Svar: Sove igennem - 6 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev :) Det lyder som om, at I har været lidt igennem for at få konstateret, at jeres lille dreng havde mælkeallergi, men det er rigtig godt, at I har fundet ud af det og rigtig fint, at I bruger Althera i hans mad.
I kan naturligvis godt arbejde på, at han lærer at tage imod en flaske, fordi far så lettere vil kunne passe ham, tage over og i det hele taget trøste og hjælpe ham, når mor ikke er der. I første omgang kan du overveje, om du vil malke ud og give ham din mælk på flaske, for på den måde at vænne ham til flasken - og derefter så arbejde på at vænne ham til smagen af Altera, som er betydeligt anderledes end smagen af modermælk… Men ellers er det jo brystet, som skal dække hans behov for mælk, og når han i 9-10 måneders alderen skal kunne undvære mælk/bryst i et døgn, så må han blive tilbudt mme af kop og også få slukket sin tørst i vand, hvis ikke han har lært at tage flasken før da…
Det er rigtig godt, at du er opmærksom på, at han ikke længere skal falde i søvn i din favn og med dit bryst i munden. Det er vigtigt, at han nu lærer at sove uden denne afhængighed og begynder at kunne overgive sig til søvnen, ved at du er der, holder dine hænder beroligende på ham, lader ham mærke dig osv. men uden at han behøver brystet, og uden at han behøver være i din favn - men kan ligge ved siden af dig eller i sin seng eller barnevogn, når han skal sove.
Det er også rigtig godt, at I nu forsøger at følge en fast plan for dagen, hvor han skal have skemad, når han vågner, sammen med vand af kop og så bliver ammet før han skal sove igen. Og han skal nu have mange flere måltider hele dagen igennem. Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 8.45: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 9 som nu
Frokost 11.30: Ristede rugbrødsbjælker i hånden, grøntsagsmos og der begyndes stille og roligt med kød eller fisk i mosen, vand af kop.
Ammes og putes til middagslur ca kl 13
Eftermiddag 15.30: Frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop. Ammes også stadig eftermiddag og powernapper måske omkring kl 17 som nu - men det kan også være at denne lur stille og roligt forsvinder..
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 20 - tidspunktet vil naturligt variere efter hvorvidt han har sovet 2 eller 3 lure dagligt og hvor sent han står op fra en evt. 3. lur.
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og skal herefter lære at sove uden brystet til næste morgen tidlig, hvor han så ammes igen.
Da han har tendens til at vågne op ca. 30 minutter efter han er blevet ammet og her tydeligt søger brystet igen, så kan det være en god idé, at du forsøger at lægge en skiftning ind mellem amningerne. Det vil sige, at du med fordel kan prøve at amme ham, herefter skifte ham og så ammer du ham igen - og først derefter putter du ham så. Ved at lægge en skiftning ind mellem amningerne, kan man ofte være heldig at undgå ...
... opvågningen efter 30 minutter og du får ham fyldt ekstra op, så han også sover et bedre og et længere søvnstræk, før han så melder sig igen.
Det er en forudsætning for at kunnen undvære mælk om natten, at han får både mad og mælk nok hele dagen igennem. Det betyder, at I skal finde balancen mellem at give skemad nok og samtidig også sikre plads nok til mælken. Det kan f.eks. være bedre at give ham 3/4 dl. skemad, vand af kop og følge efter med brystet, end at give ham 1 1/2 dl skemad, hvorefter han så ikke drikker nok - og derfor søger brystet ekstra om natten, for at få sit væskebehov tilstrækkeligt dækket.
Det er naturligt, at han lige nu skal have brystet som en fast del af sit putteritual. Det er først i 7 måneders alderen, at du skal begynde at skære amningerne væk. Men lige nu skal du arbejde på, at han lærer at falde i søvn uden brystet i munden - præcist som du også gør. Du ammer ham, og hjælper ham med at slippe brystet, lige nå at registrere, at du putter ham ned i hans seng eller i barnevognen. Stå ved ham, læg dine hænder på ham, så han kan mærke at du er der, vug ham stille der hvor han ligger, puttes han i barnevognen, så tril ham lidt, så han på den måde lulles i søvn.
Og når han så vågner om natten og søger dig, så prøv om du i første omgang kan hjælpe ham videre med dine hænder og nærhed, og hvis dette ikke er nok, så må du give ham brystet. Her er det så vigtigt, at du forsøger at afkorte amningen mere og mere ved at du lirker brystet ud af munden på ham. I starten vil han søge brystet igen og igen, så får han det og når der så er ro på ham, så lirker du brystet ud af munden. Du skal sandsynligvis gøre det mange gange, men til sidst vil han acceptere at falde i søvn uden at have brystet i munden.
Samtidig med at du lirker brystet ud af munden på ham, så vil det være en god idé, at du stadig har ham ved siden af dig. Du skal altså ligge ned og amme, så han stadig får masser af kærtegn, nærhed, fysisk kontakt. Du kan holde ham i hånden, lægge hånden på hans hofte og vugge ham lidt, imens han ligger ved siden af dig, så han hele tiden mærker, at du er der, men så det er brystet, der fjernes mere og mere igen og igen. Og stille og roligt vil du så kunne berolige ham netop med dine hænder og kærtegn og uden at han behøver brystet og hvor han så kan ligge i sin seng ved siden af dig. Det kan være en god idé, hvis du kan koble hans seng til din seng, altså fjerne tremmerne fra den ene side og sætte sengene sammen. Naturligvis sikre, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det giver dig mulighed for at give ham nærhed og tæt fysisk kontakt, uden at du behøver stå op, uden at du skal løfte ham op i din favn osv. og hvor han lærer at sove i egen seng.
Du kan altså godt til at starte med lægge dig med ham og amme ham i din seng, lade ham falde i søvn der, og lade ham ligge, sikre at han ikke kan trille ud af sengen. Og når du så selv går i seng sen aften, så kan du amme ham igen (eller far kan forsøge med en flaske) og derefter putte ham over i egen seng, hvor han så skal sove indtil næste morgen tidlig, hvor han så ammes igen.
Jeg håber at ovenstående tanker hjælper lidt videre på vej - fortsat held og lykke med ham:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. august 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej, Vi er førstegangsforældre til en pige på ca. 8 uger og kæmper med...
7. august 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Vågner mellem 4-5 og vil kun sove videre hos mor og far
Hej Helen Min kæreste og jeg har en dejlig søn - navngiver ham her V - på 15...
3. august 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen Jeg har lidt spørgsmål ift mad inden sengetid. Min søn på...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
Viden om børn:
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder