Brev:

Voldsom 2 årig

Hej Helen

Først tak for en fantastisk god brevkasse, har ikke selv før været medlem men har kunne bruge rigtig mange af dine svar og råd i brevkassen..

Vi har en dejlig dreng der lige er blevet 2 år som vi har lidt 'problemer' med at han er meget voldsom over for andre børn, som regel dem der er mindre en ham selv.

For lige at starte fra begyndelsen, så startede han i vuggestue da han var 8 mdr og kort efter han var startet, begyndte han at bide de andre børn, pædagogerne var selvfølgelig meget opmærksomme på ham og prøve at aflede de situationer hvor de kunne se at det ville ende med et bid.. Hjemme har han egentlig altid været sød overfor os ( mor og far) men fik vi besøg af andre børn kunne han finde på ligepludselig at fare over og bide dem, selvom de slet ikke var i nærheden af ham..
Efterhånden som han blev ældre begyndte han også at skubbe og lægge sig oven på de andre børn.. Vi var meget opmærksomme på hans adfærd men vi så jo slet ikke den side af ham nå han bare var hjemme hos os..

Jeg bliver gravid rimelig hurtigt igen og da vores søn er 17 mdr. bliver han storebror til en lille pige. Den første uge er vores søn meget plyndret og ligemeget hvad mor og far gør så er det ikke det rigtige.. Vi er meget opmærksomme på at give ham den opmærksomhed og omsorg som han har brug for... I løbet af en måneds tid bliver det lidt mere 'hverdag' igen og han begynder at ville side ved siden af når lillesøster skal ammes, han bliver engangimellem lidt voldsom ved sin lillesøster men vi er hele tiden opmærksomme og viser ham at man aer lillesøster på hovedet og siger 'ae ae'. han har aldrig bidt sin søster, men har dog engang imellem givet hende et 'gok' i hovedet med noget legetøj, men ellers aldrig sådan meget voldsomt.

Vores søn bliver i februar flyttet op i en gruppe med lidt større børn 2-4 år for at få lidt modspil og her går det faktisk godt af hvad vi kan forstå. Så sker der det at der starter en ny pige i hans gruppe på hans egen ...

... alder og så tager den voldsomme adfærd til igen. Han skubber, niver og lægger sig oven på hende og så i sidste uge bed han hende i næsen så hun blødte.. Vi har jo selvfølgelig vendt blikket indad og prøvet at finde ud af om det var noget vi gjorde, der var skyld i den adfærd, jeg er nået frem til at vi måske nogle gange har skældt ham ud når han lavede ' ballade' i stedet for at give ham den opmærksomhed som han egentlig søgte.

Vi er har nu vendt bøtten og prøver ikke at skælde ud, men prøver på bedste vis i hans øjenhøjde, at fortælle ham hvad man må og ikke må. Vi er jo også bange for om det kan skade ham socialt hvis de andre børn ikke vil lege med ham..

Årsagen til at jeg skriver til dig netop nu er at, da jeg imorges skulle aflevere vores søn i vuggestuen skete der noget: Jeg var ved at gøre min søn klar til legepladsen og ved siden af sidder en pædagog med den lille pige han havde bidt, min søn går over og tager den lille piges gummistøvler og giver hende dem og pædagogen smiler og siger 'hvor er du bare sød' og ved siden af sidder så en mor og kigger op på mig og siger ' nååå ! Han kan godt være sød', jeg smiler skævt til hende og følger hurtigt min søn ud på legepladsen, krammer ham og siger farvel. Jeg når nærmest ikke at lukke bildøren før tårnene vælter ud af hovedet på mig.. Jeg kører fortvivlet hjem med tankerne på at vi om 3 ugers tid skal til sommerfest i vuggestuen. Jeg overvejer virkelig at melde fra igen, da jeg ved at vores søns adfærd bestemt ikke er populær blandt de andre forældre og at det er noget de snakker meget om. Jeg kan slet ikke overskue hvis der bliver en scene men samtidig syntes jeg jo ikke at min søn skal gå glip af sommerfesten... Jeg er helt i syv sind..

Jeg håber virkelig at du har nogle gode råd til, hvordan vi håndtere og forhåbentlig kan ændre han voldsomme adfærd over for andre børn... Og hvordan vi skal agere overfor de dømmende blikke fra andre forældre.

Mange hilsner
en fortvivlet og tårevædet mor

Læs Helens svar »

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.

Lang putning - 21 måneder

Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...

Læs hele brevet og Helens svar

2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.

Natlampe

Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...

Læs hele brevet og Helens svar

13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar

10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Reaktion på at være blevet storesøster

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar

4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.

Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr

Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: