Svar: Nye retningslinier fra Sundhedsstyrelsen

---

Kære Nanna

Tak for dit brev - jeg kan godt forstå I har diskuteret de nye retningslinjer i mødregruppen og jeg vil gerne uddybe og svare på jeres spørgsmål:)

Ingen komælk før 12 måneder:
Det betyder at jeres børn skal have modermælk eller modermælkserstatning - ammes eller have flaske til de er 1 år. Der skal brugs modermælk eller modermælkserstatning i barnets grød og mos og i den mad, som laves udelukkende til barnet, og hvis barnet skal have mælk i kop, skal dette også være modermælk eller modermælkserstatning

Men børn skal også stadig have familiemad, og det er vigtigt, at børn ikke tilbydes special retter, men får samme mad, som den øvrige familie. Det betyder, at hvis I f.eks. laver en kartoffelmos eller bruger mælk i frikadellefarsen eller i kødsovsen, så må jeres børn gerne få lidt af denne mad. Mængden af mælk er så lille, at det er uden betydning, og det skal her prioriteres, at barnet får familiemad.

Retter som hovedsageligt indeholder mælk f.eks. risengrød, bør barnet ikke få før 9 måneders alderen. Ønsker man at give risengrød før 9 måneder skal den laves på modermælkserstatning.

Fra 9 måneders alderen kan børn tilbydes en lille smule komælk eller surmælksprodukt - mellem 50-100 ml i døgnet. Det betyder, at I i denne alder f.eks. kan tilbyde jeres børn lidt A38 eller tykmælk - MEN det skal ses i forhold til, hvad barnet i øvrigt får af komælk. Hvis I f.eks. skal have boller i karry om aftenen og en stor del af dette er "mælkesovs", så kan mængden samlet hurtigt nå op på de max 100 ml.

Små børn skal fortsat have fedtstof og deres mad skal energiberiges ekstra netop ved at tilsætte fedstof og modermælkserstatning (eller modermælk). Fedt kommer derudover fra smør på brødet, mælk, ost, kød, fisk. I bør variere mellem smør, plantemargariner, vegetabilske olier osv. så jeres børn får mange forskellige typer af fedtstoffer. Der bør overvejende vælges vege- tabilske olier, hvor smagen passer ind.

Børn under 2 år skal have en lidt mere fedtholdig og mindre proteinholdig kost end ældre børn og voksne. Derfor anbefales det, at børn fra 1 års alderen tilbydes letmælk og at børn først fra 2 års alderen tilbydes surmælksprodukter med højt proteinindhold som f.eks.skyr, fromage frais, ymer og ylette.

De almindelige modermælkserstatninger er alle lavet på komælk, og det er dem I skal bruge. I kan bruge de små brikker færdigblandet erstatning eller I kan købe pulver-erstatning, koge vand, blande pulveret i og f.eks. lave 500 ml, som kan stå i køleskabet i tætsluttende flaske og bruges som "sødmælk".

Mindre kød:
Børn skal IKKE have mindre kød. Det anbefales at tilbyde børn fra 6 kød eller fisk og kød eller fisk bør indgå hver dag til hovedmåltiderne. Det er kun tun og andre rovfisk, som ikke må gives. Der skal varieres mellem forskellige typer kød fra kylling, kalkun, okse, svin, kalv og lam, samt forskellige slags fisk, både fed og mager fisk.

Når barnet begynder at få brød omkring 8-månedersalderen, gives kød og fisk også som pålæg, og der varieres mellem de forskellige brødtyper.

Kød til børn under 2 år må gerne være federe end det kød, som ældre børn og voksne spiser. I må derfor gerne vælge federe typer af kødpålæg osv. til jeres børn, men igen - den mad hele familien spiser skal være den samme.

Kød og fisk er gode kilder til jern, og i takt med at barnet bliver fortrolig med at spise mad med ...

---

---

... grovere konsistens, kan tygge osv. så øges barnets indtag af kød og fisk. Det er vigtigt at sikre barnet en jernholdig kost - og det leder til jeres næste spørgsmål:

Jern:
I skal ikke længere give jerndråber. Det er kun børn der er født for tidligt eller børn med en fødselsvægt under 2500 gram, som skal tilbydes jerntilskud. Børn født til tiden og som er sunde og raske skal ikke have jerntilskud mere - yeahh!:)

I stedet skal maden varieret og jernbehovet sikres via en varieret kost:

Hjemmelavet grød og mos, tilsat modermælkserstatning - varieret med færdiglavede grødprodukter. Der må gerne serveres frugt til grøden, da dette fremmer optagelsen af jernet.

Grøntsagsmos med forskellige typer af kød og fisk - og lavet med modermælkserstatning. Og mange forskellige slags grøntsager.

Kød og fiskepålæg, grøntsagspålæg på brødet, når barnet når til dette omkring 8 måneders alderen.

Og så dagsplaner - det vil ofte være sådan, at man i 6 måneders alderen fortsat ammer 5-6 gange i døgnet og i 7 måneders alderen nedsættes til fire amninger i døgnet. I stedet tilbydes så et lidt større mellemmåltid formiddag og eftermiddag, hvor amningerne udgår.

En plan for et barn på 6 måneder:

Tidlig morgen 06: Ammes eller flaske og sover videre

Morgen 7.30: Tilbydes lidt havregrød, vand af kop

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og lidt grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop og ammes også ofte stadig her.

Powernapper evt…

---

---

Aften 18: Ristede rugbrødsbjælker i hånden, grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes eller flaske

Når børn bliver 7 måneder trappes ned i antallet af mælkemåltider og mængden af skemad skrues lidt op. Der gives nu mad med lidt mere bid og udgangspunktet bliver mere og mere familiemaden.

En plan for et barn på 7 måneder kan se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes eller flaske og sover videre

Morgen 7.30: Tilbydes lidt havregrød, vand af kop

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur - uden at få mælk først

Frokost 11.30: Ristede rugbrødsbjælker, en kartoffelbåd, et stykke kogt blomkål eller lignende i hånden og grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Tilbydes flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden at sutte på og vand af kop.

Aften 18: Udgangspunktet er familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris mv. Suppleres gerne med kogte grøntsagsbuketter i hånden eller en kartoffelbåd fra ovnen. Vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes eller flaske

Med hensyn til vurdering af mælkeindtag, så må du gå ud fra, at når du ammer 4-6 gange i døgnet og tilbyder skemad jf. ovenstående plan, så bliver dit barn dækket fint ind. Derudover skal du naturligvis altid holde øje med at din dreng tisser godt, at urinen er klar og ikke koncentreret - og at hans mave fungerer godt :)

Jeg håber, du kan bruge dette videre og hils mødregruppen fra mig :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---