Brev:
Putning og nat i egen seng og på eget værelse
Kære Helen.
Jeg har igennem længere tid læst dine gode og nærværende svar til andre mødre med forskellige problemstillinger, og jeg har nu endelig selv fået taget mig sammen til at skrive til dig, da vores lille familie godt kunne bruge lidt hjælp ift. vores datters dagsrytme.
Vi har en skøn datter på snart 1 år, som lige er startet i vuggestue. Hun er 74 cm lang vejer ca. 9,4 kg og er i fuld gang med at opdage verden.
Vi har lige fra hun blev født haft udfordringer med hendes søvn, som har været ret begrænset. Hun har fra hun var helt spæd kun sovet omkring 20-30 minutter af gangen 3-4 gange om dagen, og om natten har hun fra hun var 3 måneder til 10 måneder sovet 1-2 timer ad gangen, medmindre hun lå hos en af os, eller imellem os i vores seng, så kunne vi få hende til at sove længere både om dagen og om natten.
Vi har fra starten haft hende utrolig meget på armen både når hun var vågen og når hun sov. Da hun blev født havde hun for kort tungebånd, som først blev opdaget efter en måneds tid, hvilket gjorde at hun blev ammet konstant, ikke sov ret meget og lå hos mig hele tiden. Derefter fik hun kolik-agtige anfald indtil hun var tre måneder, som viste sig at have noget at gøre med, at hun var helt spændt op i nakke og skulder pga. en meget hurtig fødsel, så det skulle behandles hos en kiropraktor, så hun blev løst op. Men det har gjort at hun har været en armbaby og er faldet i søvn og sovet rigtig meget i vores arme.
Det er blevet en smule bedre efter hun er startet i vuggestue, hvor hun nogle gange kan tage en varighed på 1,5 - 2 timer om eftermiddagen, men formiddagen er stadig kun 25 minutter. Vi har dog stadig udfordringer med at få hende til at sove mere end 2 x 25 minutter på en dag, hvor hun er hjemme, medmindre vi ligger sammen med hende i vores seng, eller vugger hende i armene.
Men jeg er nervøs for, om vi giver hende en dårlig søvn association ved at ligge inde hos hende, men alternativet er, at hun ligger i sin barnevogn, sover omkring 25 minutter 2 gange på en dag og dermed er møgtræt og pylret sidst på eftermiddagen.
Vi vil også rigtig gerne have at hun sover i sin egen seng hele natten og kommer ind på sit eget værelse. Vi er så småt gået i gang med projektet, men er lidt vakkelvorne omkring hvordan vi skal gribe putningen an samt det, at hun vågner om natten ofte af en varighed på 1 – 3 timer. Vi har set din film på nettet, med hvordan det evt. kan hjælpe at gå frem og tilbage til barnet, ligge det ned og sige godnat. Det er vi herefter begyndt på, og hun bliver meget vred, når vi går og græder, men efter en del gåen frem og tilbage, en del kys og sigen godnat har hun overgivet sig til søvnen, og så har hun de sidste tre aftener sovet fra ca kl. 20 til kl. 01 med et par enkelte opvågninger. Men herefter vågner hun, og vil som regel gerne have flaske og så er jeg lidt i tvivl om hvordan vi skal få hende til at sove igen, for skal ...
... vi gøre det samme med at gå og komme tilbage? Det kan nemlig rask væk tage mellem 1 til 3 timer. Eller er det ok at holde på hende evt. vugge hende, eller er det et dårligt mønster? Hvis vi holder på hende og hun falder i søvn på den måde, så vågner hun ofte efter 25 minutter. Problemet er nok også, at vi har vænnet hende til at hun sover et par timer i sin egen seng og derefter er hun kommet over i vores seng.
Så mit spørgsmål ift. søvn går på, hvordan vi skal gribe putning i hendes egen seng an. Er det ok, at vi går frem og tilbage indtil hun falder i søvn, og skal vi gøre det samme mønster om natten? Hun er virkelig vred og utilfreds om natten, da hun har været vant til at komme over i vores seng, efter et par timers søvn i hendes egen. Derfor kan jeg også godt vakle lidt i beslutningen om, at hun skal sove i sin egen seng, da jeg er bange for at hun ikke får den tryghed hun har behov for, men samtidig er både jeg og min kæreste enige om, at vi bliver nødt til at være mere konsekvente i vores håndtering af hendes søvn, da vi begge er bekymrede over, at hun ikke får nok søvn ift. hvad der anbefales, og at vi også er ved at være ret brugte.
Derudover er vi også lidt i tvivl ang. Hendes mad og mælkeindtag. Hun får flaske 2 gange om dagen. 1 inden putning og 1 sen nat omkring kl. 01 afhængig af hvornår hun vågner. Men skal hun i stedet for have vand om natten, så jeg kan give hende en morgenflaske når hun vågner omkring 05.30-06.00? Hun når ikke op på 500 ml. om dagen, da hun ofte er for mæt af aftensmaden og derfor ikke tager helt så meget mælk som om natten.
Jeg kan læse, at du råder andre til at give deres børn grød inden de skal puttes, hvilket jeg endnu ikke har prøvet, men jeg har til gengæld skiftet godnatflasken med mme ud med en flaske vælling, for at se om det giver hende lidt mere ro de første timer af hendes søvn. Men vil du anbefale at vi prøver at tilbyde hende grød efter badning og inden natflasken?
Vores dag ser nogenlunde sådan her ud:
05.30 – 06.30: Vågen ( afhængig af hvor lang tid hun har været vågen om natten)
06.30: Havregrød med lidt smør og mme samt en kop vand
8.45 – 9.00: frugt og brød samt vand i vuggestuen’
Mellem 9.30.00 -11.00: lur på 25 minutter
11.00: frokost
Mellem 12.00 – 14.00: lur på ca.1- 1,5 time
15.00: frugt og brød samt mælk eller vand
16.00-16.30: hjem og få en halv bolle ( her har vi ikke fast givet hende noget at spise)
17.30-18.00: aftensmad ( det samme som vi spiser)
18.00 18.30: bad
Mellem 18.30 – 19.00: flaske med vælling (220 ml) og derefter putning
Omkring kl. 20-20.30 overgiver hun sig til søvnen
Afhængig af hvornår hun vågner får hun en flaske med mme ( 220 ml) Men ofte er det omkring 01.00
Er der noget du tænker vi kan gøre anderledes ift. dagsrytmen?
Jeg ved godt, at det var en længere afhandling, men håber virkelig du kan komme med nogle råd og input til os.
Kærlig hilsen
De trætte forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
27. september 2025 | Diverse | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er startet i dagpleje, vi er en uge inde i 2 uges...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
9. september 2025 | Opdragelse | 11 mdr.
Hej Helen Min søn er netop blevet 11 måneder og min mand og jeg er begyndt...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder