Svar: Voldsomt ked af jeg går

---

Kære M

Tak for dit brev :)

Der kan være flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig. Hvordan det præcist er hos jer, ved jeg ikke, så derfor må du selv vælge til og fra, hvad du tænker kan passe hos jer og hvad du derfor kan bruge.

Når jeg læser dine tidligere breve og også brevet i dag, så får jeg en fornemmelse af, at det er mor, som er primær omsorgsperson hos jer. Det er dig, der står op om natten, dig der putter med jeres datter, når hun skal sove, bader hende, giver hende mad, afleverer og henter i vuggestue, leger med hende osv. Det er mest dig, der er omkring jeres datter. Ikke at hun ikke er sammen med sin far eller han ikke elsker hende højt - det gør han naturligvis - men hos jer er det mor, der som udgangspunkt tager sig af lillepigen og bruger flest timer sammen med hende - og derfor også mor hun foretrækker.

Jo mere far er på banen, jo lettere vil han naturligt have ved at tage over, når mor går. Derfor er det vigtigt, at far deltager i mange af de ting, der skal ske i løbet af dagen og netop er med til at skifte ble, bade hende, give hende mad, aflevere og hente hende osv. Jo mere han gør dette, jo mere vil hun naturligt acceptere ham på lige fod med dig.

Far skal vise lyst og initiativ til at ville hende - og han skal forsøge ikke at virke usikker. Det er vigtigt, at han signalerer, at selvom du går, så har han fuldstændig styr på det - de to kan sagtens hygge sig sammen. Han skal vise overskud og selvtillid og tro på, at det bliver super fedt for de to, så han på den måde sender trygge signaler. Hvis hun mærker, at far bliver utryg, så vil hun naturligt være mere ked af at være hos ham.

Du skal på samme måde vise tillid til at far sagtens kan - ikke bare, når du går, men også i hverdagen, når I er sammen. Hvis du har tendens til at tage over, fordi lillepigen foretrækker sin mor, fordi det går lidt lettere, lidt hurtigere osv. hvis det er dig der gør tingene, fordi du ved hvordan, og derfor klarer det hurtigt - så er der en risiko for, at du sender nogle signaler om, at du også er den bedste og at far ikke kan. Igen vil dette kunne forstærke hendes behov for at søge dig. Det er derfor meget vigtigt, at du med både ord og kropssprog i hverdagen signalerer, at du har fuld tillid til at far kan ligeså godt som dig.

Du skal altså, når I gør ting sammen i hverdagen og far hjælper jeres datter bakke op om, at far ...

---

---

... kan "jeg er lige her, far giver dig sko på", "nu hjælper far dig skat, du kommer over til mig bagefter" osv. Så hun direkte hører dig sige igen og igen, at du ved at far kan klare det - at det ikke betyder, at hun skal undvære dig, du er der, hun kommer hen til dig igen, men lige nu er det far.

Far skal på samme måde lytte til hende og hendes behov "jeg ved godt, at du gerne vil have mor", men holde fast i at han hjælper "nu hjælper jeg dig, jeg skynder mig, så kommer du over til mor igen". Så han med ro og sikkerhed får vist hende, at han har styr på det, hun kan være helt tryg - og naturligvis er mor der stadigvæk.

Det kan være en rigtig god idé, at far og datter laver ting sammen, som er uden dig og faktisk tænker jeg, at det måske vil hjælpe godt hos jer - fordi det så ikke er dig, der går, men de to, som går en tur, laver noget andet uden mor. Du får på den måde også lidt frihed til ting, du gerne vil - men hun oplever, ikke at du går fra hende. Du kan hjælpe hende i tøjet, sætte hende i klapvognen eller i autostolen, kysse hende og far farvel og så tager far og datter af sted uden dig. Til at begynde med måske blot op at handle, så de er væk i kort tid. Det kan også være at de ikke skal køre, men blot gå en lille aftentur på vejen, uden mor - så de prøver at være mere sammen uden dig, men med det samme kan vende om, når hun savner dig for meget - og du kan så tage glad imod dem, når de vender tilbage "hej skatterpige, havde I en god tur?" og far kan fortælle "vi mødte en hund" osv. Så der bliver snakket om lidt af det de har oplevet sammen og så du igen viser, at det har du fuld tiltro til de to nyder og kan klare…

---

---

Da jeres datter var lille fortalte du mig på et tidspunkt, at far var rigtig god til at hjælpe med alt det praktiske, og at det også var ham, der gav jeres datter bad og grød om aftenen, og han passede hende to gange om ugen, så du kunne få lidt frihed … Måske gør han stadig det og det er super godt, men jeg har lidt på fornemmelsen, at dette af en eller anden grund er stoppet, så det mest er dig der er på - og du lyder til at savne dine friaftener, ligesom jeg fornemmer at far faktisk gerne vil være sammen med jeres datter… Så hvad skete der? Måske skal I beslutte jer for at I igen får skabt en helt fast rytme, hvor far og datter gør noget sammen og du får lidt fri…

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre…

Knus med på vejen og fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---