Svar: Putning tager lang tid
Hej med dig
Tak for dit brev og hvor dejligt at høre fra jer igen :) Og stort tillykke med at I venter en lille ny søster eller bror:)
Det gennemsnitlige søvnbehov, når man er 2-2.5 år er 12.5-13 timers søvn i døgnet. ofte fordelt sådan at barnet sover 11 timer om natten og 1.5-2 timers middagslur. At der er tale om et gennemsnit betyder at nogle børn sover lidt mindre og andre sover lidt mere - og jeres dreng lyder til at være et af de børn, som sover lidt mindre. Hans søvnbehov er måske kun ca 12 timer i døgnet og da han sover 2 timer til middag (helt okay:)), så vil hans skulle sove 10 timer om natten.
I vækker ham kl 6.30 og det betyder, at hans udregnede puttetidspunkt vil være ca 20.30 - altså der, hvor I faktisk forsøger at putte ham. Så langt så godt:)
Men jeres dreng er en lille ugle - B menneske. Han sover bedst om morgenen og vågner ikke af sig selv. Og om aftenen er han frisk - rigtig frisk. Det er hans bedste tid på dagen. Dette sammenholdt med et lille søvnbehov giver naturligt lidt ekstra udfordringer hos jer og jeg kan godt forstå, at I synes det er svært.
Samtidig tænker jeg også, at han jo har en alder nu, hvor han er meget bevidst. Han er udmærket klar over, at når han er puttet i seng, så sidder I i stuen og hygger, og det vil han være en del af:) Han mærker også forandringerne, at der er en baby på vej. Han fornemmer babyen uden helt at forstå det. Du kræver måske lidt mere selvhjulpenhed af ham, stiller lidt flere krav om at han f.eks. skal gå selv, du løfter ham ikke, bærer ham ikke rundt osv. Og det reagerer han på - han søger dig ekstra meget, klynger sig lidt mere, virker ekstra "morsyg" og det mærkes ofte om aftenen. Han kan have ekstra svært ved at slippe jer, vil være sikre på, at I er der og at I prioriterer ham.
Og så har I jo forsøgt at putte ham og arbejdet på putning meget længe og det lyder som ...
... om, at der efterhånden er blevet skabt en rutine, hvor han har lært at putningen skal vare en time. Altså at han tror, at når han skal sove, så betyder det at han lægges i seng, I læser bog, giver vand, går lidt til og fra, han rejser sig, følges tilbage, rejser sig igen, I sidder der, går igen osv. osv. Og for at få ændret denne opfattelse af, hvad det at komme i seng betyder, hvad putning egentlig går ud på, så er det nødvendigt at I i en periode putter ham senere end hans udregnede behov. Og det betyder, at hvis I ved, at han først sover kl 21.15 så skal I ikke putte ham før kl 21.15. Og holde fast i dette tidspunkt gennem længere tid. Så han simpelthen lærer at falde i søvn inden for ca 15 minutter - og først når han kan dette, og det kan godt vare nogle uger, så kan I begynde at arbejde på at rykke puttetidspunktet lidt frem.
Og samtidig med dette, så er det vigtigt, at han stadig kommer op til samme tid hver morgen, uanset om det er hverdag eller weekend, ligesom det er vigtigt, at han kun sover 2 timer til middag. Det er ikke et spørgsmål om at fjerne søvn fra ham, men et spørgsmål om at hans søvn skal forlænges om aftenen - ikke om morgenen eller om dagen. Derfor er det godt, hvis I kan samarbejde med dagplejen omkring det, og hvis I kan holde fast i rytmen, når det er weekend…
Og så er det jo sådan, at han lige nu faktisk ikke sover før klokken ofte er 21.15, så lige nu sover han jo mindre end sit udregnede behov - det I ændrer er dog, at tiden op til søvnen ikke er fyldt med frustration og renden frem og tilbage, I får ham lært, hvad det betyder at blive lagt i seng og det hele bliver lidt mere hyggeligt for alle om aftenen. Og stille og roligt må puttetidspunktet så flyttes frem - men en dreng der går tidligt i seng, skal I nok ikke regne med at I har, for han er en lille ugle:)
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











