Svar: Genert eller bare observerende?

---

Kære Stine

Hvor er det dejligt at høre, at det går stille og roligt fremad med maden:)

Børn er forskellige og man oplever det rigtigt, når man er sammen med andre børn og familier f.eks. til et baby gymnastikhold. Det bliver pludselig meget tydeligt, hvor forskelligt de udvikler sig motorisk - både fin og grovmotorisk - og det bliver også tydeligt, at de har forskellige personlighed. Nogle er mere tilbageholdende og andre lidt mere udfarende og det er okay, der skal være plads til det hele.

Det er helt normalt at Caroline er langt mere udadvendt, når hun er hjemme. Her er hun i fuldstændig trygge rammer og tør derfor lidt mere. Når I er til gymnastik, så er der rigtig mange indtryk, mange børn, mange voksne. Der er rigtig meget at følge med i og det er en stor verden at overskue - og selvom hun nyder at være der og sagtens kan finde ud af alle de lege I laver, synes det er spændende og sjovt, så er det naturligt en stor oplevelse for hende og dermed naturligt at hun holder sig lidt mere til dig.

Hun er samtidig i separationsfasen, hvilket betyder at hun øver sin selvstændighed og øver sig i at være på afstand af dig. Når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med, at man lærer hinanden at kende, og barnet knytter sig naturligt til sine forældre, som jo er de personer, der passer og plejer hende hver dag.

De første tegn på at din datter er i færd med at knytte sig til dig er, at hun følger dig med øjnene i rummet, når du bevæger dig rundt, hun smiler mere til dig end til fremmede, og det er dig som bedst trøster hende, når hun bliver ked af det eller bange. Et vigtigt tegn på at hun er trygt tilknyttet sin mor er, at hun bruger dig som en base, hvorfra hun kan udforske verden. Siddende på dit skød tør hun observere mere, tør måske charmere andre mennesker velvidende at der sidder hun trygt og godt, at du passer på hende. Siddende hos dig kan hun således være lidt mere modig.

Når I er et fremmed sted eller ude blandt mange andre mennesker og børn, som når I f.eks. er til gymnastik, så vil hun derfor ofte søge dig og vil helst studere stedet, omgivelserne, personerne og havd der sker, fra dit skød. Stille og roligt vil hun turde bevæge sig mere omkring, være mere på afstand af dig, men stadig vil hun søge ...

---

---

... dig, skal lige have et lille kram, mærke at du er der osv. før hun igen er parat til at bevæge sig ud i verden, kravle rundt osv. Hun vil holde øje med, hvor du er, så hun hele tiden kan søge tilflugt hos dig, hvis det hele bliver lidt for overvældende.

Og det er netop dette du oplever, når I er nogen steder, når I er væk hjemmefra. Her har hun brug for at være hos dig, den sikre base, og derfra kan hun så charmere alt og alle, undersøge, studere omgivelserne osv.

Derudover så er børn som sagt også forskellige. Der er en amerikansk psykolog som hedder Howard Gardner. Han er kommet med et nyt syn på intelligens og en teori om en ny måde at lære på.

Howard Gardner taler om flere forskellige intelligenser: "Den logisk matematiske intelligens", "Den sproglige intelligens", "Den musikalske intelligens", "Den rumligt visuelle intelligens, "Den kropslige intelligens", "Den personlige intelligens" og "Den sociale intelligens".

---

---

Alle intelligenser arbejder som regel sammen, det vil sige at man har og bruger flere af dem på samme tid og de komplementerer hinanden. Hvis man f.eks. er danser, så er det vigtigt at man både besidder en stærk musikalsk intelligens, hvor man forstår musikken og en social intelligens, som gør at man kan inspirere og følelsesmæssigt bevæge publikum. Man skal også have en kropslig intelligens der giver smidigheden og koordinationsevnen til at udføre bevægelserne.

Hvis man f.eks. er kropsligt intelligent, så skal man helst røre ved ting, afprøve ting. Man finder løsninger ved at prøve sig frem, man har svært ved at sidde stille og man er i det hele taget livlig.

Er man derimod "logisk-matematisk intelligent" så interesserer man sig i stedet for deltaljen og studerer til bunds, og de børn som man ofte ser sidde og vende og dreje hvert eneste stykke legetøj igen og igen, hører mere til i denne gruppe.

Det er ikke sådan at det er bedre at være det ene eller det andet. Men det er en teori som forklarer, hvorfor vi er forskellige og hvorfor vi lærer og tilegner os viden på forskellig vis. En meget interessant tanke, som man fint kan sætte over på små børn, netop fordi at man, når man er sammen med børn, der har samme alder, ofte let kan se hvor forskellige de egentlig er.

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---