Svar: Forskellige spørgsmål vedr. kost
Hej Djomo
Ad 1) Allomin 2 er en tilskudsblanding og et fuldgyldigt produkt, hvilket betyder at barnet kan leve af mælken udelukkende alene, men også at det fungerer fint som et tilskud til skemad og dermed er et godt alternativ til sødmælk, når barnet bliver 6 mdr.
Allomin 2 kan købes både som drikkeklar erstatning i brik og som pulver. Pulveret kan tilberedes i koldt vand og serveres koldt for barnet af en kop eller pulveret kan opløses i koldt vand og herefter lunes i flasken.
Den drikkeklar erstatning er 'drikkeklar', hvilket betyder at den ikke behøver at blive varmet. Jeg synes dog det er en fordel at lune mælken lidt, hvis det skal gives af flaske og kun servere kold mælk i kop, som for at vænne barnet til at overgå til mælk fra køleskab.
Allomin 2 kan også bruges direkte i skemaden.
Ad 2) Du kan godt køre med grøntsagsmos både middag og aften og først derefter skifte til noget nyt. Det er dog en fordel at bibeholde et kendt måltid i løbet af dagen således at du f.eks. i tre dage serverer grøntsagsmos 2 x daglig og efter de tre dage serverer grøntsagsmos x 1 dgl og grød x 1 dgl. Herefter kan du så begynde at variere lidt mere.
Ad 3) Frugtmos synes jeg ikke du skal begynde med, da det er meget sødt og da nogle børn derfor foretrækker dette og fravælger den mindre søde grød og mos. Frugtmos er godt som 'topping' på en grød, eller som dessert efter en grøntsagsmos.
Det er ...
... dog mit indtryk at frugtmos også nogle gange er med til at holde maven igang på de små, som kan have lidt sarte maver, som du selv beskriver. Sveskemos er her en mulighed og det kan du godt forsøge med før laktulose. Du skal dog ikke være bange for at give laktulose.
Alternativt kan du prøve at give 'Figensaft' fra firmaet Medic-team (som også laver laktulose, jerndråber mv.). Det kan du købe på apoteket.
Ad 4) Sålænge din datter ikke er ældre end hun er, er det begrænset hvor store mængder skemad hun kan spise. I begyndelsen vil det derfor dreje sig om smagsprøver og ikke kunne udgøre det for et flaksemåltid. Derfor er det en rigtig god idé at give hende en flaske efter et skemåltid, så hun bliver mættet godt af og måske kan få en lille lur.
I takt med at hun bliver ældre og spiser større portioner, vil hun også blive i stand til at drikke af en kop og vil dermed kunne drikke mælk eller vand til maden.
Sålænge hun er så lille som hun er vil hovedbestanddelen af hendes behov fortsat være mælk og det er forholdsvis store mængder mælk hun skal have om dagen. Alt efter hvor god hun er til at tage sit mælkebehov kan du vurdere, hvorvidt hun skal tilbydes mælk eller vand til maden. Som tørstslukker imellem måltiderne er det en god idé at give lidt vand, men hun er jo endnu ikke så gammel:o)
Håber jeg hjalp til lidt mere klarhed - det er en jungle at finde rundt i alt det med mad til små børn:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







