Brev:
Urolige aftener og nætter
Hej Helen.
Tusind tak for en meget hjælpsom brevkasse!
Vi har en lille pige på præcis 10 måneder. Hun har siden hun var 3 uger gammel kun fået flaske.
I januar måned skrev vi et brev til dig, da vi havde vanskeligheder med at få hende til at spise mad. Du lavede en dagsplan til os, som vi har fulgt, og det går nu meget bedre med at spise. Men siden vi er gået fra færre sutteflasker og over til at spise mere mad, har det givet nogle meget urolige aftener og nætter.
Vores pige har altid været ret god til at sove om natten. Siden hun var omkring de 2 ½ måned har hun fået flaske to gange i løbet af en nat. Hun kunne sagtens tage et stræk på 5-7 timer uden at få flaske. Da hun blev omkring de 6-7 måneder begyndte hun dog at vågne oftere, og vi kunne mærke på hende at der skulle mere rigtig mad til at gøre hende mæt. Da hun så var de 8 måneder og vi begyndte at skære væsentlig ned på hendes mælkeindtag, startede de urolige nætter så. Det skal samtidig siges at vi kan mærke på hende at det er en blanding af overgangen fra færre sutteflasker til mere mad og så en søgen efter tryghed. Hun er meget morsyg for tiden og søger ofte trygheden og nærværet når hun skal puttes og når hun sover.
Vores dag ser ofte sådan her ud:
Kl. 8: Vågner hun.
Kl. 9: Spiser hun en stor portion havregrød.
Kl. 10: Spiser hun godt med bolle med smør. Vi servere frugt for hende, men hun spytter det altid ud.
Kl. 11: Puttes hun til formiddagslur uden en flaske. Det var en sej kamp at putte uden flaske i starten, men det lykkedes for cirka 3-4 uger siden.
Kl. 12.30: Vågner hun.
Kl. 13.00: Spiser hun frokost. Brød med pålæg. Ostehaps. Pasta osv. Prøver med forskellige grøntsager, men de bliver næsten altid spyttet ud. Det er lidt forskelligt hvor meget hun spiser, men vi vil gerne at hun får spist lidt mere frokost.
Kl. 15.30: Puttes hun til eftermiddagslur med flaske. Hun vil dog ikke spise så meget af flasken. Mellem 40-100 ml.
Kl. 16.15: Vågner hun. Hun får ikke eftermiddagsmad, for så er der ikke plads til aftensmaden.
Kl. 18: Spiser mad sammen med os. Det er meget forskelligt hvor meget hun spiser her. Det kan være alt fra næsten ingenting til en stor portion.
Kl. 20: Puttes med en ...
... flaske. Spiser heller ikke så meget her. Mellem 50-120 ml. Meget forskelligt.
Drikker vand og får ellers serveret frugt, æg eller andet godt i løbet af dagen.
Hun er som regel rimelig nem at putte til aften. Det tager fra alt mellem 5-30 minutter. Det er som regel altid mor der putter. Hun får flaske i sengen. Når hun har spist synger mor og har sit hoved og hænder helt ned til hendes i sengen. Hun falder bedst i søvn når hun føler sig helt tryg. Så sover hun gerne cirka 30-45 minutter helt roligt. Så begynder hun at vågne. Hun græder og er urolig. Det hjælper kun at mor trøster og ligger hendes hænder på hendes hoved. Det sker mange gange i løbet af aftenen. Mange gange vågner hun når vi går i seng ved 10-tiden. Hun græder og er urolig. Vil gerne føle tryghed. Det kan tage alt fra 15 minutter-1 ½ time at får hende til at sove igen. Det sker ikke hver aften, men ofte. Ofte må vi opgive og tage hende op mellem os, men det falder hun ikke altid i søvn af med det samme.
Ellers vågner hun typisk ved 11-tiden og vil gerne have flaske. Men det er kun sjatspisning, hun spiser mellem 60-100 ml. Sådan fortsætter natten igennem med mange opvågninger. Hun græder efter sutten eller efter trøst. Ofte prøver vi at få hende til at falde i søvn uden sutteflasken, men må indimellem opgive kampen, da det eneste der kan få hende til at falde til ro er at få en flaske. Det virker som om at hun har svært ved at finde ud af at hun ikke behøver så meget mælk om natten, og samtidig finder hun trøst i flasken. Mange nætter sjatspiser hun 3-4 flasker på en nat. Vi tænkte at det ville være en overgangsperiode, da vi skar ned på mængden af mælkeindtag og op for mængden af rigtig mad, men nu har det efterhånden stået på i to måneder.
Vi er trætte og udkørte af alt det aften og –natteroderi. Vi bliver vækket cirka hver eller hver anden time. Det er først ud på morgenen, ved 5-tiden, det virker som om at hun falder rigtig til ro. Vi vil derfor høre om du ikke kan hjælpe os til nogen mere rolige aftener og nætter? Vi står med en lille pige der både søger enormt meget tryghed, samtidig med at hun skal finde ud af at blive mæt af den mad hun får om dagen!
På forhånd tak!
De bedste hilsner
Jesper og Sandra
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
Viden om børn:
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.