Brev:
Raseri/fortvivlelsesanfald hos 2-årig
Kære Helen
Jeg skriver til dig, fordi min mand og jeg godt kunne bruge lidt gode råd til at hjælpe vores søn på lige knap 2,5 år. Han får hver dag flere ret voldsomme raseri/fortvivlelsesanfald, og vi er ret usikre på, om vi griber det rigtigt an, for intet vi gør, lader rigtigt til at hjælpe.
Vi er helt klar over, at børn i den alder vil have sådanne anfald og reaktioner, men vores fornemmelse er, at hans er mange og ret voldsomme i forhold til de andre jævnaldrende børn, vi kender. Det er stort set hver eneste gang, han ”skal noget”, have tøj på, skiftes, spise, ind fra haven osv., og det varer typisk 30-45 min.
Efterhånden er det blevet så slemt, at jeg nogle dage næsten ikke kan overskue at stå op, fordi jeg ved, at der venter skrig, skrål og gråd allerede ved morgenmaden og for det meste igen ved tøj på og igen, når vi skal ud af døren. Derudover bliver han typisk også fysisk, hvor han slår, kradser og sparker os, og han kan være meget svær overhovedet at holde, hvis vi forsøger at tage ham op eller røre ved ham. Det er særligt et problem lige for tiden, fordi jeg er gravid med hans lillesøster, og jeg kan efterhånden ikke håndtere ham rent fysisk. Det er vildt frustrerende, for han er den sødeste lille dreng, og det er forfærdeligt at se ham være så fortvivlet/sur/ulykkelig.
Jeg har læst din bog om børn og opdragelse og fået rigtig meget godt med derfra, så tak for det! Desværre har han ikke et særligt udviklet sprog endnu, hvilket gør det rigtig svært at italesætte situationer med ham og kommunikere med ham, altså forklare ham, at man forstår ham. Han kan sige en del ord og enkelte små-sætninger, men meget af det han siger, er stadig ret uforståeligt.
Vores observationer er, at følgende situationer typisk udløser et raseri/fortvivlelsesanfald:
1) Han vil noget bestemt (har fået en bestemt idé), og det kan ikke lade sig gøre, eller han må ganske enkelt ikke.
2) Han kan ikke gøre sig forståelig.
3) Han skal forlade en situation, hvor han hygger sig, f.eks. ind fra haven for at spise, ud af døren hvor en leg må afbrydes.
Eksempel på situation 1: I morges vågnede en dejlig glad dreng, vil gerne have mad, går med far ind i stuen og vil gerne have sine bamser med, fortæller lidt om dem. Siger lige pludselig noget med sine sko og gravko. Far: ”Siger du, at du gerne vil ud og se på gravko (vi har vejarbejde lige nu)?” Det siger han ja til. Far: ”Det er også en god idé, vi skal lige spise morgenmad og have tøj på først, så kan vi gå ud og se på gravkoen”. Så begynder det, optrapning med gentagelse af ordet ”nej”, går over i raseri. ...
... Far begynder imens at finde mad frem, det er uklart, om han gerne vil have brød eller yoghurt, så begge dele bliver stillet frem, mens vi taler om, at nu er der mad og det er dejligt brød og yoghurt.
Vores søn sidder skiftevis på sofaen eller ligger på gulvet og råber nej, man må ikke røre ved ham, og hvis vi forsøger at tale til ham skriger han bare nej, nej, nej. Det tager herfra ca. 30 min før han sidder på sin stol og spiser og er glad. Undervejs forsøger han skiftevis at kaste med/skubbe til maden og slå og kradse os, hvis vi forsøger at røre ham eller hjælpe ham. Han kommer undervejs over at sidde i hjørnet af sofaen, en slags time-out, indtil vi må røre ham igen (også mest så han ikke selv kommer til skade – er tidligere faldet ned fra sin høje stol). Jeg går over og spørger, om han er god igen, det siger han ja til, og vil gerne på skødet. Jeg forklarer, hvorfor han kom derover (slog os, kastede med maden), jeg trøster ham i ca. 5 min, hvor han gerne ville have sut og bamser med og græder lidt. Derefter kan han komme op og sidde ved bordet og spise selv. Nogle gange starter det igen, når han ellers lader til at være faldet ned, og vi skal igennem en mindre omgang igen, før han vil spise.
Selve forløbet i situation 2 og 3 er typisk nogenlunde tilsvarende, men udløses blot af noget andet. Om morgenen inden vi skal ud af døren, gør jeg meget ud af at fortælle, at ”når du har spist skal du have tøj på”, ”når du har børstet tænder skal vi afsted til mini (minibørnehave) og lege med den og den” osv. Han siger ja, og virker begejstret, men når det så skal gennemføres bliver han sur eller ulykkelig.
Vi har prøvet enkelte gange, at han også fik sådanne anfald om natten og op til mange gange på en nat, men han har altid vågnet meget og sover generelt heller ikke meget, så i og med, at det kun har været enkelte gange, har vi ikke set det som et problem. Han sover typisk ca. 9-10 timer om natten, men har i længere perioder stået tidligt op (4.30-5). Det er bedre og han sover nu typisk 19.30/20 – 6/6.30, hvor han er kort (halv)vågen 1-2 gange i løbet af natten.
Jeg håber, at det hele giver mening, og at du kan hjælpe os. Vi vil så frygtelig gerne kunne mindske de her anfald og kommunikere bedre med ham, særligt inden lillesøster kommer. Som sidste information kan jeg sige, at vi forsøger at tale meget med ham om lillesøster, og vi læser tit historier om at få en lillesøster/lillebror. Det virker egentlig som om, at han forstår så meget, som hans alder nu engang tillader, af at der kommer en lillesøster.
På forhånd mange tak.
Venlig hilsen
Line
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.