Svar: 3 årig mørkeræd
Kære mor til to
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt høre, at det kniber med god søvn hjemme hos jer, med to børn, som lige nu ikke sover særlig godt. Det er derfor rigtig godt, at I gør det, som I fornemmer der er behov for - lægger jer sammen med storebror, beroliger med nærhed, jeres stemmer "Jeg er lige her" osv. Selvom det er hårdt, så er det rigtig godt givet ud!
Det er helt normalt at børn i løbet af deres udvikling bliver bange for forskellige ting. De kan være bange for fremmede, bange for hunde, bange for vand og mange børn vil i 2.5-3 års alderen pludselig være bange for mørke. Denne angst kan forsætte i flere år, og det er derfor vigtigt, at I forsøger at berolige og betrygge og vænne ham til mørket og I ikke får forstærket hans angst, men så han lærer at acceptere mørket og finder ud af at det er okay.
I hjælper ham f.eks. ved at lade ham have en lille natlampe, lidt svag belysning. Det hjælper fordi han kan orientere sig. Han kan se at han ligger i sin seng, at på reolen står hans bøger, biler, bamser osv. så alt er som det skal være. Det er vigtigt at lampen ikke lyser kraftigt, for så vil det gøre, at han holdes vågen, det skal kun være ganske lidt belysning, så han lige kan orientere sig.
En åben dør er vigtig. Han skal have fornemmelsen af, at han kan kalde på jer, og at han kan komme ud til jer, hvis han har brug for jer. Han kan godt være bange for at ligge alene på værelset, og det er vigtigt, at I giver ham trygheden i at kunne komme ud eller kunne kalde.
En åben seng kan være en god idé nu. Hvis han ikke har en åben seng, men stadig ligger i sin tremmeseng, kan det være en god idé at skifte. En åben seng giver ham på samme måde trygheden ved at kunne komme ud af sengen og søge jer, hvis han har behov for det.
Det vil være rigtig godt, at I er opmærksomme på, hvad han ser af film, spiller af spil, får læst af bøger, ser i Tv osv. Når man er 3 år gammel, så er man meget konkret tænkende og ting der i voksnes verden kan virke søde og sjove, kan virke skræmmende på en konkrettænkende 3årig. Det kan f.eks. være legetøj der bliver levende og som spiller musik og danser - hvis legetøj på film kan blive levende, så kan hans legetøj måske også blive levende og danse i mørket. Han har rigtig svært ved at skelne fantasi og virkelighed, så det er vigtigt, at I taler med ham om disse to ting, når I ser film, læser bøger osv.
Det kan være en rigtig god ide at læse bøger om børn, som f.eks.er bange for mørket. Det kan være lettere at tale om personen i bogen, end at tale om sig selv, og stadig får han noget bearbejdet og finder måske en løsning på at turde være på værelset selvom det er mørkt. Det kan også være en god idé at tale med ham om at mange er bange for mørket og at I kender den følelse, men at I så tænker "så tænker jeg på kontakten", for så bliver der lys. Så han på en simpel måde hører, at det ikke kun er ham, der har det sådan, at det ikke er forkert, men okay, men samtidig også hjælpes til hvordan han på ...
... en simpel måde kan løse det.
En lommelygte som han selv kan tænde og slukke kan være en god idé. Og at lege med netop lommelygten i mørket, lyse på forskellige ting, bede ham om at lyse på ting som I f.eks. ved at på hans værelse eller lignende. Så han hjælpes til at fornemme at I mørket er alt som når det er lyst. Tingene skifter ikke plads og hvis han lyser med sin lygte, så kan han se at alt er som det skal være.
Og når dette er sagt, så er det dog også meget vigtigt, at I ikke forstærker hans angst ved at tale for meget om det eller ved f.eks. at vise ham at døren er låst, at hasperne er sat på vinduet osv. Hvis I tager ham rundt i jeres hjem og viser ham dette, så er der en risiko for at I får forstærket hans angst. I signalerer jo at det er rigtigt, at der er noget derude, som kan være farligt og som vi skal beskytte os imod. Derfor er det vigtigt, at I beroliger og betrygger, uden at det "kammer over".
Med hensyn til at han ikke vil være alene og han er bange, når han hører stemmer fra gaden osv. Så er dette også meget normalt. At han ikke vil være alene på værelset kan sagtens hænge sammen med hans alder. Han føler det mest trygt og rart, når han kan være i nærheden af jer, se jer og høre jer. Det er okay. Prøv at opfordre ham til at hente sit legetøj og tage det med ud til jer og bagefter gå tilbage til værelset med det igen. Så han går frem og tilbage til sit værelse og henter og bringer sine ting, men han leger i jeres nærhed.
Børn er ofte bange for det de ikke forstår, ikke helt ved hvad er. Stemmerne fra gaden, en der bruger en boremaskine i en væg, en lastbil som bipper højt, når den bakker osv. Der er masser af lyde i hverdagen, som børn bliver bange for, fordi de ikke kender dem og ikke forstår dem. Derfor er løsningen her ofte, at tage ham med og vise ham, hvad det er, så han kan se det. Når han ved hvad det er, så vil han ikke længere være helt så bange for det. Hvis I kan høre nogen snakke, kan I måske få øje på dem gennem vinduet "se det er dem der snakker" og I kan måske lege lidt med hvad de mon taler om, digte en historie som er sjov. Hvis overboen bruger en boremaskine, og lyden skræmmer jeres dreng, så kan I måske gå op, banke på, undskylde at I forstyrrer og spørge om I må se boremaskinen… Igen fordi børn ofte er bange for det de ikke kender og ikke forstår.
Det er fint at I putter ham i egen seng og forsøger at holde fast i at han godt kan sove der. Måske kan I blive hos ham til han sover, evt. have en madras på gulvet, hvor I kan lægge jer, så han stadig lærer at sove på sit værelse og lærer at det er okay. En madras på gulvet i soveværelset kan også være en idé, så er han stadig tæt ved jer og føler sig ikke alene - og det er lettere at komme tilbage til egen seng, end hvis han ligger mellem jer om natten. Men han må naturligvis også godt komme i jeres seng, hvis I tydeligt fornemmer, at han lige nu har rigtig meget behov for dette.
Jeg håber I kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke med ham:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Problemer med rytme og dagslure
Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....
Viden om børn:
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.