Brev:
Urolige aftener og nætter
Hej Helen.
Tusind tak for en meget hjælpsom brevkasse!
Vi har en lille pige på præcis 10 måneder. Hun har siden hun var 3 uger gammel kun fået flaske.
I januar måned skrev vi et brev til dig, da vi havde vanskeligheder med at få hende til at spise mad. Du lavede en dagsplan til os, som vi har fulgt, og det går nu meget bedre med at spise. Men siden vi er gået fra færre sutteflasker og over til at spise mere mad, har det givet nogle meget urolige aftener og nætter.
Vores pige har altid været ret god til at sove om natten. Siden hun var omkring de 2 ½ måned har hun fået flaske to gange i løbet af en nat. Hun kunne sagtens tage et stræk på 5-7 timer uden at få flaske. Da hun blev omkring de 6-7 måneder begyndte hun dog at vågne oftere, og vi kunne mærke på hende at der skulle mere rigtig mad til at gøre hende mæt. Da hun så var de 8 måneder og vi begyndte at skære væsentlig ned på hendes mælkeindtag, startede de urolige nætter så. Det skal samtidig siges at vi kan mærke på hende at det er en blanding af overgangen fra færre sutteflasker til mere mad og så en søgen efter tryghed. Hun er meget morsyg for tiden og søger ofte trygheden og nærværet når hun skal puttes og når hun sover.
Vores dag ser ofte sådan her ud:
Kl. 8: Vågner hun.
Kl. 9: Spiser hun en stor portion havregrød.
Kl. 10: Spiser hun godt med bolle med smør. Vi servere frugt for hende, men hun spytter det altid ud.
Kl. 11: Puttes hun til formiddagslur uden en flaske. Det var en sej kamp at putte uden flaske i starten, men det lykkedes for cirka 3-4 uger siden.
Kl. 12.30: Vågner hun.
Kl. 13.00: Spiser hun frokost. Brød med pålæg. Ostehaps. Pasta osv. Prøver med forskellige grøntsager, men de bliver næsten altid spyttet ud. Det er lidt forskelligt hvor meget hun spiser, men vi vil gerne at hun får spist lidt mere frokost.
Kl. 15.30: Puttes hun til eftermiddagslur med flaske. Hun vil dog ikke spise så meget af flasken. Mellem 40-100 ml.
Kl. 16.15: Vågner hun. Hun får ikke eftermiddagsmad, for så er der ikke plads til aftensmaden.
Kl. 18: Spiser mad sammen med os. Det er meget forskelligt hvor meget hun spiser her. Det kan være alt fra næsten ingenting til en stor portion.
Kl. 20: Puttes med en ...
... flaske. Spiser heller ikke så meget her. Mellem 50-120 ml. Meget forskelligt.
Drikker vand og får ellers serveret frugt, æg eller andet godt i løbet af dagen.
Hun er som regel rimelig nem at putte til aften. Det tager fra alt mellem 5-30 minutter. Det er som regel altid mor der putter. Hun får flaske i sengen. Når hun har spist synger mor og har sit hoved og hænder helt ned til hendes i sengen. Hun falder bedst i søvn når hun føler sig helt tryg. Så sover hun gerne cirka 30-45 minutter helt roligt. Så begynder hun at vågne. Hun græder og er urolig. Det hjælper kun at mor trøster og ligger hendes hænder på hendes hoved. Det sker mange gange i løbet af aftenen. Mange gange vågner hun når vi går i seng ved 10-tiden. Hun græder og er urolig. Vil gerne føle tryghed. Det kan tage alt fra 15 minutter-1 ½ time at får hende til at sove igen. Det sker ikke hver aften, men ofte. Ofte må vi opgive og tage hende op mellem os, men det falder hun ikke altid i søvn af med det samme.
Ellers vågner hun typisk ved 11-tiden og vil gerne have flaske. Men det er kun sjatspisning, hun spiser mellem 60-100 ml. Sådan fortsætter natten igennem med mange opvågninger. Hun græder efter sutten eller efter trøst. Ofte prøver vi at få hende til at falde i søvn uden sutteflasken, men må indimellem opgive kampen, da det eneste der kan få hende til at falde til ro er at få en flaske. Det virker som om at hun har svært ved at finde ud af at hun ikke behøver så meget mælk om natten, og samtidig finder hun trøst i flasken. Mange nætter sjatspiser hun 3-4 flasker på en nat. Vi tænkte at det ville være en overgangsperiode, da vi skar ned på mængden af mælkeindtag og op for mængden af rigtig mad, men nu har det efterhånden stået på i to måneder.
Vi er trætte og udkørte af alt det aften og –natteroderi. Vi bliver vækket cirka hver eller hver anden time. Det er først ud på morgenen, ved 5-tiden, det virker som om at hun falder rigtig til ro. Vi vil derfor høre om du ikke kan hjælpe os til nogen mere rolige aftener og nætter? Vi står med en lille pige der både søger enormt meget tryghed, samtidig med at hun skal finde ud af at blive mæt af den mad hun får om dagen!
På forhånd tak!
De bedste hilsner
Jesper og Sandra
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...
16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...
14. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Svær søvnmangel pga mange opvågninger
Kære Helen Min datter er netop blevet 10 måneder og jeg skriver til dig for...
7. maj 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Har vi sprunget seperationsangsten over?
Kære Helen. Kort efter fødslen blev vores datter lagt hos far for at få...
29. april 2025 | Diverse | 10 mdr.
Kære Helen. Tak for dit sidste svar angående mad. Jeg synes, at det går...
Viden om børn:
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!