Svar: Følsom 2 årig dreng skal snart være storebror

---

Kære Kleo

Tak for dit dejlige brev og fine beskrivelse af alt, hvad I gør for jeres lille dreng, hvor er det bare dejligt at læse! Og stort tilllykke med at I venter jer en lillesøster lige om lidt, jeg er sikker på, at det kommer til at gå helt fint:)

I gør alt det rigtige - lader far være mere på banen, så de to knytter tættere bånd, at de to f.eks. tager bussen til vuggestuen og nyder denne rutine sammen, sørger for at have samme rytme, hver dag. Det er genkendelighed og dermed tryghed. I lytter til jeres dreng, ser ham og er der for ham, og når I mærker, at han har ekstra brug for nærhed, tryghed og kontakt, så giver I ham det - mor lægger sig f.eks. med ham og I kan mærke, at det virker, så falder han mere til ro. Det er så fint!

Og det samme skal I gøre, når lillesøster kommer. Forsøge at holde fast i de samme rutiner, så hverdagen ligner sig selv og alt ikke pludselig er vendt helt på hovedet, bruge tid sammen, - jer alle tre, men også nogle gange far og søn og nogle gange mor og søn, så han får fornemmelsen af "dig og mig tid". Han mister jer ikke, fordi lillesøster kommer, der er stadig en vigtig plads til ham:)

Det kan være en god idé at han kommer i vuggestue, fordi han der vil glide ind i mængden af børn, som han plejer. Her vil han ikke skulle være den store, som han skal der hjemme, her er ikke nogen ny rolle, men alt vil være som det plejer at være. Og hvor lyder det bare til at være en god vuggestue! Så fint, at de skaffer ham en kurv, så han kan have sine tryghedsting med sig - fedt!:) Og nogle dage kan han så blive hentet tidligere, afleveret lidt senere, nogle dage have en fridag - hvor han oplever, at det faktisk er lidt kedeligt derhjemme, for lillesøster laver ikke andet end at spise og sove, han kan ikke lege med hende osv. og så er det faktisk okay at være i vuggestuen i stedet:)

Og så er han jo på mange måder stadig en meget lille dreng, hvilket har den fordel, at der stadig er rigtig meget I skal hjælpe ham med. Der er mange ting han kan, men også mange ting, som han ikke kan endnu - og samtidig vil han måske have lidt ekstra brug for hjælp, når han pludselig skal dele jer med lillesøster - og det er okay og I skal her være fleksible. I mange situationer kan I derfor ikke sige "nu må du lige vente lidt!" eller "prøv nu selv" eller lignende, her skal I være der og hjælpe, guide og støtte ham - og på den måde vil han mærke, at I stadig er der. I takt med at han bliver ældre, skal I så naturligvis støtte ham i at lære, og at kunne flere ting selv, præcist som I normalt ville gøre, og han vil også få oplevelsen af at han kan noget, som lillesøster endnu ikke kan. Han vil få fornemmelsen af, hvad der adskiller de to og hvorfor han stadig er ganske særlig:)

Det er helt naturligt at børn i perioder knytter sig mere til den ene forældre end til den anden og det er helt naturligt, hvis jeres dreng lige nu kan søge mor ekstra meget - det hænger sammen med, at han fornemmer ændringerne. Du bærer ham ikke rundt, løfter ikke på ham, pladsen på dit skød virker mere trang, du kræver måske lidt mere selvhjulpenhed af ham osv. Det er dig, der er gravid og bringer lillesøster hjem og han mærker allerede nu forandringerne ske. Og så er det rigtig godt, at far er på banen og at de to har knyttet bånd. Det er skønt, at de netop har ting samme, som er for dem. Det skal I holde fast i og far skal naturligvis være der, når mor er nødt til at tage sig af lillesøster.

Du skal prøve at ...

---

---

... inddrage storebror når du f.eks. skifter lillesøster, så kan han være med til at finde bleen frem, eller han kan lede efter hendes sut, når hun er ked af det. Det vil også være rigtig godt, hvis du kan gøre ammesituationen for jer alle tre, så du imens du ammer, nogle gange måske også kan læse lidt i en bog, så han får læst historie imens, så amningen ikke kun er for dig og lillesøster, men for jer alle tre. Det kan du måske ikke lige med det samme, men hen af vejen.

Jeres dreng er lige nu igang med at danne sit eget selvbillede, finde ud af, hvem han er og hvordan han påvirker andre og hvordan andre påvirker ham. I vil opleve det ved at han begynder at udtrykke sit eget navn eller siger "jeg" i stedet for mig. I vil også opleve det ved at han siger "det er min", "min, min, min!" - også om ting, som ikke er hans. Det er alt sammen udtryk for, at han er ved at blive bevidst om, hvem han selv er.

I den alder, hvor han bliver mere og mere bevidst om sig selv, så bliver han naturligt også mere bevidst om I andre - og her har far og søn jo noget til fælles - de er begge drenge. Mor og lillesøster er begge piger - og det kan faktisk godt få lidt betydning hen af vejen og gøre at netop far og søn kan noget sammen, gør noget sammen uden pigerne - I må se hvad tiden bringer og hvordan han vil udvikle sig. Som du skriver, så elsker han lige nu morgenturene i bussen sammen med far. Det er noget de to har sammen og jeres dreng (og måske far) elsker generelt biler! Uden at jeg vil lyde som om at jeg har en masse fordomme:)

---

---

Det er som du skriver en meget følsom alder og han er også en lidt følsom person. Det skal I naturligvis lytte til og anerkende og I skal være der, rumme han følelser og vise ham forståelse osv. når han f.eks. får anfald af fortvivlelse. Men være opmærksom på, hvis han nogle gange reagerer med en slags "jeg er forkert, jeg dur ikke" - følelse. Når f.eks. han vil bære alle sine ting på en gang og ikke kan og derfor bliver ked af det, fordi han ikke kan…

Det er vigtigt, at I her forsøger at finde balancen mellem at vise han forståelse og ikke ynke ham. Vær opmærksomme på ikke at gøre tingene til et større problem end det er, jeg tænker her på ikke at holde ham i en rolle, hvor "det er synd for ham", "hvor han skal være ked af det" eller "hvor han bliver genert". Hvis I f.eks. oplever ham genert, så prøv at undgå at sige dette, prøv at undgå sætninger som "nå, bliver du bare så genert lige nu?!", fordi det meget let vil kunne give ham rollen som den generte og det kan forstærke problemet. Prøv derfor mere med "pyt med det" eller "prøv igen!", eller "hovsa, skal jeg hjælpe?" og så komme videre.

Med den alder han har, så vil hans følelser heller ikke være særligt nuancerede. Han kan blive frygteligt ked af noget, der i jeres øjne virker som bagateller, men for ham betyder det bare alt. Det kan være at I giver ham den blå kop i stedet for den røde, eller at I skærer æblet ud i både, og han ville hellere have det skrællet osv. Små ting, der i hans verden betyder rigtig meget. Her skal I naturligvis vise ham forståelse og rumme hans følelser, sætte ord på "det er også irriterende!" eller lignende, så han oplever at I forstår ham - men som sagt hele tiden en balance mellem at vise forståelse, rumme og anerkende og samtidig også komme videre:)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke - også med den forestående fødsel! Glæder mig til at følge jeres lille familie!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---