Annonce

Annonce

Svar: Søvn/putteritual/trøst


18. februar 2015

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er en rigtig fin dagsplan du har, der er ikke umiddelbart noget i din datters rytme som skal laves om, det lyder alderssvarende, det du fortæller. Det er også super fint med godnatgrøden om aftenen, den giver en god ro i maven og sikrer, at hun ikke vågner og søger brystet, fordi hun er sulten.

Som jeg læser dit brev, så er du i tvivl om, hvorvidt det er problematisk, at du ligger og ammer din datter, når hun skal sove. Det behøver ikke være et problem. Hvis hun ammes, falder i søvn og derefter kan sove et længere søvnstræk, så er det helt okay, at hun falder i søvn med brystet. Du fortæller at hun ofte vågner efter ca 40 minutter, hvor hun så søger brystet igen - og du fortæller også, at hun altid har skullet puttes af to omgange om aftenen, så dette lyder til at være hendes rutine…

For at se om du kan skabe en ændring og undgå opvågningen efter 40 minutter, hvor hun nogle gange vågner så meget op, at I må gå i stuen, så vil jeg anbefale dig, at du forsøger at dele amningen i to. Det vil sige, at når hun har fået aftengrød og skal I seng, så skal du amme hende fra det ene bryst, men derefter skifte hende, fordi hun så vågner lidt op til dåd igen og efter skiftning, skal du så amme hende fra modsatte bryst, hvor hun så vil falde i søvn. At dele amningen i to på denne måde vil nogle gange kunne gøre, at hun ikke længere vågner efter de 40 minutter men formår at sove videre.

Hvis ikke det kan lade sig gøre, så må du amme hende igen efter de ca 40 minutter og her forsøge at få hende videre i søvnen, så hun ikke powernapper men rent faktisk sover, fordi det er sengetid - og samtidig skal du så holde planen om dagen. Det er vigtigt, at hun stadig kommer op til samme tid hver morgen, at hun spiser til fast tid, puttes til sine lure osv. til fast tid hele dagen igennem. Så hendes indre ur påvirkes til at have en rytme, hvor hun er parat til at sove kl 20 og ikke først kl 22. Jo mere hendes rytme flekser i løbet af dagen, jo sværere kan det være at finde det rigtige puttetidspunkt om aftenen og derfor vil hun nogle gange være parat til at sove kl 20 og andre gange først kl 22. Så at bibeholde en nogenlunde ens dagsrytme vil altså hjælpe jer om aftenen.

Det lyder ikke som om at jeres datter er uhensigtsmæssig afhængig af brystet. Hun slipper nogle gange brystet af sig selv, triller om på siden og falder i søvn. Andre gange lirker du brystet ud, hvilket hun accepterer og atter andre gange kan hun falde i søvn med dine hænder, kærtegn osv. Og du fortæller også, at hun om dagen ofte er god til at komme videre i søvnen selv. Det lyder således rigtig fint, det du ...


Annonce

... fortæller.

Hun er lige nu i separationsfasen og det betyder blandt andet, at hun vil søge ekstra fysisk kontakt og nærhed og på mange måder kan virke lidt klyngende. Hun har lidt ekstra brug for dig og din nærhed lige nu - og det viser sig ofte om aftenen og om natten. Her er det naturligvis vigtigt at du er der, er tilgængelig og lader hende mærke, at du er der, men uden at du begynder at give hende brystet hver gang. Prøv at hjælpe hende videre i søvnen med netop kærtegn, beroligende ord, putteklud osv. som fungerer så fint om dagen.

Hvis hun bliver rigtigt ked af det og kun kan trøstes med brystet, så må du naturligvis give hende brystet og stille og roligt så trække brystet til dig igen - så hun kun lige trøstes og ikke fyldes med mælk. Nogle gange vil du også kunne aflede hende, så hun bliver optaget af andre ting, får noget at kikke på, får lidt at spise eller andet og så glemmer hun at hun var ked af det. Nogle gange hjælper det også at gå lidt rundt med hende, vugge hende, danse med hende osv. for på den måde at undgå at trøste hende med brystet:)

Med hensyn til pasning, når hun bliver 10 måneder, så vil hun til den tid kunne få lidt lun mælk af en kop, før hun skal sove. Den der skal passe hende, kan prøve at lægge sig med hende, så hun får samme fysiske kontakt, som hun plejer - men kan naturligt ikke amme hende. Er det om aftenen, vil den der passer hende også kunne prøve med en flaske, men det er ikke sikkert at hun vil have den.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Amning er rigtig godt, men giver naturligt en afhængighed af mor, som gør at det er sværere for andre at tage over. Når hun bliver 10 måneder kan hun dog ernæringsmæssigt godt klare sig uden amning og mælk kan hun få på en anden måde. Omsorgen og nærheden skal hun naturligvis have, og du skal sikre dig, at den der skal passe hende kan rumme, når hun bliver ked af det, fordi hun savner mor og brystet.

Alternativet er naturligvis at lære hende at tage en flaske nu, men da amningen fungerer godt og I begge er glade for at amme, så er der ikke umiddelbart grund til at ændre dette. Jeg ved fra dine tidligere breve, at I har forsøgt med flaske tidligere uden held og sådan er det - hun har valgt den ægte vare og det kan man ikke fortænke hende :) Hun kan også få lun mælk af en tudkop...

Jeg tænker, at tiden arbejder for jer og at der i løbet af de næste to måneder sker rigtig meget med jeres datter - både udviklingsmæssigt, men også i forhold til dagsplanen, rytmen, hendes indtag af mad osv. Og det vil alt sammen gøre det lidt lettere at passe hende til den tid, end det er lige nu:)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce