Svar: Problemer ved putning - 19 mdr.
Kære Lina
Tak for dit brev :)
Det lyder som om at der - trods alt - er sket fremskridt hos jer, men nogle gange, så havner man i en situation, hvor barnet ligger og holder øje med en og derfor kæmper imod søvnen, og det lyder til at være tilfældet hos jer…
Det er rigtig godt og stadig meget vigtigt, at I putter hende med omsorg, nærhed, sidder hos hende, læser en historie, talt dagen igennem osv. hvor hun ligger stille og roligt i sin seng. Og det lyder som det rigtige tidspunkt, at putte hende 19.45-20.
Men når I har siddet der, læst og sagt godnat, så synes jeg I skal bruge det, jeg kalder for stryge-tøj-metoden. Det går ud på, at I stiller jer på værelset eller i døråbningen og stryger tøj eller lægger tøj sammen. Det er vigtigt at I står, så hun kan se jer og hvor I kan se hende. Der skal være kontakt mellem jer. I skal altså putte hende og derefter stille jer i nærheden, så hun kan se jer og derved oplever at I ikke går - men samtidig viser I hende at I har noget praktisk og kedeligt at lave, når hun skal sove.
Når I står og stryger tøj eller lægger tøj sammen, så viser I hende, at når hun skal sove, så sker der ikke noget spændende. I har noget kedeligt at lave. Der er ikke noget hun går glip af. I er der, men uden at I sidder og venter på at hun skal sove, ligesom hun ikke behøver ligge og holde øje med om I er der. Og dermed kæmper imod søvnen. I kan samtidig verbalt betrygge hende ved at fortælle hende, at I er der, og at I ikke går fra hende.
Hun kan kalde på jer "moaar?!", "faaar?!" og I kan svare "Jeg er lige her, læg du dig ned skat", eller "Nat nat skatter pige, mor passer på dig" ...
... eller lignende. I sender herved et signal om at I ikke sidder og venter på at hun skal sove og samtidig er det heller ikke tid til at lege og lave hopla, det I laver er kedeligt, så hun kan ligeså godt lægge sig til at sove. Og hun kan være helt tryg, for I er der stadig væk, blot lidt på afstand.
Hvis hun rejser sig igen og igen, så vil det være en god idé at I beder hende selv lægge sig "læg dig ned skat", en lille kærlig kommando. Når hun selv lægger sig, så er der større sandsynlighed for at hun bliver liggende, hvorimod hvis I går hen og lægger hende igen og igen, så virker det som en fjeder… Nogle gange vil hun, når I har puttet hende, rejse sig, smide sutten ud af sengen eller lignende, den lader I så lille indtil I har ordnet lidt tøj og på vej hen til hende, samler I så sutten op og giver den og putter igen og går hen til jeres vasketøj igen. I strækker altså tiden mellem at hun får sin sut, og at I går frem og tilbage mellem hende og vasketøjet, samtidig med at I stadig er der og derved beroliger.
Stille og roligt kan denne metode så udvides, så I begynder at gå lidt til og fra. I kan f.eks sige "jeg henter lige noget mere tøj, så kommer jeg igen", hvilket I naturligvis så gør. Det er trygt for hende, fordi det hele tiden bekræfter hende i at I kun går kortvarigt og samtidig stiller det ikke nogen krav til hende om at hun skal sove. Hun kan ligge og lytte, hører jeres skridt, en låge der åbner, skridt igen og så er I tilbage, og på den måde lærer hun at det er okay at blive i sengen, også selvom I går - I er ikke forsvundet, men er der stadigvæk:)
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











