Annonce

Annonce

Svar: Putteritual som trækker ud


13. maj 2015

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med jer

Tak for jeres brev og hvor dejligt at høre, at I de sidste måneder har haft en bedre søvn - skønt for jer alle!:)

Der sker rigtig meget med jeres drengs udvikling lige nu og det er helt naturligt, at han søger jer ekstra om aftenen, når han skal sove. Netop i 18-20 måneders alderen vil de fleste børn komme ind i en periode, hvor de vægrer sig mod at sove - og hvor de også ofte vågner med gråd om natten. Det handler om, at de i denne alder, begynder at få lidt mere farefornemmelse.

At jeres dreng har farefornemmelse betyder at han oplever verden mere bevidst og nu større og mere farlig - når han klatrer op, finder han ud af, at han ikke selv kan komme ned. Når han løber, oplever han at falde og slå sig. Han oplever modstand fra jer forældre, I siger mere "NEJ!" i løbet af dagen og holder fast i ham, fordi der er ting han ikke må. Han oplever også modstand fra andre børn - de skubber, tager legetøjet fra ham, nogle børn bider i denne alder osv. Alt sammen er det med til at give ham en spirende farefornemmelse og en uro, når han skal sove og også ofte en uro, når han først sover.

Alt hvad han oplever om dagen skal bearbejdes i søvne - og det bliver bearbejdet gennem drømme. Derfor vil mange børn i denne alder drømme meget og kan både græde, skrige, mumle, grine osv. i søvne. Nogle børn vågner op med skrig og kan være rigtigt kede af det og næsten virke til at have mareridt. Og det er naturligt også rigtig svært for mange børn at slippe dagen. Det er svært at overgive sig til søvnen og slippe alle oplevelser - og mange børn har en masse tankemylder, netop på grund af deres øgede bevidsthed.

Det er super godt, at I prioriterer at sætte jer hos ham om aftenen, lader ham sidde lidt på skødet, få godnathistorie der, ligeså stille få ham over i egen seng, læser videre på historien, synger lidt for ham, taler med ham giver jer god tid og prioriterer at lade ham mærke, at I er der. Det kan være en god idé, at I her taler dagen igennem med ham, fordi han så hjælpes til at få bearbejdet lidt af alt det, der er sket. Ingen af os kan sove med hovedet fyldt af tanker, derfor skal I hjælpe ham af med noget af hans tankemylder inden sengetid, ved netop at tale lidt med ham om dagens hændelser: "i morges da vi stod op, så fik du havregrød - mmm det smager godt, så kørte vi i vuggestue og så legede du med ..., men så faldt du og slog hul på knæet, AV! det gjorde ondt, og så fik du plaster på ..." og så kigger I på plasteret og mindes og får bearbejdet den ...


Annonce

... episode.

En puttebamse, putteklud osv. vil være rigtig godt, så han kan puttes sig med den og så den på sigt bliver substitutten for jer og jeres hånd… Sengen skal være rar at ligge i, døren skal være åben ind til værelset, så han stadig kan høre jer og mærke at I er der. Det er vigtigt, at han er fuldstændig tryg.

For at lære ham at sove uden at I behøver sidde tæt ved ham hele tiden, men så han samtidig kan være helt tryg, så vil jeg anbefale jer, at I bruger det, jeg kalder for "strygetøj-metoden". Det går ud på, at I putter ham og derefter så stiller I jer i nærheden og laver noget praktisk, som at stryge tøj eller lægge tøj sammen. Det er vigtigt at han kan se jer, høre jer og ikke behøver rejse sig op for at sikre sig, at I ikke er forsvundet eller på vej væk fra ham.

Det at være i gang med noget praktisk, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig, der er ikke noget hyggeligt, ikke noget du går glip af - og samtidig kan I så verbalt betrygge ham ved at fortælle, at I er der og holde fast i at han skal sove.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Han kan kalde på jer "Moooar?!" Og du kan svare "Ja, jeg er lige her skat, nat nat" eller "læg dig ned skat, mor passer på dig" eller lignende. Så I på den måde viser ham, at I er der, at han trygt og roligt kan være i sin seng, at I passer på ham, ikke går fra ham osv. I er der, blot lidt på afstand, betrygger og beroliger igen og igen. Det sender samtidig et signal om, at I ikke bare sidder og venter på, at han skal sove, men rent faktisk har noget at lave, når han skal sove.

Den lille kærlige sætning "læg dig ned skat, læg dig ned" er god, fordi han ofte vil blive liggende, hvis han selv lægger sig. Hvis I derimod går ind og lægger ham ned igen og igen, så virker det som en fjeder og han rejser sig med det samme - og det bliver let til en leg.

Stille og roligt kan I udvide ritual til at I går frem og tilbage. Her kan I f.eks. sige "jeg henter lige lidt mere tøj" og så henter I tøj og kommer tilbage med lidt nyt tøj i favnen. Han lærer derved at I godt kan gå og at I kommer tilbage kort tid efter. Der er ikke noget pres om at han skal sove, det er ikke derfor I går, det er blot for at hente mere tøj og det vil ofte gøre, at han vil slappe mere af, finde større ro. På den måde kan han altså stille og roligt lære, at det er okay at I går lidt fra ham - han kan være helt tryg, for I kommer tilbage igen:)

Håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke med ham:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Diarré

Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.

Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...

Læs mere i Babylex

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce