Brev:
Mad, putning og afvænning af bryst - præmatur pige
Kære Helen.
Tak for dine mange gode råd, jeg har haft stor gavn af din hjemmeside og dine bøger, når tingene har været svære.
Jeg er den lykkelige mor til en lille dejlig pige på 11 måneder, som er født ved akut kejersnit født 6 uger for tidligt, da jeg fik en svær svangerskabsforgiftning.
Lidt fakta: Hun vejede 1940g ved fødslen og målte 46 cm. Vi lå 14 dage på Neonatal på Rigshospitalet, og min datter var fra fra starten stærk, fik ikke gulsot, og var hurtigt til at finde brystet. Hun fik Cpap i 1 døgn og lå på en varmemadrads i en uges tid. Jeg derimod var længe om at komme mig, og hun lå derfor flere nætter og sov alene, før jeg kunne komme ned og være hos hende om natten. Hun fik sonde i ca. 3 uger.
Jeg havde ikke mælk nok til hende, så hun fik NAN1 i flaske, efter vi kom hjem, hvilket slog hendes mave helt ud af kurs, og hun endte med ikke at ville have flaske. Jeg intensiverede udmalkningen og fik efter en måneds tid min mælkeproduktion op, så den lige akkurat kunne række til hende.
Efter 4 1/2 måned gik vi igang med grød, da jeg havde svært ved at holde min mælkeproduktion oppe. Det var dejligt at se hende blive rigtig mæt, men det var også hårdt for hendes mave, og hun har indtil for 3 uger siden været forstoppet siden. Derfor har hun også fået 1 - 1 1/2 brev Movicol om dagen det meste af hendes liv. Hun får nu ca. 1 brev, og det holder maven i gang. Hun vil stadig ikke have flaske, og vil heller ikke bruge sut.
Hun har fra starten været meget glad for mit bryst, og det har været hendes sikre base, når verden blev for overvældende, og det er jo fint men:
Hun spiser ikke ret meget mad. Hun vejer 7,2 kg nu og er 73 cm. Hun har dog lige akkurat fulgt sin kurve hele vejen, og ligger nu for første gang på den nederste linie i kurvesystemet - hun har ellers ligget undenfor ;-).
Hun er rigtig glad for mad og elsker at smage på nye ting, og motorisk er hun rigtig dygtig til at spise, men det er som om, hun kun kan spise 8-10 skefulde, så begynder hun at hive sig selv i håret, klynke og vil ned fra stolen. Vi har forsøgt at berige hendes med med MME, men hun slår ud af det og vil ikke spise det. Vi har også forsøgt de spaltede alternativer, men det vil hun heller ikke spise eller drikke. Det smager heller ikke særligt godt - så det kan jeg ikke fortænke hende i.
Vi har været til en konsultation på Rigshospitalet, og her mente man det det kunne være en god idé at stoppe amningen - især om natten, for at hun bliver mere sulten om dagen. Jeg ammer hende ca. 1 gang i løbet af dagen.
Men det er her det bliver svært, og jeg virkelig har brug for dit råd:
Det er egentlig fint med mig at stoppe amningen, men jeg ammer hende stadig i søvn, og vi har prøvet rigtig mange ting for at lære hende at falde i søvn uden bryst, men hun går helt i panik. Det virker næsten som om hun får et angstanfald. Vi har fulgt dine råd og benyttet flere forskellige søvncoaches uden held. Hun sover i min seng, og vi er nået dertil, at hun ammes hos mig til hun er ved at falde hen og herfter ammer jeg hende i søvn liggende i sengen, hvilket har givet hende en mere rolig søvn. Hun vågner dog stadig 4-5 gange om natten og skal lige mærke, at jeg er der.
Hun spiser ikke ret meget hos mig om natten (så jeg tror ikke, at det er natamningen, der ødelægger hendes appetit ...
... om dagen), men sutter et par gange og vender sig så væk og sover videre. Om dagen kan hun sagtens falde i søvn i en barnevogn, også når den holder stille, hvis hun er træt nok, så det er mest om aftenen, vi har problemet. Her dur barnevognen heller ikke. Hendes far har en aften prøvet at blive stoppet af politiet, som ville høre, om han havde brug for hjælp, fordi hun græd så meget. Så det er ret voldsomt.
Jeg er derfor ret splittet. På den ene side vil det være en kæmpe lettelse, hvis hun kunne blive fri af mit bryst og andre kunne putte hende. På den anden side, så siger mit moderinstinkt mig, at jeg skal være varsom - især fordi hun er født for tidligt og helt tydeligt har en stor følsomhed i forholdtil at falde i søvn. Hun er ellers meget velfungerende, udadvandt og glad og helt med i sin udvikling. Hun smiler til alle og får derfor en masse kontakt og respons, når vi går på gaden, er på café eller lign., og hun er vild med andre børn og god til at få kontakt. Hun har heller ikke haft ret meget seperationsangst om dagen, men det kommer helt tydeligt om natten, hvor efterreaktionerne kommer. Jeg er derfor bange for at 'knække' hende, hvis jeg fjerner hendes trygge base. Vi er desuden ved at indkøre hende i vuggestue - vi har valgt et lille sted med kun 16 børn, og de har taget rigtig godt imod hende og er med på en langsom indkøring. Så det er rigtig fint.
Derfor:
1) Har du et godt råd til, hvordan vi varsomt kan lirke med hende i forhold til at lære hende at falde i søvn selv? Og på sigt i sin egen seng? Og endnu mere på sigt i hendes eget værelse? Vi har prøvet med bamser, sut, flaske, aftenvælling, meditationsmusik, forskellig belysning, at vugge hende/ikke vugge hende. At jeg går og hendes far prøver at putte hende, vi har et fast putteritual: bleskift, godnatlæsning, amning, putning. Jeg har prøvet at amme hende næsten i søvn og så lægge hende, men hvis hun ikke sover helt, vågner hun med det samme eller 15 min. efter og er bange for, at jeg går resten af aftenen. Vi har prøvet de fleste ting i mere end 3 uger uden at opleve nogle fremskridt.
2) Har du et godt råd til, hvordan vi kan forlænge hendes tålmodighed i forhold til spisning, så hun får lidt mere mad? Vi har prøvet med pauser, leg, hun får selv lov til at være med og sidder med en ske i hånden, når vi mader hende. Hun kan også spise med gaffel. Hun har fået mad alene i ro, vi har spist allesammen sammen, hun får noget at gnaske i ved siden af. Jeg gør meget ud af at maden skal smage godt og have flotte farver. Jeg tilbyder hende 4 store måltider og 3 mellemmåltider. Hun spiser for det meste ca 1/2 - 3/4 dl + lidt rugbrød eller avokado eller lign.
Vi har i øvrigt haft hende til Kranio-Sakral terapi og Body SDS med gode resultater i forhold til maven, dog har det ikke haft indflydelse på hendes appetit.
For mig giver det fint mening, at vi netop udfordringer med mad og søvn, da hun har ligget alene og sovet i starten og fået sondemad og haft rigtig ondt i maven pga. MME. Men kan vi gøre noget for at hjælpe hende lidt på vej? Eller skal vi bare følge hende og lade det tage den tid, det tager?
Mit skrækscenaie er, at hun skal i vækstbehandling, når hun bliver ældre, og jeg stadig ammer hende som 3 årig ;-).
Jeg håber, du kan hjælpe og glæder mig til at høre fra dig.
Kærlilg hilsen
Ida
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!