Svar: Overgangskost og frustration
Kære JN
Tak for dit brev :)
Nej, jeg synes bestemt ikke, at du skal holde pause med maden, og det lyder rigtig fint at du ammer hende 4 gange i døgnet - det er passende for hendes alder og den mængde mælk hun får, giver netop plads til anden mad, samtidig med at hun får mælk nok...
Hun lyder til at være rigtig god til at spise. Hun bruger sin kæbe, og hun er rigtig god til at tygge. Hun spiser mad i stykker og trives med det - og du skal endelig fortsætte med at tilbyde hende dette.
Hun lyder til at være en pige, som godt kan lide mad der smager af noget og derfor som om, at hun egentlig ikke rigtig gider almindelig grød og mos. Og det skal hun heller ikke have. Så for at sikre hende lidt mere næring, kan du så ikke forsøge at mose lidt af jeres anden mad, eller lave sovsede retter, så hun får skemad på den måde. Det kan f.eks. være retter som "boller i karry" eller "kartoffelmos med millionbøf" eller hvis I spiser frikadeller så f.eks. mose kartoflerne med lidt sovs og tilbyde hende frikadellen i stykker. Så hun får samme mad som I spiser, men hvor du medtænker at noget af det godt må være lidt sovset, så hun på den måde får lidt ekstra.
Det lyder som om at hun lige nu acceptere sin morgengrød og det vil være rigtig godt at bibeholde denne. Prøv med de lidt grove grødtyper som har lidt mere bid som ...
... flerkornsgrød eller mysligrød, brug evt. lidt frugtmos eller revet frugt som topping - og hvis hun kun er til øllebrød, så giver du hende bare det. Det er helt okay, det vigtigste er at hun spiser og hun tager ikke skade af at få øllebrød hver morgen, hvis det er det hun bedst kan spise.
Vær også opmærksom på at du kan bruge mos som smørbart pålæg, så hvis hun gerne vil spise brødhapsere, så kan du smøre lidt mos på disse og på den måde få sikret hende lidt ekstra. Brug også gerne fedtstof på hendes mad, så når du f.eks. giver hende kogte eller bagte grøntsager, så kom lidt fedtstof på disse, så de på den måde energiberiges lidt ekstra.
Giv hende avokado og giv hende også forskellige typer af fisk, så hun får de sunde fedstoffer den vej igennem. Jo mere varieret fisk, jo bedre er det. Det kan være smørbart fiskepålæg, det kan også være fisk fra ovnen eller en fiskefrikadelle eller lignende.
Nogle gange er det også skeen hun måske protesterer over, og her kan du prøve at mose maden med en gaffel, så den er lidt grovere men stadig moset og så den kan gives med gaflen.
Din datter lyder ikke umiddelbart til at mangle noget og lyder til at trives, så lige nu skal du prøve at finde roen i at hun rent faktisk spiser og er glad for mad:)
Håber du kan bruge dette lidt videre og at det giver lidt ro:)
Fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







