Svar: Aftensmadsnægter
Kære Mariette
Tak for dit brev :)
Det er rigtig godt, at I forsøger at inddrage jeres dreng i madlavningen, borddækningen osv. Og at I er opmærksomme på at lave retter, hvor der altid er noget, som han kan lide - og det er dejligt, at du ikke oplever ham kræsen. Jeg synes ikke, I skal give ham havregrød til aftensmad, fordi det vil være at lave "speciel-ret" til ham, men prøv om I ikke kan lave familievenlige retter, hvor I alle kan spise det samme. Lillebror har en alder nu, hvor han naturligt også kan spise samme mad, som I andre, og det er netop vigtigt, at I signalerer, at I alle kan spise det samme:)
Hvis han er glad for havregryn/havregrød, så kan du prøve at bage nogle havregrynsboller eller havregrynsflute og så give ham en ½ bolle eller et stykke flute sammen med aftensmaden. Så kan han spise det, kommer naturligt igang med at spise og får således andet end mælk og vand, og det vil være naturligt, at I spiser brød til visse retter. Men stadig skal du sørge for, at der er børnevenlige retter og lave noget, som du ved, at han godt vil kunne lide. Det kan være frikadeller (kød eller fiskedeller), kartofler moset med sovs, kartoffelmos og millionbøf, pasta med kødsovs, boller i karry, lasagne, svensk pølseret, laks fra ovnen serveret med lidt pasta, sovs osv.
Det gør ikke noget, hvis han om aftenen spiser lidt selektivt, så han en aften kun spiser frikadelle og ikke vil have andet, eller han kun spiser pasta - det vigtigste er, at han spiser lidt af den mad, som nu er lavet. I skal ikke presse ham, men acceptere at han vælger en eller få af delene. Det er ikke problematisk, da han om dagen lyder til at spise godt.
Det er netop dejligt, at han lyder til at have god appetit i dagtimerne, og det er vigtigt, at I derfor sørger for at tilbyde ham så varieret en kost som muligt hele dagen igennem. Vær opmærksom på at rester fra aftensmaden ofte kan spises koldt til frokost - så han stadig får sin aftensmad, men netop spiser den, når han er sulten, og det er han ikke så meget om aftenen…
Faktisk er det ret vigtigt, at I tilbyder ham mad, når han er sulten. Det er vigtigt, at I ikke overhører hans sult signal ved f.eks. at sige "du må lige vente lidt, vi skal spise om 20 minutter". Hvis ...
... I har tendens til at bede ham vente, så vil han ikke kunne spise, når I bliver sat til bords - han er ikke længere sulten. Derfor skal han have mad, når han beder om mad… Og hvis I så samtidig siger f.eks. "du sagde da lige at du var sulten", så vil det ikke være befordrende for hans appetit, tværtimod. Han vil meget let kunne føle sig forkert og vil ikke have lyst til at spise...
Og han skal ikke tilbydes for mange usunde snacks. Når han f.eks. er sulten om eftermiddagen, så skal du sikre ham groft brød, en råkostsalat, frugt og igen gerne en rest fra aftensmaden f.eks. en frikadelle eller en kold kartoffel sammen med et stykke rugbrød. Det er vigtigt at han ikke spiser og drikker for sukkerholdige produkter og produkter uden særlig meget næring. De tager pladsen op for den egentlige mad… Så når han giver udtryk for at have behov for mad eller søger snacks i skuffer og skabe, så skal han have noget at spise, men det skal være sundt og nærende:)
Vær også opmærksom på hans indtag af mælk - hvis han er glad for mælk, så drikker han måske lidt for meget mælk og spiser måske lidt for meget yoghurt og lignende. Hvis han får 350 ml mælk/yoghurt i døgnet, så er han fint dækket ind og det tager ikke pladsen væk fra den øvrige mad…
Vand er den bedste tørstslukker - så skru ned for saft, juice osv. som også kan være med til at give ham en mæthedsfornemmelse, som ikke giver plads til mere rigtig mad.
Hvis han beder om mad før han skal i seng, så skal han ikke gå sulten i seng. Men det er vigtigt, at I forsøger at få skabt en balance mellem at han skal have noget at spise og ikke skal tro, at hvis han afviser aftensmaden, så får han grød i stedet. Maden før sengetid skal holdes adskilt fra aftensmaden og nogle gange kan denne mad også være rester fra aftensmaden. Andre gange vil det dog være okay, at han tilbydes en grød før han skal sove, fordi han så sover rigtig godt, og det er også vigtigt at prioritere:)
Du nævner, at du oplever, at han har svært ved at "finde ro til at spise". Sidder han uroligt ved bordet? Måske ville det hjælpe ham med en speciel siddepude. Man kan få flere forskellige modeller f.eks. en Dynair siddepude...
Håber I kan bruge lidt af disse tanker videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








