Brev:
Urolige aftener og nætter
Hej Helen.
Tusind tak for en meget hjælpsom brevkasse!
Vi har en lille pige på præcis 10 måneder. Hun har siden hun var 3 uger gammel kun fået flaske.
I januar måned skrev vi et brev til dig, da vi havde vanskeligheder med at få hende til at spise mad. Du lavede en dagsplan til os, som vi har fulgt, og det går nu meget bedre med at spise. Men siden vi er gået fra færre sutteflasker og over til at spise mere mad, har det givet nogle meget urolige aftener og nætter.
Vores pige har altid været ret god til at sove om natten. Siden hun var omkring de 2 ½ måned har hun fået flaske to gange i løbet af en nat. Hun kunne sagtens tage et stræk på 5-7 timer uden at få flaske. Da hun blev omkring de 6-7 måneder begyndte hun dog at vågne oftere, og vi kunne mærke på hende at der skulle mere rigtig mad til at gøre hende mæt. Da hun så var de 8 måneder og vi begyndte at skære væsentlig ned på hendes mælkeindtag, startede de urolige nætter så. Det skal samtidig siges at vi kan mærke på hende at det er en blanding af overgangen fra færre sutteflasker til mere mad og så en søgen efter tryghed. Hun er meget morsyg for tiden og søger ofte trygheden og nærværet når hun skal puttes og når hun sover.
Vores dag ser ofte sådan her ud:
Kl. 8: Vågner hun.
Kl. 9: Spiser hun en stor portion havregrød.
Kl. 10: Spiser hun godt med bolle med smør. Vi servere frugt for hende, men hun spytter det altid ud.
Kl. 11: Puttes hun til formiddagslur uden en flaske. Det var en sej kamp at putte uden flaske i starten, men det lykkedes for cirka 3-4 uger siden.
Kl. 12.30: Vågner hun.
Kl. 13.00: Spiser hun frokost. Brød med pålæg. Ostehaps. Pasta osv. Prøver med forskellige grøntsager, men de bliver næsten altid spyttet ud. Det er lidt forskelligt hvor meget hun spiser, men vi vil gerne at hun får spist lidt mere frokost.
Kl. 15.30: Puttes hun til eftermiddagslur med flaske. Hun vil dog ikke spise så meget af flasken. Mellem 40-100 ml.
Kl. 16.15: Vågner hun. Hun får ikke eftermiddagsmad, for så er der ikke plads til aftensmaden.
Kl. 18: Spiser mad sammen med os. Det er meget forskelligt hvor meget hun spiser her. Det kan være alt fra næsten ingenting til en stor portion.
Kl. 20: Puttes med en ...
... flaske. Spiser heller ikke så meget her. Mellem 50-120 ml. Meget forskelligt.
Drikker vand og får ellers serveret frugt, æg eller andet godt i løbet af dagen.
Hun er som regel rimelig nem at putte til aften. Det tager fra alt mellem 5-30 minutter. Det er som regel altid mor der putter. Hun får flaske i sengen. Når hun har spist synger mor og har sit hoved og hænder helt ned til hendes i sengen. Hun falder bedst i søvn når hun føler sig helt tryg. Så sover hun gerne cirka 30-45 minutter helt roligt. Så begynder hun at vågne. Hun græder og er urolig. Det hjælper kun at mor trøster og ligger hendes hænder på hendes hoved. Det sker mange gange i løbet af aftenen. Mange gange vågner hun når vi går i seng ved 10-tiden. Hun græder og er urolig. Vil gerne føle tryghed. Det kan tage alt fra 15 minutter-1 ½ time at får hende til at sove igen. Det sker ikke hver aften, men ofte. Ofte må vi opgive og tage hende op mellem os, men det falder hun ikke altid i søvn af med det samme.
Ellers vågner hun typisk ved 11-tiden og vil gerne have flaske. Men det er kun sjatspisning, hun spiser mellem 60-100 ml. Sådan fortsætter natten igennem med mange opvågninger. Hun græder efter sutten eller efter trøst. Ofte prøver vi at få hende til at falde i søvn uden sutteflasken, men må indimellem opgive kampen, da det eneste der kan få hende til at falde til ro er at få en flaske. Det virker som om at hun har svært ved at finde ud af at hun ikke behøver så meget mælk om natten, og samtidig finder hun trøst i flasken. Mange nætter sjatspiser hun 3-4 flasker på en nat. Vi tænkte at det ville være en overgangsperiode, da vi skar ned på mængden af mælkeindtag og op for mængden af rigtig mad, men nu har det efterhånden stået på i to måneder.
Vi er trætte og udkørte af alt det aften og –natteroderi. Vi bliver vækket cirka hver eller hver anden time. Det er først ud på morgenen, ved 5-tiden, det virker som om at hun falder rigtig til ro. Vi vil derfor høre om du ikke kan hjælpe os til nogen mere rolige aftener og nætter? Vi står med en lille pige der både søger enormt meget tryghed, samtidig med at hun skal finde ud af at blive mæt af den mad hun får om dagen!
På forhånd tak!
De bedste hilsner
Jesper og Sandra
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
Viden om børn:
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...