Annonce

Annonce

Svar: Skemad, amning og flaske


30. januar 2015

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og alle dine spørgsmål - det er rigtig godt du skriver og jeg skal forsøge at besvare det hele:)

Det lyder super med skemaden. Det er helt perfekt, at jeres datter nu tilbydes 3-4 måltider dagligt og at du supplerer hende med rugbrødshapsere, frugt, agurk osv. i hånden, som hun selv kan sidde og gumle på.

Du må også gene give hende de lidt grovere grødtyper som havregrød og flerkornsgrød, ligesom du gerne må give hende kød og fisk i grøntsagsmosen, begynde at bruge lidt kogte ris i mosen og lignende, så hendes skemad stille og roligt får lidt mere struktur og på sigt lidt mere bid. Det er dog først i 8 måneders alderen at de fleste børn er parate til små brødhapsere med smørbart pålæg og det er netop vigtigt, at du nu giver hende mad i hånden og skemad med lidt mere bid, fordi hun derved styrkes mundmotorisk og derfor bliver i stand til at tygge hapsere.

Og hun kan sagtens lære at tygge selvom hun ikke har tænder. Hendes gummer er meget hårde og når du samtidig har ammet hende, så er hendes kæbemuskulatur sandsynligvis rigtig godt udviklet, så hun får ikke problemer med at tygge maden, når hun bliver ældre. Det er helt naturligt, at hun ikke er parat til hapsere endnu:)

De fleste børn vil i slutningen af 6 måneders alderen have behov for ca 5 amninger i døgnet og når barnet bliver 7 måneder vil det ofte være passende at skrue ned til 4 amninger. Jeg anbefaler at disse amninger ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Om formiddagen og om eftermiddagen erstattes i stedet af et mellemmåltid og vand af kop, så hun stadig får mad og væske, men så amninger trappes stille og roligt ud.

Du skriver, at du ofte ammer før formiddagsluren i stedet for før middagsluren og hvis det fungerer rigtig godt hos jer, så er det helt okay, men ofte vil det være lettere at springe formiddagsamningen over og samtidig vil det være godt, at amningerne ligger spredt ud over hele døgnet.

I 8-9 måneders alderen vil det ofte være passende med 3 amninger - inden middagslur, aften og sen aften. Og i 10-12 måneders alderen vil det ofte passe fint med to amninger i døgnet f.eks. aften og sen aften.

Det lyder så fint det du fortæller - at du lægger dig med hende, ammer hende i dobbeltsengen, hun slipper brystet, får sutten, falder i søvn og puttes i egen seng, som står op af jeres seng - og her sover hun så rigtig fint og sammenhængende indtil først på natten, hvor hun så ammes igen. Der er ingen problemer i at du fortsat gør sådan, når hun sover så fint på denne måde:)

Du spørger, hvornår du løber tør for mælk - og det gør du ikke. Din krop vil producere mælk, som hun viser behov for. Så når du trapper ned til at amme 4 gange dagligt, 3 gange dagligt, 2 gange dagligt og følger en fast rytme, hvor hun f.eks. altid ammes kl 20 og kl 01, så vil din krop indstille sig på at ...


Annonce

... hun skal have mælk der og så længe hun bliver lagt til brystet, dier hos dig, så stimulerer hun og der produceres mælk, som passer til hendes behov:)

Du spørger også, hvornår du skal gå fra amning til flaske - og det behøver du heller ikke. Det er ikke meningen at amningerne skal erstattes af flaske, derimod skal amningerne og dermed mælkebehovet trappes ned og der skal gives mere skemad i løbet af dagen og vand af kop. Så længe du ammer hende de antal gange som jeg nævner, så burde hun få den mængde mælk, som hun har behov for.

Hvis hun skal starte i institution før hun bliver et år, så kan du sagtens amme hende aften og sen aften, og hvis hun stadig har brug for mælk midt på dagen, så kan hun få mælk af en kop eller hun kan få en flaske - det afhænger af, hvordan det hele fungerer bedst. Der er dog igen garanti for at hun vil tage imod en flaske med den alder hun har. Det kræver en anden sutteteknik at sutte af en flaske og samtidig smager modermælkserstatning meget anderledes end modermælk - og måske foretrækker hun den ægte vare og det skal hun have lov til:)

Hvis hun starter i institution på et tidspunkt, hvor hun stadig skal ammes tre gange i døgnet, så kan disse tre amninger også ligge aften, sen aften og tidlig morgen eller i en overgangsperiode, kan du amme hende om eftermiddagen, når I mødes igen efter at have været adskilt, det kan være rigtig rart for jer begge.

Hvis du vælger at erstatte nogle af dine amninger med flaske og vil give hende modermælkserstatning, så skal hun have type 2 erstatning, det der også kaldes tilskudsblanding. Det kan f.eks. være Allomin 2, NAN 2, Hipp 2, Arla Baby&Me Organic 2. Der vil stå "fra 6 måneder" på pakkerne. Du kan bruge det samme i hendes grød og mos:)

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frisk frugt i hånden at gumle på selv, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Puttes til formiddagslur uden amning

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød, fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos som topping, suppleres med frisk frugt i hånden, vand af kop.

Powernappen springes ofte over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød, fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, suppleres med kogte blomkål- og broccolibuketter, en kartoffelbåd eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften eller først på natten 23-01: Ammes og sover videre

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre og at det giver lidt ro med på vejen. Det er rigtig dejligt at høre, at du har købt min bog om børn og mad - tak :) Jeg er sikker på at den vil hjælpe dig videre, rigtig god læselyst - og rigtig god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)

Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)

Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"


Annonce