Svar: Vil ikke sove til middag - 2 år, 8 mdr.
Kære stadig trætte og lidt desperate mor
Tak for dit brev :)
Det lyder som om at jeres datter ikke er helt parat til at springe middagsluren over. Hun falder altid i søvn, hvis I kører hende i bilen og hun sover ofte også en times tid i vuggestuen - så hun har stadig brug for søvnen. Men i weekenden er det svært at sove og jeg synes ikke I skal kæmpe med hende.
Jeg tænker, at hun hjemme måske føler sig lukket lidt ude af fællesskabet, når hun bliver bedt om at skulle sove og det er dette hun protesterer mod. Hvis du havde mulighed for at sove middagslur sammen med hende, ligge og holde om hende i dobbeltsengen og sove den time midt på dagen sammen med hende, ville hun sandsynligvis godt kunne sove. Men hun vil ikke ligge alene og alt i hende stritter imod, når hun får at vide, at det er puttetid. Selvom du lægger dig med hende, så mærker hun at du kun ligger der til hun sover, for du skal ikke sove, det er kun hende der skal sove og det vil hun ikke.
Du kan med den alder som lillesøster efterhånden har godt begynde at arbejde på en rytme, hvor lillesøster bliver ammet og puttet til middagslur og hvor du så samtidig lægger dig med både hende og storesøster. På den måde kan I godt arbejde på at få sovet lidt alle sammen midt på dagen.
Derudover kan det være en rigtig god idé at du indfører en hvileperiode. Det skal være et fast tidsupnkt hver dag f.eks. kl 13, hvor hun så ikke får at vide, at hun skal sove, men hvor hun i stedet skal hvile sig. Hun må gerne få en lille snack f.eks. lidt banan og en kop lun mælk eller te før hun skal hvile. Hun skal ligge og slappe af som til en middagslur, men uden krav om at hun skal sove. Hun behøver ikke være på værelset, men må også gerne ligge på en madras i stuen eller lignende - det kan netop gøre, at hun ikke føler sig fjernet fra I andre.
Du skal undgå legetøj, tændt TV, ipad og lignende, som appellerer til vågenhed. Du kan i stedet sætte lidt stille, afslappende musik på eller købe en cd eller lignende med en god historie, som bliver læst højt og hvor hun så skal ligge stille og lytte.
Lidt massage, hvor du gennemgår hele hendes krop fra pande til tåspidser kan få nogle børn til at slappe rigtig godt af og det kan være en del af hvileperioden, netop at starte på denne måde.
Du må også gerne sætte dig og læse en bog om et emne, som hun synes er dejligt at høre om, så hun igen ...
... ligger stille, lytter, får slappet af - og så I kommer væk fra presset om at hun skal sove, som hun lige nu ikke vil. "Du behøver ikke sove, bare hvile dig", "Vi skal alle sammen lige hvile os lidt nu" osv. :)
Med hensyn til at få far på banen, så er det rigtig godt, at far har taget hende med i svømmehallen og på den måde prioriterer at de to bruger tid sammen. Det vil på samme måde være rigtig godt, hvis far f.eks. er den der bader hende om aftenen, så det er et fast ritual, som de to har sammen. Jo mere far deltager i alt det som leder op til putning, jo mere vil han kunne tage over på sigt.
Og I må også gerne skiftes til at putte hende. I skal begge sige godnat, men I kan f.eks. godt skiftes til at sidde og læse godnathistorie, og det er her vigtigt, at du bakker far op og f.eks. siger "i dag læser far for dig, jeg kommer ind og siger godnat bagefter", ligesom far f.eks. kan sige "nu læser jeg historien og så kommer mor ind og siger godnat om lidt".
Det er som sagt helt naturligt, at hun lige nu søger mors kontakt ekstra, det handler om at hun er blevet storesøster, men I skal prøve at finde balancen mellem at du naturligvis stadig skal være der for hende, men at far selvfølgelig også kan bruges og at det faktisk er rigtig dejligt at de to har noget sammen, fordi mor jo nu ofte er optaget af lillesøster og ikke er tilgængelig på samme måde som far er:)
Og så skal far være opmærksom på, hvordan han reagerer når jeres datter afviser ham, for hun har jo en alder, hvor hun naturligt forsøger at finde ud af hvordan verden fungerer - hvad det hun gør, gør ved andre. Og hvis hun mærker at hendes afvisning får en særlig reaktion frem i far, at far bliver skuffet, ked af det osv. så kan hun godt afvise far igen og igen, for at finde ud af, hvad der sker - det kan altså forstærke problematikken.
Derfor skal far prøve at vise, at selvom hun ikke altid vil ham, så vil han stadig gerne hende. Og nogle gange kan det være en god idé at give hende ekstra kontakt. Så når hun trækker sig og skubber ham væk, så kan han f.eks. sige "din lille bølle, vil du ikke have din far, her i huset kilder vi små bøller" eller lignende og så kan han tage hende, løfte hende op og kilde hende kærligt. Så hun mærker, at hun ikke kan skubbe far væk, at det modsatte faktisk sker, når hun forsøger:)
Håber at I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
Viden om børn:
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









