behov for at sove, og det skal være rart at komme i seng om aftenen:)

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre - læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og søvn" :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---