Svar: Må vuggestuen godt nægte at smøre solcreme på?
Hej med dig
Tak for dit spørgsmål :)
Jeg er som udgangspunkt helt enig med dig i, at børn bør smøres med solcreme hjemmefra, og de bør også smøres ind i solcreme, når de er i daginstitution. Børn bør som udgangspunkt ikke undgå solen, men skal lære at være i solen med sund fornuft. Det anbefales, at børn ikke er ude mellem kl 12-15, hvor mange børn ofte alligevel sover middagslur.
Sundhedsstyrelsen og Kræftens bekæmpelse har lavet nogle anbefalinger omkring dette:
Hvis børn er ude midt på dagen, så skal de være i skygge. Der bør derfor opsættes solsejl eller parasoller, så børnene kan søge skygge.
Børn bør derudover være beskyttet af tøj, solhat og en solcreme, der er parfumefri og miljømærket, f.eks. svanemærket eller blomstermærket. Børn bør smøres med solcreme, der hvor tøjet ikke dækker.
Solkampagnen "skru ned for solen" opfordrer daginstitutioner til at smøre børnene mindst én gang om dagen før børnene skal ud og lege udendørs.
Sundhedstyrelsen skriver direkte: "Børnene skal smøres med solcreme ...
... når UV-indekset er 3 eller mere, og når børnene skal være udenfor i mere end ca. ½ time.
Det anbefales, at børnene smøres én gang dagligt med solcreme af pædagogerne umiddelbart inden de skal udenfor. På den måde sikres det, at alle børn bliver smurt. Børnene skal smøres i rigelig mængde solcreme, der hvor tøjet ikke dækker. Genindsmøring bør ske, hvis børnene har badet eller svedt meget". Citat fra "Om solbeskyttelse i daginstitutioner, SST. 20 maj. 2014".
Jo tidligere børn udsættes for UV-stråling og solskoldninger, jo større risiko vil der være for at udvikle hudkræft senere hen. Når sundhedsstyrelsen laver anbefalinger, så er det naturligt anbefalinger - det betyder at man anbefaler at institutioner følger dette, men det er ikke en "lov". Dit spørgsmål "må vuggestuen nægte at smøre solcreme på?" - må vurderes juridisk. Som udgangspunkt bør de dog følge Sundhedsstyrelsen anbefalinger.
Måske er det noget, I skal tage op på et forældremøde.. :)
Jeg sender dig Sundhedsstyrelsens anbefalinger i en separat email :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








