Svar: Mad til baby og motorik
Kære AS
Tak for dit brev :)
Det lyder som om at din datter måske er lidt træt af den grød og mos hun får. Måske har hun brug for noget, der smager af lidt mere, brug for lidt mere variation. Det er super at lave grød og mos selv - og du må derudover også meget gerne prøve at supplere med lidt færdiglavet babymad. Det kan være med til at give hende lidt mere smagsvariation, som hun måske vil synes om.
Det vil også være rigtig godt, hvis du kan begynde at tilbyde hende lidt mad i hånden, som hun selv kan sidde og gumle på. Det kan være lidt agurk - du kan f.eks. skære en skive agurk på ca 1-1.5 cm tykkelse. Fjerne kernerne i midten, så det bliver til en ring og sætte agurkeringen på hendes tommelfinger. På den måde vil hun bedre kunne holde fast på den og sutte, slikke, gumle lidt på den.
Du kan også give hende blød frugt. Du kan holde det eller hun kan forsøge at sidde lidt med det selv. Du kan også bruge et "frugtnet" eller "food-feeder", hvis du er bange for, at hun vil få noget galt i halsen. Jeg er ikke stor fortaler for, at børn skal spise mad gennem "net", men da hun ikke er ældre end hun er, vil det måske være en hjælp hos dig. Det at sutte på noget selv styrker hende mundmotorisk, hun får lov til selv at styre spiseprocessen, hun får lært hvor langt ind i munden maden kan komme før brækrefleksen stimuleres osv.
Giv hende vand af kop sammen med maden, så hun får lidt mad, lidt at drikke, får lidt mad, lidt vand igen, så hun får hjælpe til at få skyllet maden ned.
Vær opmærksom på kartoffelmos - det giver en god basis i grøntsagsmosen, men nogle børn får kvalme af det. Prøv derfor med grøntsagsmos lavet af f.eks. gulerod, blomkål, squash, broccoli og lignende.
Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og mad". Den er netop kommet i en ny revideret udgave, - du kan kende den nye udgave på det røde bånd, der sidder i højre hjørne øverst. I den finder du blandt andet forskellige opskrifter, forslag til dagsplaner osv.
Med hensyn til det motoriske, så lyder det som om at du tumler godt med hende og hjælper hende med at bruge sig selv motorisk. Det er super godt og det skal du blive ved med. Jo mere du kan vende og dreje hende, jo bedre er det. Det er sådan, at ...
... der inde i øret er en "snegl", hvori der er væske. Det er vigtigt at få sat gang i de væsker, fordi det har betydning for vores motorik, og derfor skal børn vugges, drejes, rulles med, vendes på hovedet, gynges osv. fordi det stimulerer balancen og dermed hjælpes de igang motorisk.
Når hun ligger på maven, må du gerne vise hende legetøj, dreje det bag om hendes hoved, så hun følger det med øjnene - hovedets tynge kan gøre, at hun triller om på siden. Når hun ligger på ryggen, må du gerne prøve at hjælpe hende med at trille ved at bøje hendes ben og skubbe lidt til hende, så hun finder ud af, at hun kan:)
Bevægelege kan være:
- Cykle med hendes ben, hvor hun selv cykler imens du støtter underbenene.
- Gribe om hendes hænder og håndled, så hun selv trækker sig op fra rygleje.
- Støtte om hendes bøjede knæ, lægge og hofte og hjælpe hende med at dreje underkroppen fra side til side.
- Få hende til at dreje om på siden, ved at vise hende noget interessant, som hun kikker efter.
- Hjælpe hende med at få fat i hendes tæer, når hun ligger på ryggen og derfra trille om på siden og videre om på maven.
Vær opmærksom på, at hun skal have hænderne under kroppen, når hun ligger på maven, så hun ikke ligger og flyver. Hvis hun ligger og flyver med armene ud til siden, vil hun ikke kunne trille.
Udnyt puslepuden, hvis den har skrå sider. Det kan nogle gange gøre det lidt lettere for hende at finde ud af at trille, fordi puden så hjælper lidt til:)
Hun må gerne hoppe på dine ben, imens du holder hende om livet. Hun må ikke hoppe i hoppegynge! Du kan overveje om en bilibo eller en tummelumsk med flad bund måske ville være sjov for jer:) Du kan også overveje, om I skal melde jer til et stimulastik eller tumlastik hold, hvis du savner lidt inspiration. Du kan også købe dvd osv. med forskellige øvelser for mor og barn:) Det lyder dog som om at I er godt igang og det kommer nok hen af vejen - det er dejligt at være i mødregruppe, men pas på ikke at sammenligne for meget, børn er jo forskellige. Måske er din datter rigtig god til at pludre og bruge sin stemme, hvor nogle af de andre børn er mere stille, måske er hun den eneste som hopper… :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Hormonbehandling
Hormonbehandling i forbindelse med fertilitet bliver brugt til at stimulere æggestokkene til at udvikle og modne flere ægblærer (follikler). Ved en almindelig cyklus udvikles normalt én ægblære, og ved hormonstimulation tilstræber man, at der modnes mindst 4 æg. I nogle tilfælde kan der udtages mellem 8-12 æg.
Der findes forskellige typer af hormonbehandling, og hvilken type der vælges afhænger af den enkelte kvinde, årsagerne til barnløshed, og evt. tidligere...
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









