Annonce

Annonce

Brev:

Daligdagsudfordring


19. maj 2015

Kategori:
Alder:
4 år

Daligdagsudfordring

Hej Helen,

Vi har en datter på 4 år og en datter på 8 måneder og denne gang har jeg brug for et godt råd angående storesøster :)

Først vil jeg lige fortælle lidt om storesøster:

Hun blev storesøster for 8 måneder siden og har fra først dag elsket sin lillesøster højt. Der har ikke været nogen former for jalousi og hun giver sin lillesøster mange kys og kram.

Storesøster begyndte at snakke meget tidligt og har lige siden haft et usædvanligt ordforråd. Hun er meget observerende og ligger mærke til hver eneste lille detalje. Hun sætter spørgsmålstegn ved næsten alt og vil vide hvorfor og hvordan. Hun har en utrolig hukommelse og husker ting, der ligger langt tilbage.

Hun er meget retfærdig og går op i at regler overholdes. Er det ikke tilfældet, f.eks. i børnehaven, kan hun slet ikke lade være med at sige noget. Heller ikke hvis hun føler, at hun selv eller andre bliver uretfærdigt behandlet. Hun leget nemt med andre børn, er vellidt og en glad pige.

Hun er ihærdig, giver ikke op og hun forhandler næsten altid om f.eks. hvor meget vi kan nå at lege inden hun skal i seng, hvor mange godnathistorier hun skal have o. lign.

Nogle gange er der tøj hun ikke vil have på fordi det strammer og så får hun altid lov til at få noget andet ...


Annonce

... på.

Hun er for det meste nem og gør hvad der bliver sagt.

Vi kan indimellem mærke at hun kan få for mange indtryk og kan have svært ved at rumme det. Hun har så mange tanker og meninger i hendes lille hoved og det kan godt blive for meget.

Jeg vil mene hun kan være en sensitiv pige, men heldigvis gælder det også hendes mor, så jeg er meget opmærksom på hendes behov.
Men altså alt i alt en rigtig dejlig pige :)

Og så til mit spørgsmål. Det er sjældent nødvendigt at hæve stemmen over for vores datter. Vi har dog en udfordring især når hun skal have tøj på om morgenen eller nattøj på om aftenen.

Hun er meget langsom og skal altid 1.000 ting hun lige kommer i tanke om. Så skal vi lige se noget hun kan, hun skal give lillesøster et knus, hoppe lidt i sengen o. lign. Vi gør hvad vi kan for at begrænse det.
Hvis den, der skal hjælpe hende, mister tålmodigheden og siger, at nu skal det være bliver hun ked af det og forlanger at få hjælp af den anden. Altså bliver mor lidt sur forlanger hun sin far og omvendt.

Jeg synes egentlig, det er okay, og at vi så skal bytte, fordi jeg mener det er den bedste løsning for alle, men min mand mener at vi skal holde fast i, at den, der starter med at hjælpe hende hjælper hende færdig. Hvad tænker du?

Hilsen
M

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.

Skoldkopper og helvedesild

Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...

Læs hele brevet og Helens svar


27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år

Hjælpe til i hjemmet

Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.

Toilettræning - 3.5 år

Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?

Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen må dit barn få stort set alle slags grøntsager. Du bør dog være opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce