Brev:
Sensitiv dreng - 7 mdr.
Kære Helen,
Tak for en god brevkasse, jeg har længe læst med på sidelinjen og flere af dine bøger, men har nu endelig taget mig tid og mod til at skrive til dig selv.
Vi blev i juli 14 forældre til den dejligste lille dreng, Han vejede 3200g og var 52 lang. Fødsel gik meget stærkt, men godt og er stadig et rigtig dejlig minde.
Han græd utrolig meget de første dage indtil mælken løb til, hvilke jeg tror satte sig i os, specielt mig. De første 3 måneder græd han meget, hvilket gjorde mig utrolig usikker. Det skal lige tilføjes at han er sensitiv (det har han fra mig) han har hverken ville tage sut, sutteflaske, ligge i barnevogn, køre i bil, bruge vikle, slynge, bæresele eller sove (andet end på mig).
Indtil han blev 4 måneder kunne vi stort set ikke tage nogle steder uden at det endte i gråd, specielt hvis der var andre børn, han reagerede med kraftig gråd ved andres gråd. Så jeg tog konsekvensen af det ret tidligt og blev hjemme, så måtte folk komme til os.
Han er i dag 7,5 måned og er overordnet en rigtig glad, smilende, utrolig kærlig og stor grinende dreng, der dog stadig ikke vil tage sut, sutteflaske, ligge i barnevogn (kan sidde på kortere ture) køre bil går lidt bedre :) vi køre stadig med opvågninger hver time til hver anden, hvor han græder helt ulykkeligt (den udfordring vender jeg tilbage til i et andet brev) Han elsker dog andre børn og er næsten aldrig ked når vi er ude, han kan dog lukke sig lidt ind i sig selv og bare observerer, hvis der sker for meget og så er det tid til at køre hjem for så har han fået nok og bliver rigtig ked og pyller om aftenen og natten igennem.
Jeg har desværre nok haft en efterfødselsreaktion, det startede faktisk allerede i min graviditet, hvor jeg blev overfokuseret og overbeskyttende i forhold til håndhygiejne og mad hygiejne (min mor kaldte mig hysterisk, hun har kat).
Det blev desværre ikke bedre da vores lille ulykkelige guldklump endelig kom, jeg følte mig simpelthen så utilstrækkelig og var rigtig ked af at jeg måske ikke gjorde det godt nok, så det måske i virkeligheden blev en selvopfyldende profeti.
Jeg var konstant på vagt over for andre, om de nu holdt hans hoved (hvilket de desværre ikke altid gjorde (primært min mor) hvilket resulterede i efterfølgende angst fra min side om han nu havde taget skadet. Der har ligeledes været et par situationer, hvor jeg ikke har været i stand til at sige fra over for min mor og min svigermor, hvor de virkelig har trådt over mine grænser og hvor jeg er bange for om han har taget skadet?
Min svigermor: vi var på besøg hos dem, hvor han ikke var mere end et par uger gammel. Min mand havde spurgt om hun ville holde, det ville hun selvfølgelig gerne, men lagde ham i barnevognen efter kort tid og trillede ellers afsted med min grædende baby. Jeg forsøgte at ...
... gå efter hende, men kunne ikke finde hende. Så satte mig pænt tilbage på min plads og ventede på at hun kom tilbage, dog til min store rædsel uden barnevogn og baby, som hun havde ladet min mands niece på 8 år rende rundt med mens han stadig lå og små græd. Jeg skyndte mig at finde dem og tog ham op for vi har på intet tidspunkt praktiseret, at han får lov til at ligge og græde uden at blive trøstet, da jeg er ekstremt bange for at han skal føle svigt.
Min mor: det er en lignende situation, hvor hun var rigtig sød at komme for at tage ham mens jeg var til tandlægen. Han faldt så i søvn på vejen (utroligt nok) så hun gik rundt med ham nede foran tandlægen. Jeg havde givet hende meget strenge instrukser om, at hvis han græd skulle hun tage ham op (hun er af den generation der mener at det udvider lungerne at græde) da jeg kom ned 25 min. Senere spurgte jeg om han havde grædt og hendes svar var, ja lidt men han holdt jo op igen. Dette har ligeledes pint mig rigtig meget fordi han blev helt ulykkelig da jeg kom ned, han græd så meget at det tog næsten 10 min. at trøste ham. Så er virkelig bange for om han har grædt meget uden at hun har gjort noget.
Det var egentlig meningen at min mor skulle være vores primære pasningsmulighed, men det har jeg simpelthen trukket tilbage fordi jeg ikke føler at jeg kan stole på hende. Jeg har så heller ikke været klar til at få ham passet.
Min mor og ja en stor del af mine omgivelser giver ret kraftigt udtryk for, at det er selvforskyldt, at han har haft så svær en start. Jeg frygter sådan at jeg har lavet for mange fejl pga. min usikkerhed og frygt for ikke at gøre det godt nok, i virkeligheden er blevet til den frygtede selvopfyldende profeti.
Han har altid fået massere kærlig, fysisk kontakt (han har stort set levet sit liv på mig) aldrig fået lov til at ligge og græde, hverken i seng, barnevogn eller lign.
Jeg har dog nok været usikker og stresset selv om jeg har forsøgt at bevare roen. Når jeg tænker mig om, har jeg nok overstimuleret ham til tider af frygt for at jeg ikke stimulerede ham nok, der har også været periode, hvor jeg var bange for at han ikke kunne lide mig og så til sidst de dumme situationer, hvor jeg ikke har været i stand til at træde i karakter over for omverdenen og være den løvemor som jeg burde være.
Så mit spørgsmål går så på om jeg selv er skyld i, at han er så sensitiv og har haft så svær en start i livet og har jeg skadet ham?
Han er utrolig morsyg og har stadig et enormt behov for at putte, kysse og kramme, men er det i virkeligheden et udtryk for at han er et utrygt barn?
Jeg skal lige til slut sige, at jeg er blevet mere fortrolig i rollen som mor og at jeg arbejder med at stole på mig selv og mine instinkter, så jeg tror godt jeg kan tåle at høre svaret :)
De bedste hilsner
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.