Brev:
Aflevering og forståelse i vuggestuen
Hej Helen.
Et nyt problem vedr. forståelse af min datter i vuggestuen.
Det har som sagt været meget svært for hende at falde til, men nu efter et års tid går det godt, og hun er ikke længere ked af det ved aflevering.
Det er sådan, at når vi kommer derom og har fået tøjet af og skal ind på stuen, vil hun gerne op til mig, så bærer jeg hende ind - og her har hun lige brug for nogle minutter til at være hos mig, se sig omkring, jeg fortæller fx "se x leger lige med biler ovre i hjørnet" og veksler måske et par få ord med pædagogen. Indtil jeg siger "så, nu kører mor, jeg henter dig omkring eftermiddagsmad" fx. kysser hende på kinden og afleverer hende på skødet. Det tager max. 5 min.
Jeg har tidligere haft mit hyr med at få dem til at forstå, at hun ikke bare kan komme ind af døren og fx sættes på gulvet og lege eller i en høj stol, at hun helst skal afleveres på skødet. Jeg måtte til sidst sige "det vil jeg gerne bede jer om" og mig der ellers aldrig kan være spor skrap eller sige sådan, det blev jeg nødt til. De kom ofte hen straks og sagde, "er du klar" med fremstrakte arme, men en sådan aflevering gik ikke, så reagerede hun meget kraftigt. Det har kørt godt i noget tid, synes jeg, men så i fredags kom medhjælperen på stuen hen og gjorde netop dette "er du klar" og rakte ud efter at tage hende (min datter klamrede sig til mig). Jeg fik holdt fast i første omgang og sagde, "et øjeblik, hun skal lige være lidt mere her hos mig, hun holder lige øje med konflikten i hjørnet". Så ventede hun ikke eller gik hen for at lave noget andet, men sagde det bare igen og tog hende nærmest ud af mine arme. Jeg blev helt paf og fik ikke holdt fast, min datter skreg "nej nej nej" og blev helt ulykkelig, så jeg sagde "mor går nu" og jeg vendte om og gik. Av av.
Da jeg hentede hende om eftermiddagen sad medhjælpen selv ved bordet på stuen og jeg sagde til hende, at det var pænt af hende at være klar til at tage imod med det samme, at hun var til rådighed (anerkendelse), men at både min datter og jeg lige havde brug for lidt tid inden hun var klar til at jeg gik. Så sagde hun prompte "det er da vist kun dig, der har brug for det!". Jeg sagde, nej, det har min datter faktisk ofte og sådan har det altid været. Så rullede hun bare med øjnene og vendte sig væk.
Jeg blev så frustreret og gal. Jeg synes ikke det er nogen stor ting, min datter løber ikke ind og leger som mange af de andre børn, men har brug for lige denne tryghed. Jeg synes det var rigtig dumt og meget ...
... uprofessionelt sagt. Som du tidligere har nævnt er det ligesom at slå i en dyne, jeg fik ikke noget ud af at sige det, selv om jeg sagde det pænt og venligt.
Jeg var helt på grådens rand og fik ude på gangen fat i en af pædagogerne på stuen, hev hende til side og fortalte hende det. Hun var såmænd lyttende nok, men sagde også noget med, at hun måske ikke havde behov for at blive båret ind på armen som en lille pus - jamen, det er hende selv, der vil op til mig - og hun snakkede korte aflevering er det bedste - jeg er der max 5 min, det synes jeg helt ærligt ikke er længe når det er sådan det fungerer og hun stadig er så lille.
I går da jeg kom bad de om et møde. Det har de behov for, sagde de. Vedr. forældresamarbejdet. Og eftersom det kun er mig, der har afleveret og hentet kan jeg jo godt regne ud, det er mig, det drejer sig om. Jeg har helt ærligt ikke lyst. Min erfaring er at de ikke forstår, at de ikke lytter, og nu hvor det er gået godt noget tid har jeg faktisk ikke lyst til at sidde og pinde alt det op, som har været så trælst før hen.
Jeg er også så træt og udkørt efter manglende søvn mm at jeg er sikker på, at jeg bare vil sidde og hyle, og så virker jeg jo ikke særlig myndig. Men de kan sidde og fremføre alt deres. Og når jeg er under følelsesmæssigt pres, har jeg svært ved at svare og reagere med det samme, jeg skal altid lige gå og summe lidt over det, og det kan jeg jo ikke under sådan et møde. Min kæreste har aldrig været med deromme og selv om han nok skulle med, har han jo ikke oplevet alt dette, så jeg føler det alligevel vil være "mig mod dem".
Hun er sensitiv og signalstærk men det har jeg ikke sagt til dem. Jeg har bare i indkøringen sagt fx "hun reagerer på støj og uro, det er hun ikke så glad for" at hun er en lille "tryghedsperson" og som nu med aflevering, at hun lige har brug for lidt tid.
Jeg nævnte det på hendes tidligere stue da hun var yngre og det blev ikke positivt modtaget.
Jeg har ikke lyst til at deltage i mødet, og jeg vil ikke flytte hende nu, hvor hun er blevet glad for at være der.
Jeg kan godt se, at der også godt kan komme noget positivt ud af det møde, mit system stritter bare helt vildt imod. Det er faktisk sådan, at jeg får helt ondt i maven, når jeg går ind deromme :-(
Det skal lige siges at hun havde rigtig meget mareridt efter den aflevering, hun vågnede 6-7 gange om natten og skreg "nej nej nej" og det er længe siden, hun har haft mareridt. Når hun vågner om natten ellers, er det for at søge tryghed.
Med venlig hilsen M
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.