Svar: Mad og amning
Kære Mette
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har haft glæde af den dagsplan, som jeg tidligere har sendt dig :)
En dagsplan for et barn på 7.5-8 måneder kan se således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 8.30: Små bidder af ½ bolle med smør, frisk blød frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Puttes uden amning, så han nu lærer at sove uden at få mælk først og mellemmåltidet erstatter således brystet.
Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca. kl 13.
Eftermiddag 16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Ammes ikke længere eftermiddag og powernappen springes ofte over
Aften 17.30-18: Udgangspunktet er mere og mere familiemad. Kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, som han kan sidde med i hånden og gumle på selv - f.eks. kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende og der skal også være mos f.eks. ...
... kartofler moset med sovs, lidt ris med sovs eller lignende, ligesom han kan få små bidder af indmaden af en frikadelle, lidt laks fra ovnen osv. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca. 19.30-20. Tidspunktet kan variere lidt efter hvornår han er stået op fra sin middagslur.
Sen aften 23: Ammes eller flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig
Som du kan se af denne plan, så vil der lige nu indgå 4 amninger (eller flasker) i døgnet og jeg anbefaler at de ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Når de ligger der, så dækker de hans væskebehov overe hele døgnet, samtidig med at han stadig drikker vand af kop. Derudover sikres plads i maven til mere rigtig mad, mad med mere bid, flere måltider dagligt.
Det vil således være helt naturligt, at han ikke længere skal ammes formiddag og eftermiddag, men "kun" før middagsluren, hvilket sandsynligvis er derfor du netop mærker hans manglende lyst til brystet om dagen. Du vil fortsat godt kunne bibeholde en passende mælkemængde til ham, når du ammer 3-4 gange i døgnet, som beskrevet i planen:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











