Svar: Natflaske eller ej
Kære trætte mor
Tak for dit brev :)
Nu hvor jeres dreng er blevet et år - tillykke med det:) - så vil det være rigtig godt, at få skruet mængden af mælk ned og trappe ud af flaskerne. Det er dog vigtigt at erstatte med noget andet, sikre ham et nyt tryghedsgivende ritual. Flasken er for ham det trygge, det han kender og har lært indgår i hans søvn og derfor bliver han rigtig ked af det, når og hvis I pludselig nægter ham flasken. Det er derfor vigtigt at sætte noget andet i stedet, når flasken trappes ud.
Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at han får mad og væske nok hele dagen igennem. Han skal have mange små måltider og drikke godt med vand af kop. Du har tidligere fortalt mig, at han har haft svært ved at spise - jeg ved ikke, hvordan det går med dette nu, men det er vigtigt, at du tilbyder ham flere små måltider om dagen, ligesom det vil være rigtig godt, at du tilbyder ham en godnatgrød som en fast del af hans putteritual.
En rytme om aftenen kan f.eks. være at I spiser aftensmad kl 18, hvor han spiser samme mad som I andre. Herefter kommer han i bad, gøres klar til natten. Så tilbydes han godnatgrød i køkkenet - f.eks. en havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød, sammen med lidt lun mælk af en kop. Så får han børstet tænder og så bliver han puttet til natten.
Lige nu vil det være rigtig fint at du bibeholder flasken, når han skal sove, så han har denne genkendelighed og tryghed og i takt med at han bliver ældre, så forsvinder denne flaske, og putteritualet tager mere og mere over.
Flasken i løbet af natten tilbyder du også stadigvæk, men her skal du forsøge at trappe ned i mængden, så han får mindre og mindre. Det vil sige, at hvis du lige nu giver ham f.eks. 200 ml, så trapper du ned til 180 ml, så 160 ml, 140 ml, 120 ml osv. så han får mindre og mindre af gangen og stille og rolig vænner sig til at han ikke behøver drikke så meget for at sove. Og til sidst er det nærmest kun en trøstetår, og flasken kan så helt undværes.
Samtidig med at du trapper ned i mængden, så skal du sætte noget andet i stedet. Netop i 12-18 måneders alderen vil mange børn begynde at have glæde af en putteklud, puttebamse eller lignende, og det vil være rigtig godt med en sådan, fordi den på sigt kommer til at fungere som substitut for jer. Den skal følge ham om dagen, når han er ked af det, når han er i barnevognen, når han køres i bilen osv. Den skal være en fast del af hans liv og bruges som trøst og beroligelse - lige nu også sammen med flasken om aftenen, så den på sigt stadig er der og således tager over, når flasken trappes ud.
Kærtegn, beroligende ord, måden du lægger dine hænder på ham, holder ham i hånden osv. har alt sammen betydning for hvordan du kan hjælpe ham videre i søvnen ...
... på sigt, uden at han behøver få flaske. Det er ikke et spørgsmål om at "tage kampen op", men et spørgsmål om at få sat noget andet i stedet, samtidig med at mængden af mælk trappes ud. Så det nye ritual tager mere og mere over:)
Godnathistorie vil mange børn også være glade for i løbet af de næste måneder, og I kan således sætte jer hos ham, læse lidt højt af en bog. Han kan f.eks. starte med at sidde på skødet, I læser lidt og derefter flyttes han over i sin seng, I læser lidt videre og han lærer at sove i sengen, forbinder sin seng med stedet, hvor han falder i søvn.
Du fortæller at I for det meste vugger ham i jeres arme - vær opmærksom på at han lige når at følge med i, hvor han falder i søvn, fordi det har betydning for hans evne til at komme videre i søvnen om natten, når han vågner. Hvis han falder i søvn i jeres arme og flyttes sovende til sin seng, så vil han vågne op, mærke at han ligger et andet sted. Det vil være utrygt for ham og han vil græde, søge jeres nærhed og vil ikke kunne sove, før I atter tager ham op i jeres favn, vugger ham til ro.
Det samme gælder, hvis han falder i søvn med flasken i munden. Det er vigtigt, at I fjerner flasken før han sover helt. Han behøver ikke være helt vågen, men skal være døsig, lige ved at falde i søvn, men vågen nok til at registrere at flasken fjernes fra munden. Det kan nogle gange være en god idé at give ham flasken i sengen. Her skal i så elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt, evt. med en lille pude under madrassen i hovedenden. I kan sidde hos ham, så han mærker, at I er der, have jeres hænder på hans krop, synge en godnatsang eller lignende, ligesom han kan blive puttet med sin klud, puttebamse osv. Og stille og roligt trækker I så flasken ud af munden på ham, så han overgiver sig til søvnen uden at have den i munden og uden at være i jeres favn. I skal gerne nå dertil, hvor han slipper flasken, smiler til jer, triller om på siden og sover:)
Det handler alt sammen om søvnassociationer, og om at I nu skal indføre nogle nye rutiner, som kan fungere for jer alle fremover, og hvor han hele tiden er fuldstændig tryg og rolig og forbinder det at skulle sove med noget trygt, dejligt og rart. Jo mere tryg han er ved at sove, jo bedre er det - også for hans søvnvaner fremover.
Giv ham tid, det tager tid at få indført nye vaner og sat noget andet i stedet. Han må gerne få flasken inden putning om aftenen et par måneder endnu, hvis det giver nattero :) Det vil sige, at I lige nu skal trappe flasken om natten ud og når han kan undvære denne, så trapper I ud af flasken før putning - og som sagt indføres så ny puttemåde, som så stille og roligt tager mere og mere over…
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med jeres putteprojekt!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder











