Svar: 15 måneder og hysterisk
Kære familien Christensen
Tak for jeres brev og velkommen til :)
Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer, og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, I kan bruge:)
I fortæller, at hun altid har haft svært ved at falde i søvn, men at det i en længere periode er gået fint. Når jeg læser jeres beskrivelse af jeres lille pige, så får jeg det indtryk, at hun er en pige, som følger rigtig meget med. Hun har sandsynligvis altid været meget opmærksom og på - og det lyder for mig som om, at det hun har svært ved er, at koble fra. Det er svært for hende at slippe dagens oplevelser og overgive sig til søvnen. Men når hun så først sover, så sover hun godt.
For at hjælpe hende med at koble fra, så er det vigtigt at hun er parat til at sove, når hun bliver puttet - hvis hu bliver puttet for tidligt, så bliver hun frustreret og kan ikke falde i søvn, hvis hun puttes for sent, så bliver hun overtræt og vil igen have sværere ved at sove. Derfor er det vigtigt, at hun har så ens en rytme hele dagen igennem, som hun kan have. Jo mere ens rytmen er om dagen, jo større sandsynlighed er der for at I kan finde det rigtige puttetidspunkt om aftenen.
Det betyder at hun skal op til samme tid hver dag uanset om det er hverdag eller weekend. Hendes samlede søvnbehov er ca 13.5 time i døgnet og det betyder at hvis hun f.eks. puttes kl 19 og står op kl 06.30, så skal hun om dagen sove en middagslur på ca 2 timer. Sover hun mere om dagen eller sover hun længere om morgenen, så vil puttetidspunktet skulle ligge senere end kl 19…
De fleste børn vil når de er mellem 12-18 måneder gamle begynde at kunne nøjes med kun en lur dagligt og lige nu er hun måske i en overgangsperiode, hvor hun nogle dage har brug for to lure og andre dage kan nøjes med kun en lur. Hvis I og vuggestuen lige nu arbejder på at hun kun sover en lur dagligt, så er det vigtigt, at I er opmærksomme på, hvor træt hun er, når I henter hende. Har hun tendens til at powernappe om eftermiddagen, når I er på vej hjem i bil eller på cykel? Hvis hun når at falde hen på vejen hjem, så kan det faktisk være forklaringen på, at hun er svær at putte om aftenen. I givet fald kan det være bedre at arbejde på, at hun så får en ekstra lille lur om formiddagen - fordi søvnen så ikke vil påvirke puttetidspunktet om aftenen. Det er nemlig sådan, at med den alder hun har, så vil søvn der ligger efter kl 16 kunne "æde" af nattesøvnen. Så hvis hun powernapper der, så vil hun kunne få svært ved at sove om aftenen, hun vil kunne vågne op midt om natten og hun vil også kunne begynde at vågne meget tidlig morgen.
Hendes udvikling spiller også ind. Hun begynder at gå mere omkring og hun er motorisk meget mere på egen hånd nu. Samtidig er hun adskilt fra jer om dagen og det at hun nu er rigtig godt igang med at øve sin selvstændighed betyder at hun også vil klynge sig ekstra til ...
... jer. Hun har brug for ekstra fysisk kontakt og nærhed, brug for at mærke, at I er der. Jeg plejer at sige at hende "mor-depot eller far-depot skal fyldes ekstra op", der skal være noget at tære af, når hun er alene og I ikke er der. Og derfor vil hun klynge sig ekstra til jer, når hun er hjemme - og ofte om aftenen, når hun skal sove.
Det er derfor vigtigt, at I finder balancen mellem at være der, sidde hos hende, holde i hånden og hvad der nu er behov for, for at hun trygt kan lægge sig til at sove og samtidig sørger for, at hun lære at det er sovetid og ikke legetid om aftenen.
Det kan være en god idé at tilbyde hende en godnatgrød som en fast del af putteritualet. En aftenrutine kan se således ud:
Aften 17.30: Aftensmad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand eller mælk af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnagrød i køkkenet kl ca 18.45, vand eller mælk af kop. Får børstet tænder.
Flaske og puttes til natten ca kl 19
Grøden er med til at give ro i kroppen. Samtidig kan det ligge hyggelige ritual ved middagsbordet gøre, at hun "bliver tanket lidt op" og derfor ikke higer helt så meget efter jer, når I skal sove. I har snakket, pludret, leget lidt, hygget inden hun puttes, så hun er mæt og tilfreds både fysisk og mentalt, når hun puttes.
Og så skal I vurdere, hvor meget I skal sidde hos hende. Hvis hun har brug for at I sidder der, holder i hånden og læser lidt højt, taler dagen igennem, så hun får bearbejdet nogle af sine tanker og alt hvad hun har oplevet, så skal I gøre det. Det er godt givet ud at bruge 15 minutter på denne måde mod at hun så falder i søvn trygt og dejligt.
Er hun ulykkelig, græder, protesterer over at skulle være i sin seng, så må I tage hende op, trøste, sidde med hende, tale beroligende og når der så atter er ro på, så må I forsøge at putte hende igen, kærligt og omsorgsfuldt.
Hvis hun vil lege, hopper rundt og tror, at det at I sidder der betyder at I skal lege og ikke sove, så vil det være okay at I går kortvarigt fra hende. I skal ikke være væk i mere end 3 minutter og I skal gå tilbage til hende - også selvom hun ikke græder. Det er ikke en kontrolleret grådmetode. Det er ikke meningen, at hun skal græde, det handler derimod om, at hun skal lære at I ikke vil lege, men at det er sovetid. Ved at gå kortvarigt fra hende, så forstår hun bedre, at I ikke vil underholde, og når I så vener tilbage, så vil hun være mere parat til at ligge ned, overgive sig til søvnen og her skal I så være der, berolige og betrygge, give hende den nærhed, hun har behov for, for at hun kan overgive sig til søvnen. Men I skal være hundrede procent sikre på at tidspunktet for putning er rigtigt og I skal skabe rutiner op til søvnen, som giver god grobund for en god søvn:)
Jeg håber, I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
Viden om børn:
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









