Svar: Problemer med putning

---

Kære frustrerede forældre

Tak for jeres brev, jeg kan godt forstå, at I synes det er svært - især fordi jeres dreng jo har sovet rigtig godt og ikke haft nogen problemer med at overgive sig til søvnen på egen hånd, og lige pludselig, så kan han bare ikke…

Det handler om hans alder og den udvikling han går igennem. Netop i 18-20 måneders alderen sker der en masse. I denne alder vil man ofte opleve barnet mere klyngende, grædende og pjevset og de får ofte svært ved at falde i søvn, de har svært ved at overgive sig til søvnen - ligesom de også kan vågne med voldsom gråd om natten.

Det handler om at børn i denne alder begynder at få lidt mere farefornemmelse. Det betyder, at jeres dreng nu begynder at opleve verden større og mere farlig - en bevidsthed han ikke har haft på samme måde tidligere. Han er motorisk dygtigere nu, begynder at gå/løbe hurtigere, han klatrer op og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han falder, slår sig. Han oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle af børnene bider i denne alder og de slår - og han møder også modstand fra jer og andre voksne. I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen, forhindrer ham i ting, som han gerne vil osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro - som ofte viser sig når han skal overgive sig til søvnen og ofte også om natten.

Det er meget svært for ham at slippe dagen, alle oplevelserne, alle stimuli. Det er svært at koble fra og overgive sig til søvnen. Og derfor vil mange børn protestere mod at skulle sove, ligesom de vil protestere mod at vi går fra dem. Det er også sådan, at alt det han oplever om dagen skal bearbejdes, og det bliver det om natten, når han drømmer. Derfor vil han lige nu drømme rigtig meget og kan godt om natten ligge og tale i søvne, ligesom han kan vågne op med skrig, være rigtigt ked af det, næsten virker til at have mareridt - og det er helt naturligt, at han er ekstra tryghedssøgende lige nu.

Hans opvågninger om natten skal I reagere på, være der, trøste og berolige. I kan overveje, om han skal have mulighed for at komme ind til jer, hvis han vågner og er meget ked af det.

Det er også super godt, at I prioriterer at give ham den nærhed og ro, som han lige nu viser behov for. Det er rigtig dejligt at læse, at både I og familien prioriterer at han skal være tryg, når han skal sove og at I derfor sidder der, forsøger at berolige og betrygge, men stadig vise ham, at det er sovetid. Det er derfor rigtig fint, at I sætter jer hos ham om aftenen, læser lidt historie, synger en sang osv. Hvad I nu fornemmer virker bedst for ham og jer.

Det kan være en god idé at tale med ham om dagen, om alt hvad der er sket af gode og mindre gode ting, så I hjælper ham med at få noget af det bearbejdet, inden han skal sove. Ingen af os kan sove med hovedet fyldt af tanker, derfor skal I hjælpe ham af med noget af hans tankemylder inden sengetid, ved netop at tale lidt med ham om dagens hændelser: "i morges da vi stod op, så fik du havregrød - mmm det smager godt, så kørte vi i vuggestue og så legede du med ..., men så faldt du og slog hul på knæet, AV! det gjorde ondt, og så fik du plaster på ..." og så kigger I på plasteret og mindes og får bearbejdet den episode.

Der må gerne være lidt dæmpet belysning og han skal have en bamse eller et andet sovedyr at sove med. Hvis han ikke har en puttebamse, så kan det være en god idé at introducere en nu:) Sengen skal være rar at ligge i, døren skal være åben ind til værelset, så han stadig kan høre jer og mærke at I er der. Det er vigtigt, at han er fuldstændig tryg, når han skal sove.

Jeg har læst på et tidspunkt at små børn ofte drømmer om adskillelse, drømmer om at de bliver væk eller at vi bliver væk fra dem. Derfor er det vigtigt, at vi viser dem, at vi er der og at vi med det samme trøster og beroliger dem, når de vågner om natten og er kede af det - ligesom de om aftenen skal kunne høre os og fornemme os, så de ikke føler sig alene og forladt :)

Jeg vil anbefale jer at bruge det jeg kalder for "stryge-tøj-metoden". Jeres dreng har naturligt brug for jeres tryghed og nærhed, når han skal sove, og det skal I naturligvis anerkende. Men samtidig er det også fint at lære ham at sove i sin seng og forbinde det med noget trygt og dejligt og noget han sagtens kan klare - også uden at I sidder lige ved siden af ham. Så i stedet for, at I sidder ...

---

---

... hos ham og holder ham i hånden i halve til hele timer - eller at I går fra ham og han så bliver ked af det - så kan det være en god idé, at I stiller jer i nærheden og laver noget praktisk. Det kan være at tage strygebræt, strygejern og vasketøj med på værelset.

I skal stå lige ved døren, så han kan ligge i sin seng og se jer. Det er vigtigt, at han kan se jer fra sin seng, og at han ikke behøver rejse sig fra sengen, for at se om I er der. Det er på samme måde vigtigt, at I små pludrer lidt med ham, så han hører at I er der og hele tiden føler sig tryg.

Når I står og stryger eller lægger tøj sammen, så sender I nogle signaler til ham om, at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Han begynder også nu at have en spirende bevidsthed om, at når han ligger i sin seng, så sidder I i stuen og hygger jer - og han vil naturligt ikke sove, ikke være alene, han vil være sammen med jer og være en del af det dejlige, I har sammen. Derfor er det vigtigt at signalere, at der netop ikke sker noget spændende eller særligt hyggeligt lige nu, men at det er kedeligt, det der foregår, og at han derfor ligeså godt kan lægge sig til at sove.

Samtidig kan I så verbalt betrygge ham og fortælle, hvad I vil have ham til "jeg er lige her, læg du dig ned skat". I signalerer på den måde også, at I ikke bare sidder og venter på at han skal sove, men laver noget imens og at han sagtens kan lægge sig ned. Det er trygt og fint. Han kan kalde på dig "Moaar ...?!", "Faaar?!" og I kan svare igen "ja, jeg er lige her, læg du dig bare til at sove". Så I stadig er der, betrygger, beroliger osv. men samtidig holder fast i at det er sengetid for ham nu.

---

---

På samme måde kan I så hen af vejen begynde at udnytte det at skulle lave noget praktisk, så I går frem og tilbage med rent tøj, som skal lægges på plads – I har nemlig et formål med at gå frem og tilbage, og det er noget helt andet end at vente på at han sover. I kan f.eks. sige: "Jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "du skal sove nu, så nu går jeg, jeg kommer ind om lidt". Det sender nogle andre signaler, og gør ham mere rolig ved at være i sin seng og han føler sig ikke presset til at sove. På den måde får I stille og roligt vænnet ham til at være der alene, velvidende, at I kommer igen, som I har lovet - I skal bare lige hente en bluse eller lignende :)

Når I er hos familie eller har gæster, så er det hans behov for at være en del af det hyggelige, som igen spiller ind. Han vil ikke være på værelset, men vil være en del af det, der foregår. Det vil her naturligt hjælpe, hvis I kan lære ham at sove derhjemme ved netop at bruge strygetøj metoden, men nogle gange er det rigtig svært for børn at sove ude. Det er svært at sove i en fremmed seng, fremmede dufte, lyde, stemmer og fornemmelsen af at de voksne hygger sig og har noget sammen - uden mig - gør det ekstra svært. Igen kan puttebamsen hjælpe, ligesom han kan have glæde af at have sin egen dyne med hjemmefra osv. så han har nogle af sine tryghedsgivende ting hos sig - men det er ikke sikkert, at det er nok.

I kan overveje, om han kan have glæde af at få lov til at falde i søvn i nærheden af, hvor I er. Så han ikke skal sove i et værelse væk fra jer, men måske får lov til at falde i søvn på sofaen eller på en madras på gulvet. Nogle gange hjælper det netop, hvis han kan få lov til at være i nærheden, opleve at han er en del af fællesskabet og han vil så falde i søvn stille og roligt af sig selv, fordi I sidder og snakker voksensnak og han oprigtigt er træt…

Det spiller derudover også ind, at hans rytme ikke bør variere for meget. I skal være opmærksomme på, at han ofte sover et par timer længere i weekenden og det vil naturligt kunne gøre, at han ikke er så træt og parat til at sove om aftenen - og måske først vil sove et par timer senere end I oplever i hverdagene. Hvis der så samtidig sker en masse spændende og det virker hyggeligt, så vil han naturligt hellere følge med i dette og det bliver lettere, fordi han ikke føler sig så træt. Det kan derfor være en overvejelse værd, ikke at lade ham flekse alt for meget i søvnen og rytmen selvom det er weekend og dejligt at kunne sove lidt længere. Når han ikke er ældre end han er, så kan det være en god idé at forsøge at holde nogenlunde samme rytme uanset om det er hverdag eller weekend…

Jeg håber, I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---